Langebro

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler Langebro i København. For broen over Kerteminde Fjord, se Langebro (Kerteminde)
Langebro
Brohuset
Kort, der viser Langebros placering i 1888 inden opfyldningen af området, der senere blev til Islands Brygge.
Langebro før 1924.
Pillerne under Langebro.

Langebro er en dobbeltfaget klapbro i København, der forbinder Sjælland og Amager. Broen er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob og er indviet i 1954. Broen ejes af Københavns Kommune og har en frihøjde på 7 m og en sejlvidde på 35 m.

Da broen blev anlagt var Sydhavnen tæt besejlet bl.a. af kulskibe til kulpladserne langs Islands Brygge og til H.C. Ørstedsværket. I takt med at industriaktiviteterne i Sydhavnen er afviklet, er den kommercielle trafik næsten ophørt. I dag åbnes Langebro typisk 3-4 gange om ugen.[1]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den ældste forbindelse fra København til Christianshavn er vores dag Knippelsbro, som blev opført 1618-1620. Den havde flere navne bl.a. Langebro.

Navnet Langebro har skabt forvirring om, hvornår vore dages Langebro er anlagt. Det er en populær misforståelse, at den daterer sig til år 1686. Men dokumentet fra 1686 henviser til en reperation af vores dages Knippelsbro, dengang kaldt Langebro.

Den nuværende Langebro daterer sig til 1690, hvor den første bro byggedes på dette sted, mens den første dokumentation af Langebro er senere.

Træbroerne[redigér | redigér wikikode]

For at binde Københavns og Christianhavns befæstning sammen lod Christian 5 i 1690 bygge en træbro. Den var ganske smal og beregnet for gående og ridende militær trafik. Broen gik fra Vester Voldgade til Langebrogade og lå umiddelbart bag voldene.

Den blev gentagne gange udbygget og udskiftet i de kommende 213 år.

Jern- og betonbroerne[redigér | redigér wikikode]

Den øgede trafikmængde og behovet for at føre tog og sporvogne over broen førte i 1903 til etableringen af en svingbro. Broen blev lagt syd for de tidligere træbroer og lå mellem Vester Boulevard (vore dages H.C. Andersens Boulevard) og den dækkede gang på ydersiden af Christianhavns vold (vore dages Amager Boulevard). I de første år gik trafikken fortsat ad Langebrogade - indtil Amager Boulevard blev etableret. Broen havde en statelig overbygning oppe på svingfaget, som åben gav to sejlrender på 22 meter.

Med den tiltagende bilisme var man nødt til at bygge en ny bro i 1930. Den var midlertidig, men det varede hele 25 år, før en ny bro stod klar. Den midlertidige bro var en enkeltfaget klapbro og havde landfæste nord for broen fra 1903 og vores dages Langebro. Den blev udsat for sabotage den 27. marts 1945, da en bombe i en togvogn blev detoneret på broen.[2]

Den nuværende bro er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob og blev indviet i 1954. Broen var todelt, idet biler og sporvogne førtes over den dobbeltfagede klapbro, mens jernbanen lå på en separat dobbeltfaget svingbro lige syd for hovedbroen. Arkitekt Kaj Gottlob havde ønsket to markante højhuse i forbindelse med broen; kun det ene blev realiseret, Hotel Europa (i dag Danhostel Copenhagen City).

I forbindelse med at jernbanetrafikken til Islands Brygge blev indstillet, blev jernbanebroen afmonteret, og i dag findes alene de gamle brofagsfundamenter i havnebassinet. Det vestligste bruges til landgang for vandtaxaen Flyvefisken.

Den 23. januar 2012 blev Langebros og Knippelsbros ejerskab overført fra By og Havn til Københavns Kommune, som i samme anledning offentligjorde en ny politik for broåbninger i Københavns Havn.[1]

Trafikbetjening[redigér | redigér wikikode]

Den første Langebro betjente alene gående og ridende, men var for smal til hestevogne. Senere broer tillod først hestevogne i et spor, og siden blev broen udvidet, så hestevogne kunne passere hinanden på broen.

I 1903 blev cykeltrafikken, herunder ladcykeltrafik, suppleret med jernbane og sporvogntrafik. Fra 1954 blev jernbanen flyttet til en separat bro, og fra 1972 ophørte sporvognstrafikken. Biltrafikken blev dominerende.

Fra 1954 har der gået veje under broen både på Kalvebod og Islands Brygge, så nord- og sydgående trafik kan komme under broen.

Skibstrafik[redigér | redigér wikikode]

Den første træbro kunne ikke åbnes og blokerede for skibstrafikken, men kritikken var så stor, at der hurtigt blev indført en broåbning som kunne muliggøre gennemsejling.

Gennemsejlingsbredden er blevet udvidet ved hver enkelt udskiftning af broen. I dag er den 35 m.

Hvor skibstrafikken først i 1900-tallet fordrede flere broåbninger hver time, er trafikken i dag faldet, og broen åbnes kun få gange om ugen.

Langebro i kunst og kultur[redigér | redigér wikikode]

Langebro ses i C.W. Eckersbergs billede fra 1836 Langebro i måneskin med løbende figurer. I 1995 udgav Gyldendal en roman af Bjarne Reuter med titlen Langebro med løbende figurer.

Gasolin' indspillede på gruppens første album en sang med titlen Langebro, som handler om skæbner set på broen,

Fredag d. 19. december 2008 sendte det populære radioprogram De Sorte Spejdere deres sidste udsendelse fra Langebros brohus.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Broåbningspolitik for broerne i Københavns Havn, udgivet januar 2011 – ikrafttræden 24. januar 2012
  2. ^ Daglige Beretninger om Begivenheder under den tyske Besættelse, på Selskabet for Københavns Historie

Koordinater: 55°40′13″N 12°34′43″E / 55.67028°N 12.57861°Ø / 55.67028; 12.57861

Dansk Stub
Denne artikel om et dansk bygningsværk og/eller en dansk seværdighed er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Bygning eller seværdighed