Jaroslavl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jaroslavl
russisk: Ярославль
tr. Jaroslavl
Våbenskjold Flag
Coat of Arms of Yaroslavl (1995).png
Flag of Yaroslavl.png
Yar square.JPG
Profeten Elias' kirke i Jaroslavl
Overblik
Land: Rusland Rusland
Borgmester: Urlasjov, Jevgenij
Fungerende:
Aleksandr Netjajev[1]
Føderalt distrikt: Centrale
Økonomisk region: Centrale
Oblast: Jaroslavl
Grundlagt: 1010[2]
Første omtale: 1071
Postnr.: 150000-150066
Demografi
Jaroslavl by: Stigning 603.961[3] (2015)
 - Areal: 205,80[4] km²
 - Befolknings-
      tæthed:
2927,11 pr. km²
Tidszone: UTC +3
Højde m.o.h.: 100 m
Hjemmeside: www.city-yar.ru
Oversigtskort
         

Koordinater: 57°37′0″N 39°51′0″E / 57.61667°N 39.85000°Ø / 57.61667; 39.85000

Jaroslavls historiske centrum*
UNESCOs Verdensarvsliste

Jaroslavl from Kremlin.jpg
Jaroslavl set fra Kreml
Type Kulturel
Kriterier ii, iv
Henvisning 1170
Verdensdel** Europa
Optagelseshistorie
Optagelse 2005  (29. session)
* Officielt navn oversat til dansk.
** Region efter UNESCOs inddeling

Jaroslavl (russisk: Ярославль, tr. Jaroslavl) er en by i Jaroslavl oblast i Den Russiske Føderation. Jaroslav er administrativt center i oblasten, og har 603.961(2015)[3] indbyggere. Byens areal er 205 km².[4] Jaroslavl har det tredje højeste indbyggertal i det Centrale føderale distrikt. Byen er et transportcenter for vej- og jerbanetransport ligesom byen har flodhavn og lufthavn.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Klima[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Historie[redigér | redigér wikikode]

Nær på Jaroslavl ved Timerjov på bredden af floden Kotorosl opstod en slavisk-skadinavisk bosættelse omkring 800-tallet, hvor der bl.a. er udgravet 472 gravhøje.[5]

Det menes, at byen Jaroslavl blev grundlagt i 1010, da som en forpost i Fyrstendømmet Rostov, men er ikke nævnt i historiebøgerne før en hungersnød, der brød ud i 1071.[6] Byen har fået sit navn efter grundlæggeren af "Jaroslavl den vise". Jaroslavls kloster blev grundlagt i 1100-tallet, Ruslands ældste.[7] I 1218 blev byen hovedstad i det Jarosvlaviske fyrstedømme. Jaroslavl blev i 1463 en del af storfyrstendømmet Moskva. I løbet af 1600-tallet, var Jaroslavl den næststørste by i Rusland, hvilket førte til byen blev hovedstad i en periode på grund af Polsk invasion af Moskva.

Under den russiske revolution i 1918 ødelagdes store dele af den gamle by under et hvidt angreb på byen. 1924 oprettet et bibliotek og uddannelsesinstitutioner i byen.

I 1920 indledtes opførelsen af "Stor Jaroslav", en femdobling af byen, nye gader blev anlagt og et omfattende byggeri indledtes af lejligheder og produktions faciliteter. I 1921 blev sporvognene restaureret, i 1922 blev den centrale del af byen kloakeret, i 1924 installeredes et nyt telefonsystem, i 1925 blev den første telefonboks opstillet. Ved midten af 1920'erne, havde byen mere end 100.000 indbyggere. I 1923 blev Jaroslavl provinsielle Hovedbibliotek grundlagt på grundlag af Pushkin Biblioteket. I 1924 blev alle museer i byen blev sammensluttet i Jaroslavl regionale Statsmuseum. I 1929 var de største virksomheder i Jaroslavl: "Røde perekop" (russisk: Красный Перекоп), "Det røde fyrtårn" (russisk: Красный маяк), "Arbejderklassens sejr" (russisk: Победа рабочих) og "De frie arbejdere" (russisk: Свободный труд), der ud over var der skomagerier, garverier, møller, samt fabrikken, der havde tihørt Westinghouse, som producerede bremser.

I 1936 blev en ny udviklingsplan vedtaget, der indbefattede omdannelsen af byens centrum, nye gader, bebygelse af havnefronten, anlæggelse af industrikvarterer i den nordlige og sydlige udkant af byen. I november 1926 åbnedes den første fase af Lyapinskaya elværk, der skabte grundlag for videreudvikling af industrien i byen. I den første fem årsplan (1928-1933) begyndte opførelsen Rezinokombinata, en fabrik, der producrede syntetisk gummi og et skibsværft. Rezinokombinata, der stod færdigt i 1932, var verdens første anlæg til produktion af syntetisk gummi. Det syntetiske gummi blev benyttet i Jaroslavl dækfabrik, der var verdens første masseproduktion af dæk på grundlag af syntetisk gummi. I begyndelsen af 1940'erne leverede fabrik omkring 80% af dækkene til køretøjer i Sovjetunionen. I marts 1933 blev første etape af Jaroslavl gummi-asbest anlæg sat i drift.

I 1929 blev Jaroslavl guvernement afskaffet, men i 1936 blev Jaroslav by igen blev administrativt center da Jaroslavl oblast blev dannet.

Anden verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Under Anden Verdenskrig kæmpede mere end en halv million indbyggere fra Jaroslavl oblast ved fronten, mere end 200.000 blev dræbt eller savnedes. Da Nazityskland i det sene efterår 1941 stod mindre end 50 kilometer fra oblasten, blev byen udsat for tyske flyangreb. Fra de første måneder af krigen blev industrien i Jaroslavl omstillet til militær produktion, og spillede en vigtig rolle i at levere basale fornødenheder til forsvars sektoren.[8]

Jaroslavl var aktivt involveret i genopbygningen af økonomien. Produktionen blev øget på en række af de gamle fabrikker. I 1958 blev Jaroslavl automobilfabrik til Jaroslavl motorfabrik, der blev den vigtigste leverandør af dieselmotorer til biler i landet. I 1961 åbner Novoyaroslavsky raffinaderiet. I 1962 blev en ny bro over Kotorosl indviet, i 1965 oktober blen en ny bro over Volga indviet, i 1980'erne blev yderligere en bro over Kotorosl indviet, i 2000'erne blev den seneste bro over floden Volga indviet.

I 1944 åbnede Jaroslavls militære infanteri skole og Jaroslavskijs medicinskeinstitut (nu Jaroslavl mediciske statsakademi). I 1951 åbnedes militær-Jaroslavls tekniske skole for luftforsvarstropper. I 1944 åbnedes gummiindustriens teknologiske institut. I 1962 åbnedes Jaroslavl teaterskole. I 1969 i Yaroslavl genåbnedes Jaroslavls statsuniversitet. I 1985 åbnede Jaroslavl bymuseum.

I 2010 fejrede byen tusindsårs fødselsdag.

Flystyrtet i Jaroslavl 2011[redigér | redigér wikikode]

Den 7. september 2011 omkom næsten hele spillertruppen fra ishockeyholdet Lokomotiv Jaroslavl i et flystyrt udenfor Jaroslavl. I alt mistede 43 mennesker livet ved ulykken. Den eneste overlevende var højrevingen Alexander Galimov, der døde den 12. september 2011.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

På trods virkningerne af den russiske borgerkrig og en række luftangreb under Anden Verdenskrig, har byen Jaroslavl bevaret en stor del af det 1500, 1600 og 1700-tallets bymæssige bebyggelse. De historiske bygninger gør byen til et monument over den arkitektoniske udvikling i Det Russiske Kejserrige]]. Centralt i byen, der dækker et areal på omkring 600 ha, er der omkring 140 føderalt beskyttede arkitektoniske monumenter[9] og er en af de vigtigste byer i Den Gyldne Ring. Eliaskirkens freskomalerier og smukke hvælvinger udgør i sig selv et museum. Siden 2005 er disse bygninger, sammen med Spasskij Preobrazhenskij-Klosteret, optaget på listen over UNESCOs Verdensarvsliste.[10] Ud over det centrale Jaroslavl er der en række bygninger af arkitektonisk værdi placeret uden for byens centrum.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. gazeta.ru (15.07.2013): Jaroslavl Rådhus: Netjajev fungerer som borgmester, hentet 5. februar 2015, (Russisk)
  2. Jaroslavls hjemmeside: История, dansk: Historie, hentet 5. februar 2015, (Russisk)
  3. 3,0 3,1 Estimering af den fastboende befolkning pr. den 1. januar 2015. Hentet 26. september 2015, (Russisk)
  4. 4,0 4,1 Borgmesterkontoret i Jaroslavl, Institut for social og økonomisk udvikling af byen: Det samlede areal af byen, side 212, hentet 5. februar 2015, (Russisk)
  5. Русь в IX—X веках: археологическая панорама. М.;Вологда. 2012. С. 179—181.
  6. Мой Город (tr. Moj gorod, dansk: ~ Min by): Народная энциклопедия городов и регионов России, hentet 23. januar 2015 (Russisk)
  7. Carlquist, Gunnar, ed (1933). Svensk uppslagsbok. Bd 14. Malmö: Svensk Uppslagsbok AB. Sid. 370 
  8. Ю.Ю. Иерусалимский, А.В. Лебедев. Ярославская область в годы Великой Отечественной войны 1941–1945 гг.. // Современная наука: Актуальные проблемы теории и практики. Серия «Гуманитарные науки», № 4-5, 2012. Hentet 2013-6-27.  Arkiveret 2013-07-02.
  9. Rossiyskaya Gazeta, 31 August 2005. Rg.ru.
  10. Unesco: http://whc.unesco.org/en/list/1170, hentet 23. januar 2016 (Engelsk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]