Jaroslavl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jaroslavl
Ярославль
Jaroslavls byvåben Jaroslavls byflag
Coat of Arms of Yaroslavl (1995).png Flag of Yaroslavl.png
Yarolslav colage.png
Overblik
Land: Rusland Rusland
Borgmester
(fra 2017)[1]
Sleptsov Vitalevitj
(Forenede Rusland)
Føderalt distrikt: Centrale
Økonomisk region: Centrale
Oblast: Jaroslavl
Grundlagt: 1010
[2]Første omtale: 1071
Postnr.: 150000–150066
Demografi
Jaroslavl by: Stigning 606.703 (2016)[3]
 - Areal: 206 km²
 - Befolkningstæthed: 2.948 pr. km²
Tidszone: UTC+3 (MSK)
Højde m.o.h.: 100 m
Hjemmeside: city-yaroslavl.ru
Oversigtskort
Jaroslavl oblasts beliggenhed i Rusland
Jaroslavl oblasts beliggenhed i Rusland
Jaroslavl (Jaroslavl oblast)
Jaroslavl
Jaroslavl

Koordinater: 57°37′N 39°51′E / 57.617°N 39.850°Ø / 57.617; 39.850

Jaroslavls historiske centrum*
UNESCOs Verdensarvsliste

Jaroslavl from Kremlin.jpg
Jaroslavl set fra Kreml
Type Kulturel
Kriterier ii, iv
Henvisning 1170
Verdensdel** Europa
Optagelseshistorie
Optagelse 2005  (29. session)
* Officielt navn oversat til dansk.
** Region efter UNESCOs inddeling

Jaroslavl (russisk: Ярославль, tr. Jaroslavl) er en by i Jaroslavl oblast i Den Russiske Føderation. Jaroslav er administrativt center i oblasten, og har 606.703(2016)[3] indbyggere. Byens areal er 205 km².[4] Jaroslavl har det tredje højeste indbyggertal i det Centrale føderale distrikt. Byen er et transportcenter for vej- og jerbanetransport ligesom byen har flodhavn og lufthavn.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Jaroslavl ligger i den centrale del af den Østeuropæiske Slette (mere præcist, i Jaroslavl-Kostroma sænkningen) på begge bredder af floden Volga ved sammenløbet med floden Kotorosl; 282 km nord-øst for Moskva. Byen har et areal på 205.37 km².[10] Den gennemsnitlige højde af byens centrum er 100 moh.[11]

Klima[redigér | redigér wikikode]

Jaroslavl og omgivelserne har tempereret fastlandsklima, med kolde, snedækkede og tørre vintre og moderate varme somre.

Vinteren omkring Jaroslavl begynder i starten af november og varer cirka fem måneder. Den koldeste måned på året er januar med en gennemsnits temperatur på -8,2 °C; ofte er temperaturer under -20 °C, i særlige tilfælde, senest i marts 2006 [2], kan der være ned til -35 - -40 °C. Til tider kan der også være tøvejr i januar, som i 1932, hvor tøvejret varede i 17 dage.

Typisk for sommeren i Jaroslavl er den relativt store mængde af nedbør, som når sit højdepunkt i juli, der er den varmeste måned på året med en gennemsnitlig dagtemperatur på 23,3 °C og lejlighedsvis over 30 °C. Fra september indledes det to måneder lange efterår, som har relativ høj luftfugtighed, et lille antal solskinsdage og hastigt faldende temperaturer, første nattefrost kan forekomme i august. Den gennemsnitlige årlige nedbør i byen er 591 mm. Juli måned har mest nedbør med 84 mm, mens februar og marts er de tørreste måneder.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Nær på Jaroslavl ved Timerjov på bredden af floden Kotorosl opstod en slavisk-skadinavisk bosættelse omkring 800-tallet, hvor der bl.a. er udgravet 472 gravhøje.[5]

Det menes, at byen Jaroslavl blev grundlagt i 1010, da som en forpost i Fyrstendømmet Rostov, men er ikke nævnt i historiebøgerne før en hungersnød, der brød ud i 1071.[6] Byen har fået sit navn efter grundlæggeren af "Jaroslav den vise". Jaroslavls kloster, der blev grundlagt i 1100-tallet, er Ruslands ældste.[7] I 1218 blev byen hovedstad i det Jarosvlaviske fyrstedømme. Jaroslavl blev i 1463 en del af storfyrstendømmet Moskva. I løbet af 1600-tallet var Jaroslavl den næststørste by i Rusland, hvilket førte til byen blev hovedstad i en periode på grund af Polsk invasion af Moskva.

Under den russiske revolution i 1918 ødelagdes store dele af den gamle by under et hvidt angreb på byen. 1924 oprettet et bibliotek og uddannelsesinstitutioner i byen.

I 1920 indledtes opførelsen af "Stor Jaroslav", en femdobling af byen, nye gader blev anlagt og et omfattende byggeri indledtes af lejligheder og produktionsfaciliteter. I 1921 blev sporvognene restaureret, i 1922 blev den centrale del af byen kloakeret, i 1924 installeredes et nyt telefonsystem, i 1925 blev den første telefonboks opstillet. Ved midten af 1920'erne havde byen mere end 100.000 indbyggere. I 1923 blev Jaroslavl provinsielle Hovedbibliotek grundlagt på grundlag af Pusjkin biblioteket. I 1924 blev alle museer i byen sammensluttet i Jaroslavl regionale Statsmuseum. I 1929 var de største virksomheder i Jaroslavl: "Røde perekop" (russisk: Красный Перекоп), "Det røde fyrtårn" (russisk: Красный маяк), "Arbejderklassens sejr" (russisk: Победа рабочих) og "De frie arbejdere" (russisk: Свободный труд), der ud over var der skomagerier, garverier, møller, samt fabrikken, der havde tilhørt Westinghouse, som producerede bremser.

I 1936 blev en ny udviklingsplan vedtaget, der indbefattede omdannelsen af byens centrum, nye gader, bebygelse af havnefronten, anlæggelse af industrikvarterer i den nordlige og sydlige udkant af byen. I november 1926 åbnedes den første fase af Lyapinskaya elværk, der skabte grundlag for videreudvikling af industrien i byen. I den første fem årsplan (1928-1933) begyndte opførelsen Rezinokombinata, en fabrik, der producrede syntetisk gummi og et skibsværft. Rezinokombinata, der stod færdigt i 1932, var verdens første anlæg til produktion af syntetisk gummi. Det syntetiske gummi blev benyttet i Jaroslavl dækfabrik, der var verdens første masseproduktion af dæk på grundlag af syntetisk gummi. I begyndelsen af 1940'erne leverede fabrik omkring 80% af dækkene til køretøjer i Sovjetunionen. I marts 1933 blev første etape af Jaroslavl gummi-asbest anlæg sat i drift.

I 1929 blev Jaroslavl guvernement afskaffet, men i 1936 blev Jaroslav by igen administrativt center da Jaroslavl oblast blev dannet.

Anden verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Under Anden Verdenskrig kæmpede mere end en halv million indbyggere fra Jaroslavl oblast ved fronten, mere end 200.000 blev dræbt eller savnedes. Da Nazityskland i det sene efterår 1941 stod mindre end 50 kilometer fra oblasten, blev byen udsat for tyske flyangreb. Fra de første måneder af krigen blev industrien i Jaroslavl omstillet til militær produktion, og spillede en vigtig rolle i at levere basale fornødenheder til forsvarssektoren.[8]

Jaroslavl var aktivt involveret i genopbygningen af økonomien. Produktionen blev øget på en række af de gamle fabrikker. I 1958 blev Jaroslavl automobilfabrik til Jaroslavl motorfabrik, der blev den vigtigste leverandør af dieselmotorer til biler i landet. I 1961 åbner Novoyaroslavsky raffinaderiet. I 1962 blev en ny bro over Kotorosl indviet, i 1965 oktober blev en ny bro over Volga indviet, i 1980'erne blev yderligere en bro over Kotorosl indviet, i 2000'erne blev den seneste bro over floden Volga indviet.

I 1944 åbnede Jaroslavls militære infanteriskole og Jaroslavskijs medicinskeinstitut (nu Jaroslavl mediciske statsakademi). I 1951 åbnedes Jaroslavls militære tekniskeskole for luftforsvarstropper. I 1944 åbnedes gummiindustriens teknologiske institut. I 1962 åbnedes Jaroslavl teaterskole. I 1969 genåbnedes Jaroslavls statsuniversitet. I 1985 åbnede Jaroslavl bymuseum.

I 2010 fejrede byen tusindsårs jubilæum.

Flystyrtet i Jaroslavl 2011[redigér | redigér wikikode]

Den 7. september 2011 omkom næsten hele spillertruppen fra ishockeyholdet Lokomotiv Jaroslavl i et flystyrt udenfor Jaroslavl. I alt mistede 43 mennesker livet ved ulykken. Den eneste overlevende var højrevingen Alexander Galimov, der døde den 12. september 2011.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Folketællingen i 2010 viste en samlet befolkning på 591.486 indbyggere,[9] hvilket gav Jaroslavl en 23. plads blandt de største byer i Rusland. Byens befolkning består næsten udelukkende af etniske russere, de fleste af indbyggerne er medlem af den russisk-ortodokse kirke. Andre etniske grupper og religiøse trosretninger spiller en mindre rolle i Jaroslavl, alligevel er der en moske i byen,[10] der blev bygget i 1914 på initiativ af tatar-samfundet i byen, og en jødisk synagoge.[11]

Historisk udvikling[redigér | redigér wikikode]

Demografisk udvikling af Jaroslavl mellem 1811 og 2016
år 1811 1840 1863 1897* 1914 1923 1926* 1939* 1959* 1970* 1979* 1989*
befolkning 23.800 34.900 27.700 71.616 111.200 91.000 112.200 299.359 407.071 517.314 596.951 632.991
år 1992 1996 1998 2000 2002* 2004 2006 2008 2010* 2012 2014 2016
befolkning 636.900 627.500 623.300 616.700 613.088 608.300 603.700 605.200 591.486 595.155 602.400 606.703

* Note: Folketælling

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Jaroslavl er inddelt i seks administrative distrikter (rajoner) med en befolkning på mellem 60.000 og 170.000. Fem rajoner er beliggende på højre bred af Volga, mens Zavolzjskij rajon ligger på venstre bred af floden.

Rajon Russisk navn Indbyggertal
(anslået 2016)
Jaroslavls rajoner
Dzerzjinskij rajon
Lysgrøn
Дзержинский район 167.624 Районы Ярославля.svg
Zavolzjskij rajon
Mørkgrøn
Заволжский район 119.921
Kirovskij rajon
Gul
Кировский район 55.776
Krasnoperekopskij rajon
Lysrød
Красноперекопский район 69.286
Leninskij rajon
Mørkrød
Ленинский район 61.517
Frunzenskij rajon
Vissengrøn
Фрунзенский район 132.579

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

De vigtigste industrigrene i Jaroslavl er maskinindustri, skibsbyging, elektronik, kemisk industri og petrokemisk industri samt let- og tekstilindustri. Der produceres blandt andet bildæk og andre gummiprodukter, gummi, dieselmotorer, lak og maling, byggematerialer, sko, bøger og fødevarer i byen.

Transport[redigér | redigér wikikode]

Jaroslavl ligger i skæringspunktet mellem flere større veje, jernbaner og vandveje. Det er en stor flodhavn på Volga.

Byen har et veludviklet netværk af offentlig transport: busser, trolleybusser og sporvogne. Tunosjna Lufthavn ligger omkring 10 km øst for byen.

Der er en jernbanebro og to vejbroer over Volga i byen. Den anden vejbro blev sat i drift i oktober 2006.

Der er to store banegårde for passagerer: Jaroslavl-Glavnij og Jaroslavl-Moskovskij. Elektriske tog går til Danilov, Rostov, Alexandrov, Nerekhta og Kostroma. Dieseldrevne tog går til Rybinsk og Ivanovo. Mange lagdistancetog passerer igennem Jaroslavl.

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

På trods virkningerne af den russiske borgerkrig og en række luftangreb under Anden Verdenskrig, har byen Jaroslavl bevaret en stor del af 1500-, 1600- og 1700-tallets bymæssige bebyggelse. De historiske bygninger gør byen til et monument over den arkitektoniske udvikling i Det Russiske Kejserrige. Centralt i byen, der dækker et areal på omkring 600 ha, er der omkring 140 føderalt beskyttede arkitektoniske monumenter[12] og Jaroslavl er en af de vigtigste byer i Den Gyldne Ring. Eliaskirkens freskomalerier og hvælvinger udgør i sig selv et museum. Siden 2005 er disse bygninger, sammen med Spasskij Preobrazhenskij-Klosteret, optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.[13] Ud over det centrale Jaroslavl er der en række bygninger af arkitektonisk værdi beliggende uden for byens centrum.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Jaroslavl er venskabsby med følgende byer:[14]

Personer fra Jaroslavl[redigér | redigér wikikode]

Kendte æresborgere[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Jaroslavls officielle hjemmeside: МЭР ГОРОДА, hentet 15. marts 2017 (Russisk)
    (dansk: ~ Borgmester)
  2. ^ Jaroslavls officielle hjemmeside: ИСТОРИЯ ГОРОДА, hentet 15. marts 2017 (Russisk)
    (dansk: Byens historie)
  3. ^ a b Estimering af den fastboende befolkning pr. den 1. januar 2016. Hentet 30. september 2016, (Russisk)
  4. ^ Borgmesterkontoret i Jaroslavl, Institut for social og økonomisk udvikling af byen: Det samlede areal af byen, side 212, hentet 5. februar 2015, (Russisk)
  5. ^ Русь в IX—X веках: археологическая панорама. М.;Вологда. 2012. С. 179—181.
  6. ^ Мой Город (tr. Moj gorod, dansk: ~ Min by): Народная энциклопедия городов и регионов России, hentet 23. januar 2015 (Russisk)
  7. ^ Carlquist, Gunnar, red. (1933). Svensk uppslagsbok. Bd 14. Malmö: Svensk Uppslagsbok AB. Sid. 370 
  8. ^ Ю.Ю. Иерусалимский, А.В. Лебедев. Ярославская область в годы Великой Отечественной войны 1941–1945 гг.. // Современная наука: Актуальные проблемы теории и практики. Серия «Гуманитарные науки», № 4-5, 2012. Arkiveret fra originalen 2013-07-02. Hentet 2013-6-27. 
  9. ^ Russiske Føderale Statistikservice (2011): All-russiske folketælling 2010, vol. 1, hentet 15. marts 2017 (Russisk)
  10. ^ russian-mosques.com  (Webside ikke længere tilgængelig)
  11. ^ Kort beskrivelse af det jødiske samfund i Jaroslavl, hentet 15. marts 2017 (Russisk)
  12. ^ Rossiyskaya Gazeta, 31 August 2005. Rg.ru.
  13. ^ Unesco: http://whc.unesco.org/en/list/1170 Historical Centre of the City of Yaroslavl, hentet 23. januar 2016 (Engelsk)
  14. ^ Jaroslavls officielle hjemmeside: Om venskabsbyer (Russisk), hentet 15. marts 2017

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]