Vilhelm Bissen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vilhelm Bissen
Foto: Frederik Riise

Christian Gottlieb Vilhelm Bissen (5. august 1836 i København20. april 1913 i København) var en dansk billedhugger og søn af Herman Wilhelm Bissen.

Vilhem Bissen var lærling hos faderen og medvirkede på flere af hans arbejder og opdraget i traditionen fra Bertel Thorvaldsen. Blandt andet modellerede han hesten på Frederik VIIs rytterstatue som står foran Christiansborg.

Efter faderens død i 1868 overtog førte han hans værksted videre og fuldendte en række af dennes bestillinger, til dels på grundlag af eksisterende originalmodeller.

Efter uddannelsen på Kunstakademiet i 1857, opholdt han sig i Rom til 1863. Fra 1866 til 1867 arbejdede han i Carrara, Italien, hvor han studerede marmorteknik. Senere var han en kort periode i Paris.

Inspireret af den franske naturalisme, indførte han i 1880'erne som den første i Danmark den direkte naturalistiske iagttagelse i sit formsprog. Gennem sin lærervirksomhed prægede han en hel generation af unge billedhuggere, men videreførte som lærer den klassiske tradition.

Af hans naturalistiske værker kan nævnes en serie stående kvindeskikkelser Danaïde, Jægerinde, Pottemalerske og Atalanta, samt en række portrætstatuer af H.C. Ørsted og Niels W. Gade og Carl Christian Hall. Ved indgangen til Marmorkirken står hans store bronzestatue af N.F.S. Grundtvig. Mest kendt er han i dag for rytterstatuen af Absalon som står på Højbro Plads i København og StorkespringvandetAmagertorv. Af andre arbejder kan nævnes monumenterne af Christian 4. i Nyboder, Absalon på Københavns Rådhus, Dronning Caroline Amalie i Kongens Have og Badende Dreng til Hest ved Langebro

Bissen var professor i billedhuggerkunst ved Kunstakademiet fra 1890 til 1908 og dets direktør fra 1902 til 1905.

Eksterne henvisninger