Vlorë
| Vlorë Vlorа, Vlorë | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
| Overblik | |||||
| Land | |||||
| Præfektur | Vlorë | ||||
| Borgmester | Ermal Dredha | ||||
| Postnr. | 9401–9494 | ||||
| Telefonkode | 33 | ||||
| Nummerpladebogstav(er) | VL | ||||
| Demografi | |||||
| 66.320 (2023) | |||||
| - Areal | 12,0 km² | ||||
| - Befolkningstæthed | 5.527 pr. km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC+1 (normaltid) UTC+2 (sommertid) | ||||
| Højde m.o.h. | 0 m | ||||
| Hjemmeside | www.vlora.gov.al | ||||
| Oversigtskort | |||||
Beliggenhed i Albanien 40°27′N 19°29′Ø / 40.45°N 19.48°Ø | |||||
Vlorë (eller Vlora) er en kystby og kommune i det sydlige Albanien ved sammenløbet af Adriaterhavet og Det Ioniske Hav. Med 66.320(2023) indbyggere. Byen er en vigtigt havne- og turistdestination og fungerer som centrum for regionen Labëria. Det landets tredjestørste by og den næststørste havneby i Albanien efter Durrës.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Byen blev grundlagt som den græske koloni Aulon i det 6. århundrede f.Kr.[1]. Senere blev den romersk og byzantinsk havneby. Den 28. november 1912 blev Albaniens uafhængighed proklameret i Vlorë af Ismail Qemali, og byen var midlertidig hovedstad.[2]
Under 2. verdenskrig var byen besat af først italienerne og senere tyskerne. I kommunisttiden blev byen industrialiseret og udviklet som havne- og oliecenter. Efter 1991 blev turisme den primære vækstsektor.
Geografi og klima
[redigér | rediger kildetekst]Vlorë ligger i en bred bugt omgivet af Ceraunian-bjergene. Klimaet er typisk middelhavsklima med tørre somre og milde vintre. Byen har over 3.300 solskinstimer om året.[3]
Demografi
[redigér | rediger kildetekst]Befolkningen er hovedsageligt albansk med en græsk minoritet i oplandet. Religion praktiseres i begrænset omfang, men både islam, bektaşi-ordenen og albansk-ortodoks kristendom har tilstedeværelse i byen.
Økonomi
[redigér | rediger kildetekst]Byen har en af Albaniens vigtigste havne og har tidligere været centrum for olie- og gasindustrien, især ved Marinez-felterne.[4] Derudover spiller landbrug (især olivenproduktion) og turisme en stor rolle. Vlorë er forbundet til det nationale vejnet via motorvej A2 og SH8. Der bygges i øjeblikket en international lufthavn syd for byen, som forventes færdig i 2025.[5]
Kultur og seværdigheder
[redigér | rediger kildetekst]- Uafhængighedspladsen og Uafhængighedsmuseet med monument for Ismail Qemali
- Muradie-moskeen (bygget 1537 af arkitekten Mimar Sinan)[6]
- Zvernec-klosteret på en ø i Narta-lagunen
- Kaninë-slottet, middelalderborg med udsigt over Vlorë
- Llogarapasset og nationalpark med panoramaudsigt over den Albanske Riviera
Transport
[redigér | rediger kildetekst]Vlorë har færgeforbindelser til Brindisi og Bari i Italien.
Vlorë har ingen passagertogforbindelse til Durrës eller Tirana. Den tidligere Durrës–Vlorë‑bane, som nåede Vlorë i 1985, har ikke været brugt til passagertrafik siden ca. 2015[7]. Siden 2016 har det private selskab Albrail dog brugt strækningen mellem Fier og Vlorë til godstransport, fx olie fra Marinez[8].
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Wilkes, John (1992). The Illyrians. Blackwell. ISBN 978-0-631-19807-9.
- ↑ "Independence Day of Albania – History". University of Texas – Albanian Studies. Hentet 31. juli 2025.[permanent dødt link]
- ↑ "Vlora Climate Guide". Climates to Travel. Hentet 31. juli 2025.
- ↑ "Petroleum industry in Albania". GeoAlbania. Hentet 31. juli 2025.[permanent dødt link]
- ↑ "Vlora International Airport – Construction Updates". Albanian Telegraphic Agency (ATA). Hentet 31. juli 2025.[permanent dødt link]
- ↑ "Xhamia e Muradies". Visit Vlora. Hentet 31. juli 2025.[permanent dødt link]
- ↑ "Rail transport in Albania – present day network". everything.explained.today. Hentet 31. juli 2025.[permanent dødt link]
- ↑ "Albrail freight service to Vlorë". Monitor Albania. Hentet 31. juli 2025.[permanent dødt link]