Virgohoben

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Virgohoben
Virgngc.jpg

Foto: Bernd Gährken
Observationsdata (Epoke J2000)
Stjernebillede(r) Jomfruen og Berenikes Lokker
Rektascension 12h 27m[1]
Deklination +12° 43′[1]
Antal galakser ~1500[1]
Klareste objekt Messier 87
Se også: Galaksegrupper og hobe - Kategori:Galakser

Virgohoben er en hob af galakser, som befinder sig i en afstand af omkring 59 ± 4 millioner lysår (18,0 ± 1,2 Mpc)[2] fra Jorden i stjernebilledet Jomfruen (latin: Virgo). Hoben består af omkring 1.300 (og måske op til 2.000) galakser[3], og hoben er centrum i den meget større Virgo-superhob, i hvis udkant den lokale gruppe og dermed Mælkevejen befinder sig. Virgohobens masse er anslået til 1,2×1015 M, regnet ud til en afstand af otte grader fra hobens centrum, dvs. svarende til en radius på omkring 2,2 Mpc.[2]

Mange af de klareste galakser i hoben som f.eks. den gigantiske elliptiske galakse Messier 87 blev opdaget i slutningen af 1770erne og begyndelsen af 1780'erne og medtaget i Charles Messiers katalog over ikke-kometagtige objekter. Messier betegnede dem som tåger uden stjerner, og deres sande natur blev ikke forstået før i 1920'erne.[4]

Hobens maksimale udstrækning ligger inden for en bue på 8 grader med centrum i stjernebilledet Jomfruen, og mange af hobens galakser er synlige med et lille teleskop.

Der er en temmelig heterogen blanding af spiralgalakser og elliptiske galakser i hoben. Status i 2004 er, at spiralgalakserne menes at ligge fordelt i en aflang sfæroide, hvis længde er omkring 4 gange større end dens bredde, og som strækker sig i synsretningen fra Mælkevejen.[5] De elliptiske galakser er mere koncentreret i hobens midte.

I hoben findes der i det mindste tre selvstændige subgrupper, centreret om galakserne M87, M86 og M49. Af disse er den førstnævnte den dominerende med en masse på omkring 1014 solmasser, hvilket nogenlunde er en størrelsesorden mere end de to andre subgrupper. [6]

Hobens store masse fremgår af den store pekuliarhastighed, som mange af dens galakser har: I nogle tilfælde helt op til 1.600 km/sek i forhold til hobens centrum.

Da Virgohoben er en del af af Virgo-superhoben, betyder dens store masse og deraf følgende tyngdevirkning, at nærliggende galakser bremses. Den lokale gruppes hastighed væk fra superhoben sænkes derved med omkring ti procent.

M87.
Dette detaljerede billede af Virgohoben viser det diffuse lys mellem hobens galakser. De mørke pletter stammer fra forgrundsstjerner, som er fjernet fra billedet. Messier 87 nederst til venstre er største galakse i billedet.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c "NASA/IPAC Extragalactic Database". Resultater for Virgohoben. Hentet 2006-10-19. 
  2. ^ a b Fouqué, P.; Solanes, J. M.; Sanchis, T.; Balkowski, C. (2001). "Structure, mass and distance of the Virgo cluster from a Tolman-Bondi model". Astronomy and Astrophysics. 375: 770–780. doi:10.1051/0004-6361:20010833. 
  3. ^ Virgohoben på hjemmesiden for Centret for astrofysik og supercomputere ved Swinburne universitet.
  4. ^ Efter opslaget om M91 i Connoissance des Temps for 1784 tilføjede Messier følgende note:
    Stjernebilledet Jomfruen, & særligt den nordlige del er et af de billeder, som udviser flest tåger (Nebulae): Dette katalog indeholder tretten, som er blevet bestemt: viz. Nos. 49, 58, 59, 60, 61, 84, 85, 86, 87, 88, 89, 90, & 91. Alle disse nebulae synes at være uden stjerner: Man kan kun se dem på en meget klar himmel & nær deres meridianpassage. De fleste af disse nebulae har Mr. Méchain udpeget for mig. (se M91.)
  5. ^ M. Fukugita, S. Okamura, N. Yasuda (1993). "Spatial distribution of spiral galaxies in the Virgo Cluster from the Tully-Fisher relation". Astrophysical Journal. 412: L13–L16. doi:10.1086/186928. 
  6. ^ The Virgo Super Cluster: home of M87 (with frames)

Koordinater: Sky map 12h 27m 00s, +12° 43′ 00″