Wanderers F.C.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Wanderers FC)
Spring til navigation Spring til søgning
Wanderers FC
Wanderers.gif
Klubdetaljer
Fulde navn Wanderers Football Club
Kaldenavn(e) The Rovers
Grundlagt 1859
Ophørt ca. 1887
Forbund The Football Association
Hjemmebane Forskellige steder
London, England
Cheftræner Mark Wilson
Kit left arm wanderers FC.png
Spilledragt
Kit body wanderers FC.png
Kit right arm wanderers FC.png
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane
Infoboks opdateret: 8. december 2011

Wanderers Football Club var en engelsk fodboldklub hjemmehørende i London, som fem gange vandt FA Cup i perioden 187178.

Klubben blev dannet i 1859 under navnet Forest Football Club, men i 1864 blev navnet ændret til Wanderers FC. Klubben var mest aktiv fra begyndelsen af 1870'erne til slutningen af 1880'erne og var blandt de dominerede klubber i de første år med organiseret fodbold i England. Wanderers spillede udelukkende venskabskampe indtil oprettelse af FA Cup i 1871, hvor reglerne ofte skiftede fra kamp til kamp eftersom flere regelsæt var i brug dengang. Selv efter oprettelsen af The Football Association i 1863, hvor Wanderers var en af grundlæggerne, fortsatte klubben med at spille kampe under andre regler end forbundets men blev et de stærkeste hold, der spiller under FA-regler. Klubben vandt FA Cup'en fem gang i 1870'erne, herunder den allerførste udgave af FA Cup'en i 1871–72, hvor klubben besejrede Royal Engineers AFC i finalen, og tre sejre i træk i sæsonerne 1875–76, 1876–77 og 1877–78, hvilket kun en klub efterfølgende har opnået – Blackburn Rovers FC i 1883–84, 1884–85 og 1885–86.

Holdet bestod fortrinsvis af tidligere elever fra Englands førende privatskoler. Blandt de spillere, som repræsenterede klubben, var C.W. Alcock, som også kaldtes "father of modern sport", og A.F. Kinnaird, der blev anset for den bedste spiller på sin tid. Som klubbens navn antyder havde den ikke en fast hjemmebane men spillede forskellige steder i London og omegn. I løbet af 1880'erne blev klubbens aktiveteter neddroslet betragteligt til kun at omfatte én kamp om året mod Harrow School, alma mater for mange af dens grundlæggere. Og i 1887 blev klubben opløst.

På grund af Wanderers FC's tætte forbindelse med Harrow School, spillede holdene jævnligt mod hinanden – 33 kampe mellem de to hold er registreret mellem 1865 og 1883. Blandt klubbens andre hyppige modstandere finder man Royal Engineers AFC, Clapham Rovers FC og Civil Service FC.[1]

I 2009 blev Wanderers Association Football Club dannet med støtte fra efterkommerne af Alcock-familien, i første omgang for at spille velgørenhedskampe til fordel for UNICEF.

Historie[redigér | redigér wikikode]

De første år (18591871)[redigér | redigér wikikode]

Det eneste kendte fotografi af holdet blev taget i 1863, hvor klubben fortsat hed Forest FC.

Klubben blev stiftet under navnet Forest Football Club i 1859 af tidligere privatskoleelever, herunder C.W. Alcock, som samme år afsluttede sin uddannelse ved Harrow School,[2] De andre stiftere var Alcock's bror, John F. Alcock, J. Pardoe og brødrede A. og W.J. Thompson.[3]

De første to år af klubbens levetid, arrangerede spillerne udelukkende interne kampe, som blev spillet i Snaresbrook nær Epping Forest, muligvis på jord ejet af Jarlen af Mornington.[4] Forest FC's første kamp mod en anden klub foregik den 15. marts 1862 og resulterede i en sejr over Crystal Palace FC (ikke den moderne klub med samme navn).[5] Både i denne kamp og i returnkampen den følgende måned spillede holdene med 15 spillere.[6] På den tid var fodboldreglerne ikke blevet standardiseret, og der fandtes mange varianter af reglerne, hvor bl.a. antallet af spillere, måden hvorpå mål scoredes og tilladelse til at spille bolden med hænderne varierede. I 1863 var Forest blandt stifterne af The Football Association og gik over til genrelt at spille efter FA's regler, selvom klubben fortsatte med til tider at spille kampe efter andre regler, når den mødte klubber, der ikke var tilknyttet FA.[7]

Det følgende år spillede klubben sin første kamp under navnet Wanderers Football Club, mod No Names Club fra Kilburn.[8] Alcock havde besluttet af gøre klubben til en "vandrende" hold uden fast hjemmebane, muligvis på grund af udgifterne til en hjemmebane, selvom nogle af klubben medlemmer tilsyneladende var imod.[9] I den følgende sæson optrådte klubbens hold under begge navne, Forest FC og Wanderers FC, hvor adskillige spillere optrådte under begge holdnavne, og Forest og Wanderers spillede endda en kamp mod hinanden, men efter 1865 er der ikke tegn på at Forest-navnet blev brugt mere.[10] I begyndelsen gik det rigtig godt for Wanderers. Holdet tabte kun én kamp ud af 16 i sæsonen 186566, men i løbet af de følgende fire sæsoner aftog holdets succes mærkbart, og det blev vanskeligere for Alcock at sikre sig, at elleve af spillerne mødte op til kampene, hvilket ofte medførte at klubben måtte gennemføre kampe med færre end 11 spillere eller låne spillere fra deres modstandere.[11] I denne periode spillede klubben et antal "hjemmekampe" i Battersea Park og Middlesex County Cricket Club's Lillie Bridge Grounds.[12] Efterfølgende blev Kennington Oval klubbens halvpermanente hjemmebane i 1869,[13] hvor klubben gennem tiden spillede 151 kampe.

Succes i FA Cup'en (18721878)[redigér | redigér wikikode]

Det andet FA Cup-trofæ, som er afbildet her, er identisk i udseende med det, der blev vundet af Wanderers FC fem gange i 1870'erne. Det originale trofæ blev stjålet i 1895 og blev aldrig fundet igen.

I sæsonen 187071 vendte Wanderers' lykke igen, og klubben tabte kun fem af sæsonens 37 kampe.[14] Den følgende sæson indførte FA FA Cup'en, en cupturnering åben for alle forbundets medlemmer. I turneringens første fire runder vandt Wanderers FC kun én kamp, men på grund af udeblivelse og en særlig regel, der tillod begge hold i en uafgjort kamp at gå videre til næste runde, kvalificerede klubben sig til FA Cup-finalen den 16. marts 1872Kennington Oval i London. I finalen besejrede Wanderers Royal Engineers AFC med 1–0 og blev dermed de første vindere af FA Cup. Sejrsmålet blev scoret af Morton Betts, som spillede under pseudonymet A.H. Chequer.[15] Den efterfølgende sæson var Wanderers FC som forsvarende mester direkte kvalificeret til FA Cup-finalen, mens de øvrige hold spillede om den anden finaleplads. I finalen vandt Wanderers over Oxford University AFC med 2–0 og genvandt dermed pokalen, hovedsageligt takket være A.F. Kinnairds indsats.[16] Klubben var ikke i stand til at gentage succeserne de næste to sæsoner, men i det mindste opnåede man klubbens største sejr nogensinde ved at besejre Farningham FC med 16–0 i første runde af FA Cup'en 1874–75.[17]

I oktober 1875 rejste Wanderers for første gang til Skotland for at spille mod de førende hold nord for grænsen, Queen's Park FC. På trods af at englænderne stillede i stærkeste opstilling, blev Wanderers udspillet af skotterne og tabte med 5–0. London-klubben fik dog revanche fire måneder senere, hvor Queen's Park tabte returkampen i London med 2–0. Det var Glasgow-klubbens første nederlag i dens ni år lange historie.[18] Wanderers spillede sig frem til semifinalerne i FA Cup'en uden at indkassere et eneste mål. I semifinalen blev Swifts FC besejret, og dermed skulle holdet møde Old Etonians FC i finalen. Etonians havde fem tidligere Wanderers-spillere på holdet, herunder Kinnaird.[19] Finalen endte uafgjort 1–1, men Wanderers vandt omkampen 3–0 og dermed turneringen for tredje gang.

Den næste sæson var Kinnaird tilbage på holdet, der efter at have udvist ujævn form i begyndelsen af turneringen igen kvalificerede sig til finalen, hvor det slog Oxford University AFC og dermed genvandt pokal. Wanderers dominerede igen turneringen i sæsonen 1877–78, hvor holdet scorede ni i både første og anden runde. Finalen blev en gangtagelse af 1872-finalen, og igen lykkedes det for Wanderes at besejre Royal Engineers AFC og dermed vinde trofæet for tredje gang i træk, hvilket pr. 2011 ikke siden er overgået. De daværende turneringsregler foreskrev, at pokalen i sådan et tilfælde blev vinderklubbens permanente ejendom, men Alcock returnerde pokalen til FA på betingelse af at den pågældende regel blev fjernet, så ingen andre hold kunne vinde pokalen til ejendom. Efterfølgende spillede Wanderers mod de forsvarende mestre i Scottish Cup, Vale of Leven FC, men tabte 3–1.[20]

Sidste år (18791887)[redigér | redigér wikikode]

Efter de tre sejre i FA Cup'en aftog holdets succes igen. I 1878 var der blevet oprettet fodboldklubber for tidligere elever fra alle de førende privatskoler, og mange spillede valgte at spille for deres respektive skoles hold. Wanderers' kampprogram var reduceret dramatisk i sæsonen 187879, og holdet blev slået ud af FA Cup'en i første runde, hvor de tabte 7–2 til Old Etonians anført af Kinnaird.[21] Den næste sæson nåede Wanderers tredje runde af turneringen men tabte igen til Old Etonians, hvorefter mange flere nøglespillere forlod klubben.[22]

Klubben kæmpede videre i sæsonen 188081 men måtte melde afbud til kampen i første runde af FA Cup på grund af mangel på spillere. Efter 1881 spillede klubben kun én kamp om året, en julekamp mod Harrow School.[23] En bog udgivet af avisen The Sportsman hævdede, at klubben lukkede i 1884,[24] men The Times rapporterer i december 1887 om en kamp mod Harrow, som Harrow vandt 3–1.[25]

Gendannelse[redigér | redigér wikikode]

I 2009, mere end 120 år efter den sidst registrerede Wanderers-kamp, blev klubben "gendannet" i London under navnet Wanderers Association Football Club med det formål at spille velgørenhedskampe. Gendannelsen var godkendt af efterfølgerne af hovedaktørerne i den oprindelige klub..[26][27]

Farver og spilledragter[redigér | redigér wikikode]

The programme from Wanderers' match away to Queen's Park in October 1875.

Wanderers spillede i orange, cerise (eller violet) og sort, i det mindst i en del af klubbens levetid. Eftersom intet fotografi af holdet i disse trøjer eksisterer, er det præcise design ikke kendt. En kopi af trøjen solgt i moderne tid gengiver farverne i vandrette skriber,[28] hvilket er et sandsynligt design, eftersom vandret-stribede trøjer var meget almindelige i det victorianske periode.[29] I programmet for klubben udebanekamp i 1875 mod Queen's Park FC, er Wanderers FC imidlertid opført som spillende i hvide trøjer. Trøjenumre blev først indført ca. 60 år senere, og i mangel på disse oplyste programmet, at spillerne kunne identificeres ud fra farven på deres sokker eller kasket, f.eks. bar både Alcock og Kinnaird blå og hvid kasket, mens Jarvis Kendricks kasket bar farverne cerise og grå, som var hans tidligere klub, Clapham Rovers FC's farver.[18][30]

Kit left arm shouldersonwhite.png
Spilledragt
Kit body almeria1011h.png
Kit right arm shouldersonwhite.png
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
1859: Forest FC[31]
Kit left arm wanderers FC.png
Spilledragt
Kit body wanderers FC.png
Kit right arm wanderers FC.png
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
1872: FA Cup-finale
Wanderers AFC's hold, der spillede mod Royal Engineers AFC i maj 2010.

Spillesteder[redigér | redigér wikikode]

Wanderers spillede først i Snaresbrook nær Epping Forest, angiveligt tæt på et af to hjem for forældreløse børn i området.[4] Holdet spillede mellem 1859 og 1887 forskellige steder i London, dog fortrinsvist på Kennington Oval (151 kampe), Vincent Square (31), Harrow (23), Harrow School (15) og Clapham Common (12).[1] Battersea Park er fejlagtigt blevet angivet som Wanderers' hjemmebane,[32] men der spillede klubben blot 10 kampe i perioden 186467.[1]

Spillere og ledere[redigér | redigér wikikode]

Landsholdsspillere[redigér | redigér wikikode]

I alt 15 spillere, der opgav Wanderers som deres primære klub, spillede for Englands fodboldlandshold i landskampe:[33][34]

Følgende spillere optrådte på det engelske landshold, mens det spillede for andre klubber, men samtidig var medlem af Wanderers FC:[35]

Derudover optrådte A.F. Kinnaird én gang for Skotland og John Hawley Edwards spillede én gang for Wales, mens de var Wanderers-spillere.[36] Edwards blev den første kasserer for Football Association of Wales og en af kun to spillere, der har optrådt i A-landskampe for både England og Wales.[37] Adskillinge Wanderers-spillere deltog endvidere i de repræsentative kampe mellem England og Skotland, inden den første officielle fodboldlandskamp i 1872.[38]

Sekretærer[39][redigér | redigér wikikode]

Rekorder og statistik[redigér | redigér wikikode]

FA Cup
Sæson Resultat[40][41]
1871–72 Vinder
1872–73 Vinder
1873–74 Tabte i kvartfinalen
1874–75 Tabte i kvartfinalen
1875–76 Vinder
1876–77 Vinder
1877–78 Vinder
1878–79 Tabte i 1. runde
1879–80 Tabte i 3. runde
1880–81 Meldte afbud
1881–82 Meldte afbud

Klubben vandt den første udgave af FA Cup, vandt senere tre titler i træk og vandt i alt FA Cup'en fem gange.[42] Wanderers er indehaver af rekorden for flest sejre i træk i FA Cup'en (3), som de deler med Blackburn Rovers FC. Og A.F. Kinnaird er indehaver af rekorden for flest spillede FA Cup-finaler (9).

Titler[redigér | redigér wikikode]

FA Cup[redigér | redigér wikikode]

Selvom optegnelserne er ukomplette anses C.W. Alcock som indehaver af klubrekorderne for flest spillede kampe (mindst 199 kampe) og flest scorede mål (mindt 82 mål).[43] Han har også rekorden for flest scorede mål i en sæson (mindst 17 mål i sæsonen 1870-71), herunder fire mål i 6–1-sejren over Civil Service.[44] R.K. Kingsford toppede den præstation ved at score fem mål i kampen mod Farningham FC i 1874, hvilket er klubrekorden for flest scorede mål af en Wanderers-spiller i én kamp. Sejrsmarginen på 16 mål i 16–0-sejren over Farningham var den største sejr for Wanderers, der ellers ikke er noteret for at have scoret et tociftet antal mål.[45] Det største antal scorede mål imod Wanderers i én kamp er 8, i 8–2-nederlaget til Clapham Rovers FC i 1879. Klubben tabte også med seks mål i yderligere mindst én kamp, et 6–0-nederlag til Queen's Park FC i 1876.[38]

Wanderers' fem FA Cup-sejre var en rekord, indtil Aston Villa FC vandt turneringen for sjette gang i 1920. Pr. 2011 har kun otte klubber vundet turneringen flere gange end Wanderers.[46]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Generelle
  • Cavallini, Rob (2005). The Wanderers F.C.: Five Times F.A. Cup Winners. Dog N Duck Publications. ISBN 0-9550496-0-1. 
  • Warsop, Keith (2004). The Early FA Cup Finals and the Southern Amateurs. SoccerData. ISBN 1-8994-6878-1. 
Specifikke
  1. ^ a b c Cavallini, pp.116–141
  2. ^ Harvey, Adrian (2005). Football: the first hundred years : the untold story. Routledge. s. 127. ISBN 0-4153-5019-0. 
  3. ^ Alcock, C. W. (1906). The Book of Football. s. 255. 
  4. ^ a b Cavallini, p.14
  5. ^ Cavallini, p. 15
  6. ^ Cavallini, p.16
  7. ^ Cavallini, p. 17
  8. ^ Cavallini, p. 19
  9. ^ Mason, Nicholas (1975). Football!: The story of all the world's football games. Drake Publishers. s. 24. ISBN 0-8473-1024-8. 
  10. ^ Cavallini, p.22
  11. ^ Cavallini, p. 25
  12. ^ Cavallini, pp.120–123
  13. ^ Cavallini, p. 29.
  14. ^ Cavallini, p. 126
  15. ^ Warsop, p. 40
  16. ^ Warsop, p. 41
  17. ^ Cavallini, p.43
  18. ^ a b Soar, Phil; Martin Tyler (1983). Encyclopedia of British Football. Willow Books. s. 64. ISBN 0-0021-8049-9. 
  19. ^ Cavallini, p. 47
  20. ^ Cavallini, p.51
  21. ^ Cavallini, p.138
  22. ^ Cavallini, p. 140
  23. ^ Cavallini, p.56
  24. ^ Pelham Warner, (red.) (1917). British Sports and Sportsmen: Cricket and Football. J.G. Hammond & Co.Ltd. s. 237. 
  25. ^ "Football". The Times. 21. december 1887. 
  26. ^ "Wanderers website". Wanderers F.C. Hentet 21. august 2011. 
  27. ^ "Alcock family unveil plaque for 'Father of Sport'". Journal Live. Hentet 21. august 2011. 
  28. ^ "Wanderers 1872 FA Cup Winners". The Old Fashioned Football Shirt Company. Hentet 14. februar 2011. 
  29. ^ Warsop, p.143
  30. ^ "Brief History of Football Kit Design". Historical Football kits. Hentet 20. august 2011. 
  31. ^ "Historical Football Kits". Historical Football Kits. Hentet 20. august 2011. 
  32. ^ Blythe Smart, J. (2003). The Wow Factor. Blythe Smart Publications. s. 144. 
  33. ^ Cavallini, p.142
  34. ^ "Wanderers". England Players' Club Affiliations. Englandfootballonline. Hentet 17. februar 2011. 
  35. ^ Cavallini, p. 104-114.
  36. ^ Cavallini, p.102
  37. ^ Football Online "England Football Online" Tjek |url= (hjælp). Hentet 20. august 2011. 
  38. ^ a b Cavallini, p.137
  39. ^ "Officials". Wanderers F.C. Hentet 21. august 2011. 
  40. ^ "The FA Cup Archive". The Football Association. Hentet 14. februar 2011. 
  41. ^ Collett, Mike (2003). The Complete Record of the FA Cup. Sports Books. s. 630. ISBN 1-8998-0719-5. 
  42. ^ "Cup Final Results". The Football Association. Hentet 22. januar 2011. 
  43. ^ Cavallini, p.65
  44. ^ Cavallini, p.126
  45. ^ Cavallini, p.129
  46. ^ Stuart Barnes, (red.) (2010). The Nationwide Football Annual 2010–2011. Sportsbooks. s. 162. ISBN 1-8998-0793-4.