Koordinatsystem for himmelrummet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sfærisk koordinatsystem for himmelrummet.

I astronomi er et koordinatsystem for himmelrummet, et sfærisk koordinatsystem, der benyttes til at fastlægge positioner på himmelkuglen. Der findes flere forskellige sådanne koordinatsystemer, som hver angiver nogle koordinater, der er projekteret på himmelkuglen, analogt med de geografiske koordinater, som benyttes til positionsbestemmelse på Jordens overflade. De forskellige koordinatsystemer adskiller sig fra hinanden ved deres forskellige grundplan, som deler himlen i to lige store halvkugler langs en storcirkel. Eksempelvis er grundplanet for det geografiske system Jordens ækvator. Hvert koordinatsystem er derfor navngivet ud fra det grundplan, det er baseret på.

Koordinatsystemer[redigér | rediger kildetekst]

Koordinatsystem Centrum (Origo) Grundplan Poler (evt. symbol) Koordinater (symbol) Primær retning (0,0)
i grundplan mod polerne
Horisontale observatør
(topocentrisk)
horisont zenith/nadir azimut (az) elevation (a)
el. højde (h)
horisontens nord-
eller syd-punkt
Ækvatoriale Jordens centrum
(geocentrisk)
eller
Solens centrum
(heliocentrisk)
himlens ækvator
samme plan som ækvator
himmelpoler
(NP, SP)
rektascension (α)
eller timevinkel (ha)
deklination δ forårspunktet
Ekliptiske ekliptika ekliptiske poler
(ENP, ESP)
ekliptisk længde (λ) ekliptisk bredde (β)
Galaktiske Solens centrum
(heliocentrisk)
galaktiske plan
(mælkevejen)
galaktiske poler
(GNP, GSP)
galaktisk længde () galaktisk bredde (b) galaktiske center
ved Sgr A*
Supergalaktisk supergalaktiske supergalaktiske poler
(SGNP, SGSP)
supergalaktisk
længde (SGL)
supergalaktisk
bredde (SGB)
skæringen ml.
supergalaktiske-
og galaktiske plan

Ækvatoriale koordinatsystem[redigér | rediger kildetekst]

De mest anvendte angivelser af polernes og ækvators beliggenhed sker i forhold til det ældre B1950 eller det moderne J2000-system, men en pol- og ækvatorbeliggenhed på en "aktuel dato" kan også benyttes, dvs. den, som passende svarer til den dato, der er tale om. Dette sidste kan f.eks. være, hvornår en planets eller et rumskibs position er målt. Den "aktuelle dato" kan underinddeles i "gennemsnit for datoen", hvor koordinaterne udligner eller ser bort fra nutation, og "sand dato," som tager nutation i betragtning.

Elevationsvinkel[redigér | rediger kildetekst]

Elevationsvinklen, der også betegnes som højden, henviser til den lodrette vinkel, som måles fra den geometriske horisont (0°) i retning mod zenith (+90°). Den antager negative værdier for positioner under horisonten, ned til nadir (-90°). Selvom en højde almindeligvis er en lineær længdeenhed, som derfor udtrykkes i metersystemet, udtrykker den i dette system en vinkelafstand.

Udtrykket zenithdistance bruges oftere i astronomien og er komplementærvinkel til højden, så den er 0° i zenith, 90° ved horisonten og 180° ved nadir.

Omregning af koordinater[redigér | rediger kildetekst]

Fra ækvatoriale til horisontale koordinater[redigér | rediger kildetekst]

Lad δ være deklinationen og timevinklen.

Lad φ være observatørens breddekreds.

Lad El være elevationsvinklen og Az azimutvinklen.

Lad θ være zenithdistancen.

Så er omregningsligningerne:


Koordinaternes værdi findes ved brug af de inverse trigonometriske funktioner.

Bemærk: Invers cosinus giver dobbelt værdi, så f.eks. 160° og 200° har samme cosinus. Derfor skal resultatet korrigeres, så hvis H < 180 (eller Pi radianer), er Az = 360 – den Az, som ligningerne giver.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]