Vedvarende energi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 12. mar. 2015, 11:20 af Savfisk (diskussion | bidrag) Savfisk (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Dipsacus fullonum bot, fjerner ændringer fra 2.107.27.158 (diskussion | bidrag))
Den vedvarende energis andel af EU-landes energiforbrug i 2007.
Den vedvarende energis andel af EU-landes energiforbrug i 2004.

Vedvarende energi (eller alternativ energi) er en fællesbetegnelse for energiformer, der ikke har begrænsede reserver, men dog er begrænsede i deres øjeblikkelige forekomst. De fleste vedvarende energiformer stammer fra solen, med undtagelse af nogle få energiformer, der stammer fra Månens påvirkning af Jorden (især tidevandsenergi).

Eksempelvis er vind og bølger et resultat af solstråling, der opvarmer jord og luft, og al energi opsparet i liv stammer fra solen.

Solenergi – og afledninger af solens energi: Vindenergi, bølgeenergi, osmotisk kraftværk, vandkraft, jordvarme og biobrændsel og biobrændstof er eksempler på vedvarende energiformer.

Om geotermisk energi skal medregnes til vedvarende energikilder er omdiskuteret. Geotermisk energi udnyttes typisk ved, at man anvender jordens naturlige udskillelse af varme til produktion af elektricitet (eksempelvis ved geysere). Før eller siden vil en geyser afkøles. Nogle mener, at der teknisk set ikke kan være tale om vedvarende energi. Andre fremfører, at mængden af geotermisk energi på jorden er nogenlunde konstant, og at det derfor er misvisende at tale om, at geotermisk energi ikke skulle være vedvarende.

Teoretisk set vil fossile brændstoffer også gendannes efter meget lang tid. Den hastighed, fossilt brændstof gendannes med står dog slet ikke mål med vores nuværende forbrug. Ud fra enhver praktisk definition kan fossilt brændstof derfor ikke betegnes som en vedvarende energikilde.

Brintenergi bliver ofte nævnt som en alternativ energikilde. Imidlertid er forekomsterne af brint så små, at der ikke er basis for at udvinde disse. Brinten skal derfor fremstilles, eksempelvis ved elektrolyse, og det koster mere energi at fremstille brint end der ultimativt kan genudvindes af brinten. Brint er altså en energibærer og ikke en energikilde. Brintbiler kræver altså, at man kan producere strøm ved hjælp af andre metoder (fossile brændstoffer, geotermisk energi eller vedvarende energi) og derefter anvender denne energi. At fremstille brint indebærer i sig selv et energitab (da der skabes varme ved fremstillingen af brint, jfr. Termodynamikkens 1. og 2. lov).

Vedvarende energikilder sammenlignet med andre

Vedvarende energis CO2 belastning sammenlignet med andre energikilder:

Teknologi v CO2-ækvivalenter
2008
gCO2/kWh[1]
CO2-ækvivalenter
1995
gCO2/kWh[2]
CO2-ækvivalenter
2006
gCO2/kWh[3]
CO2-ækvivalenter
2010
gCO2/kWh[4]
Kul 800-1000 1100 450
Olie 650 800
Gas 500 850
Biomasse 25-93 75
Solceller 35 155 30
Koncentreret solkraft/CSP 10
Bølgeenergi 25-50 50
Tidevandsenergi 45
Vandkraft (dæmninger) 10-30 205 55
Vandkraft (floder) <5
Geotermisk energi 30
Vind 5 43 10
Kernekraft 5 20 90-140 115

Kilder/referencer

  1. ^ Carbon footprint of Electricity Generation, postnote October 2006, no. 268, Parliamentary Office for Science and Technology, UK
  2. ^ IAEA bulletin 4/1995: Nuclear energy & the environmental debate: The context of choice
  3. ^ stormsmith.nl: Energy from uranium Citat: "...Nuclear electricity generated from ores with a grade of 0.15% U, the world average at this moment, has a specific carbon dioxide emission of nearly 90-140 grams CO2 per kilowatt-hour, depending on accounting the energy debt or not...Emissions of other GHGs..."
  4. ^ Video: jun, 2010, TED: Debate: Does the world need nuclear energy? (lav-opløsning) To opponenter fremlægger og har hver deres CO2 grafer. Her anvendes Professor ved Stanford University Mark Z. Jacobsons tal aflæst fra tiden 9:47 med CO2 fra både livscyklus og fossil-CO2-udslip mens man venter på godkendelse og kraftsværkbyggeriet. Se stanford.edu: "A Plan For a Sustainable Future" side 11 og Side 7, tabel 3: Mark Z. Jacobson: Review of solutions to global warming, air pollution, and energy security

Se også

Eksterne henvisninger

NaturvidenskabSpire
Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.