Vologda

Vologda (russisk: Во́логда) er en by i den europæiske del af Rusland.

Byen er administrativt hovedsæde i Vologda oblast. Indbyggertallet var 293.046 ved folketællingen i 2002. Vologda har fået sit navn, som formentlig er af finsk-ugrisk oprindelse, fra floden Vologda, som løber gennem byen.

Vologda er en vigtig industriby og et jernbaneknudepunkt. I byen fremstilles blandt andet jernbanemateriel, jordbrugsmaskiner, tekstiler, glas og cement. Vologda er også kendt for sine oste og smør, der regnes som Ruslands bedste.

Historie

Vologda blev første gang nævnt i Novgorods krøniker fra 1147, da Sankt Gerasim fandt at der allerede var en kirke og en landsby på stedet, som var omgivet af uigennemtrængelige skove. Stedet var beboet af folk fra Novgorod, som trak skibe fra en af Volgas bifloder over til en biflod til Nordlige Dvina, og derved gjorde det muligt at sejle fra Hvidehavet til det Kaspiske hav. I 1273 blev byen plyndret ved et mongolsk anfald.

Det var ikke før 1412, da området blev afstået af Republikken Novgorod til Storfyrstedømmet Moskva, at byen opnåede en vis betydning. Moskva-fyrsterne gjorde Vologda til sin udpost mod nord, og ved slutningen af århundredet havde Vologda overgået regionens gamle hovedby, Belozersk. Byens kommercielle betydning voksede yderligere, da det engelske Muscovy Company startede sin virksomhed i Rusland.

Det var på denne tid, at Ivan den grusomme beordrede, at byens katedral skulle bygges på ny i sten. Vologdas St. Sofia-katedral, indviet i 1570, var på den tid en af de største katedraler, som var blevet bygget i Rusland. Dens storslåede freskoer blev malet i 1686-1688 af Dmitrij Plekhanov fra Jaroslavl. Et højrejst ottekantet klokketårn blev bygget i 1654-1659 og forhøjet i 1800-tallet.

Blot 2 kilometer fra Vologdas historiske centrum står Spaso-Prilutskij-klosteret, grundlagt i 1371 af en af Sergij Radonezjskij's discipler. Med Dmitrij Donskoj som sin beskytter udviklede klosteret sig snart til områdets største landejer. Klosterets femkuplede katedral blev bygget i 1537-1542. Under Sovjet-tiden blev munkene forvist og klosteret ændret til et museum. Nogen bemærkelsesverdige eksempler på tidlig træarkitektur blev fragtet hertil fra fjerne landsbyer i Vologda-regionen.