Wikipedia:Kandidater til gode artikler/Akutbil (anden nominering)

Akutbil

Afgøres 24. august 31. august 2009

Stemmer

• Støtter --hebster 10. aug 2009, 11:46 (CEST)
• Støtter --Masz (☎) 10. aug 2009, 11:52 (CEST)
• Støtter --|EPO| ^COM: 10. aug 2009, 12:15 (CEST)
• Støtter ikke før mine 4 kritikpunkter er blevet behandlet. --Bruger:Nillerdk 10. aug 2009, 13:18 (CEST)
• Neutral --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 23. aug 2009, 21:40 (CEST)
• Støtter -- At ordet ikke er formelt godkendt ser jeg ikke som et problem, hvis det er det de facto. --MGA73 29. aug 2009, 16:33 (CEST)
• Støtter -- Enig med MGA73. Kinamand 29. aug 2009, 22:05 (CEST)

Kommentarer

Oprettet p.v.a. Bruger:EPO efter aftale på IRC. Tidligere normering kan ses her.

Artiklen har siden sidste nominering gennemgået en række forbedringer - både fagligt og sprogligt. Den har siden sidst afstemning været til evaluering, der dog ikke har været særligt givende. --|EPO| ^COM: 10. aug 2009, 12:15 (CEST)

Jeg har lige læst artiklen og rettet nogle små fejl. Jeg er vil stemme støtte nomineringen som god artikel, hvis nogen vil overveje følgende punkter:

1. Dansk sprognævn kender ikke følgende ord: Akutbil (!), suv, hurtig responsenhed mm. Er det ikke muligt at finde en autoritativ kilde, der definerer ordene. Det bedste ville være at have en formulering som "Beredskabsstyrelsen definerer akutbil som xxx, hurtig responsenhed som yyy". Dette er en væsentlig mangel i artiklen og jeg vil ikke støtte dens nominering uden at problemet løses. Er suv ikke det samme som en firehjulstrækker?
2. Dette er ikke en pålidelig kilde iht. almindelig kildekritik - der er ingen garanti for at deltagerne aner hvad de snakker om. Det skal efter min mening slettes eller erstattes
3. Jeg forstod ikke ordene "de qua" og "sygeleje" (men det kan dog sagtens skylde min manglende sproglige formåen). Man kunne dog overveje at erstatte "de qua" af det danske udtryk "i egenskab af". Jeg forstår stadig ikke hvad sygeleje betyder i denne sammenhæng - kan det omskrives/præciseres? Omformuleret.
4. Tilføj venligt sidetal på henvisningen til bogen Ambulancerne 1898-1998, hvis det stadig er muligt (hvis bogen var udlånt ikke allerede er afleveret) Sider tilføjet.

Bruger:Nillerdk 10. aug 2009, 13:15 (CEST)

1. Beredskabsstyrelsen har stort set ingen myndighed på det præhospitale område - her er det snarere Sundhedsstyrelsen, der dog blander sig uendeligt lidt. De mest autorative kilder på det område må være regionernes kontrakter med ambulanceoperatørerne. Men problemet er også, at der ikke eksisterer én fast definition på, hvad en akutbil er. I modsætning til en ambulance, hvor der eksisterer en bekendtgørelse, der nøje beskriver køretøjets indhold og mandskabets uddannelse for, at man må kalde det en ambulance. SUV er næsten det samme som en firehjulstrækker: Firehjulstrækker er ethvert køretøj, der trækker på fire hjul. SUV'en er en større bil, der ikke nødvendigs trækker på fire hjul. I bilbranchen skelner man mellem de to produktgrupper.
2. Jeg er fuldt klar over problematikken med at henvise til et forum. Henvisningen står der i mangel af bedre, da jeg ikke andre steder har kunnet finde forklaring på begrebssammenblandingen.
3. Ændret til hhv. "i egenskab af" og "et sygdomstilfælde".
4. Vil gerne se, om jeg kan finde nærmere oplysninger i bogen. --|EPO| ^COM: 10. aug 2009, 13:36 (CEST)

Fint med punkt 3 og 4! Jeg er også tilfreds med din forklaring af suv, da jeg antager at du ved langt mere om biler end jeg (kan nogen venligst skrive artiklen suv? og forklare hvad der er forskelligt fra en firehjulstrækker). Forumlinket (kritikpunkt 2) skal ud - og påstande i artiklen baseret på linket ligeså. Sådanne forumdiskussioner er helt sikkert nyttige til at få et indledende overblik i emnet, men en "god artikel" skal være dokumenteret med verificerbare og troværdige kilder. Hvad med at omdøbe artiklen til "Præhospital enhed" (begrundelse: denne overskrift lyder mere beskrivende end navngivende. Akutbil lyder i mine ører meget navngivende/definerende og bør ikke bruges som overskrift i mangel af en nationalt/globalt gældende definition med få undtagelser) og skrive i artiklen at danske regioner har forskellige politikker og navngivninger for disse køretøjer, men at bl.a. navnene akutbil, akutlægebil, ..., paramedicinerenhed bruges om præhospitale enheder med forskellig udrustning/personale/drift. Jeg synes, det er fint, at artiklen allerede er skrevet globalt (interessante eksempler fra London, Oslo mm), men jeg ville gerne se et afsnit med en kort sammenligning af Regionernes brug af præhospitale enheder (de afviger vist markant, vel også på grund af områdernes geografi/befolkningstæthed). Jeg har allerede "forsket" lidt (mere der er mere arbejde):

Region Hovedstaden [1]

Akutlægebil. Har vist nok ingen præhospitale enheder uden læge.

Region Midtjylland

Har tilsyneladende både akutbiler med paramediciner[2] og akutlægebil [3]] (eller kalder de det lægeambulance? [4])

Region Nordjylland

Overbetegnelse: Præhospital enhed "Paramedicinerenhed" er en opgradering af "akutbil" [5]

Region Syddanmark [6]

Lægebil: bemandet med en speciallæge i anæstesi og en redder som assistent og chauffør. Akutbil: bemandet med en paramediciner. En paramediciner er en specialuddannet redder, der vil kunne hjælpe den almindelige ambulance, som altid vil rykke ud.

Region Sjælland [7]

har lægebiler og akutbiler

Bruger:Nillerdk 10. aug 2009, 19:17 (CEST)

Da Falck i mange år har været langt den største ambulanceoperatør - og vest for Roskilde den eneste - tror jeg, at Falck har ensrettet udstyret i køretøjerne, da man anvender standardopbygninger af køretøjerne. Uddannelsen af redderne har også i alle årene foregået primært hos Falck og ellers kun hos Københavns Brandvæsen. Videre- og efteruddannelse har så været en opgave i den enkelte ambulancetjeneste, hvor man nu var ansat. Akutbilen er en ting fra før paramedicinere blev "opfundet" herhjemme, hvilket egentlig også afspejles i linket til BeredskabsInfo, hvor Falck begynder at skrive "Paramediciner" på deres biler i stedet for "Akutbil". En hurtig responsenhed tror jeg, er en gammel betegnelse, der vist ikke anvendes i offentligt regi herhjemme længere. Tidligere betegnede det vist en akutbil, der blev bemandet af personale med et uddannelsesniveau, der ikke matchede reddernes. Så efterhånden tror jeg, at man i regionernes regi kun anvender akutbiler og paramedicinerenheder. Derudover har en del brandvæsener uddannede "nødbehandlere", hvor man enkelte steder rykker ud i særskilt køretøj for at at nedsætte responstiden.

De lægebemandede biler er en lidt anden ting. Det hele startede som en forsøgsordning i København, der blev gjort permanent. Siden har det bredt sig til andre dele af landet. På Fyn og i Sydjylland er der indgået aftaler med almindelige, praktiserende læger, der rykker ud fra klinikken eller privaten. I Frederikshavn havde man i 7 år en "lægebil", der blev bemandet af flådestationens personnel. På Oksbøl Kaserne rykker man fortsat ud med en "lægeambulance", der er en regulær ambulance, der også bemandes med en læge. I Karup har man en akutbil, der i almindelig kontortid på hverdage bemandes af læger fra flyvestationen og ellers bliver kørt af borgere med et 40 timers kursus. Navnet "lægeambulance" er sådan set et levn fra amterne.

På visse småøer har man gamle, aflagte ambulancer, der bemandes af folk med varierende uddannelser. Så afventer man enten en rigtig ambulance fra fastlandet, der ankommer med færgen. På andre øer bliver man hentet af Forsvarets redningshelikoptere.

Så den ensretning, der faktisk alligevel eksisterer i det danske præhospitale system skal faktisk i høj grad tillægges Falck, der gennem deres "monopol" har kunnet indføre faste systemer. Men lokalt kan der være meget stor forskel på, hvad tingene betyder. Men den mest udbredte fællesbetegnelse for ikke-lægebemandede preæhospitale støtteenheder herhjemme er uden tvivl akutbil. Derfor vil jeg fastholde, at artiklen bør forblive under det navn.

Mht. forumlinket, så er der ikke nogen specifik del af artiklen, der bygger på den diskussion. Det har været ment som en mulighed for videre læsning, der også viste den store begrebsforvirring, der er. Men jeg er helt enig i, at man ikke skal bruge forumdiskussioner som kilde, så den ryger ud.

En stub om SUV er på vej. --|EPO| ^COM: 10. aug 2009, 19:58 (CEST)

Wow, super med SUV! Du ved jo uden tvivl mere om emnet end jeg, men jeg håber ikke det irriterer dig eller andre, at jeg alligevel stiller dumme spørgsmål og foreslag. Du selvmodsiger dig selv, tror jeg: den mest udbredte fællesbetegnelse for ikke-lægebemandede preæhospitale støtteenheder herhjemme er uden tvivl akutbil - hvad laver afsnittet om biler med læge så i artiklen? Bl.a. derfor ville jeg have et mere generelt navn, for akutbil - fastholder jeg - lyder som et opfundet ord. Du argumenterer ovenfor for, at du ikke har opfundet ordet, hvilket er fint, for så behøver jeg ikke slide stemmebåndene mens jeg skriger original research, men det udelukker ikke at jeg brøler kilde mangler (jeg vil se en definition fra Falck, hvis Falck har opfundet ordet). Akutbil er ikke kendt af Dansk Sprognævn og vi skal derfor være yderst varsomme med at bruge ordet - med mindre vi kan give en "myndighed" som Falck æren. Hvis hverken Falck eller nogen andre "myndigheder" har lyst til at levere en definition, bør du måske alligevel overveje et nyt beskrivende navn (der sagtens kan adskille sig fra mit uvidende forslag "præhospital enhed"), således at Wikipedia ikke bliver beskyldt for at fastlægge ikke anerkendte betegnelser. Bruger:Nillerdk 11. aug 2009, 00:14 (CEST)

Det irriterer mig skam ikke. Dette er jo et af de mere specielle emner, så der skal lidt forklaring med. Og da emnet interesserer mig, er det jo bare endnu bedre at grave dybere ned i sagerne og "forske" lidt.

Angiveligt stammer HRE/Akutbil-begrebet fra Bornholm [8] (side 3 øverst) efter at daværende Bornholms Amt indgik en aftale med Falck efter et lokalt ønske [9]. Konceptet er siden blevet specialiseret af Frederiksborg Amt, der var de første til at anvende reddere, der ligner vore dages paramedicinere.

Årsagen til HRE-navnet skal muligvis findes i, at ambulancetjenesterne i kontrakterne forpligter sig til at være fremme i løbet af et nærmere fastsat tidsrum (ofte et gennemsnitstal) kaldet "responstiden". Bilen blev netop indsat for lokalt at nedbringe responstiden, så den har været hurtigt fremme. Og vupti: Hurtig Respons Enhed.

Lægeambulancen er som tidligere nævnt en københavnsk opfindelse og har derfra bredt sig ud i landet med det navn. Men det blev undertiden af lægfolk opfattet som en ambulance, der også medbragte en læge (som i Oksbøl). Jeg tror personligt, at dette er årsagen til regionernes ønske om navneskifte på disse biler.

Min idé med at samle det i samme artikel har været, at begreberne på mange områder minder om hinanden. Men der ville i princippet ikke være noget i vejen med en selvstændig artikel om lægeambulancen.

Herfra bliver jeg nok nødt til at overlade sagen til Bruger:Hebster, da jeg om et par timer rejser 1½ uge til Sverige. --|EPO| ^COM: 11. aug 2009, 13:19 (CEST)

Jeg forholder mig neutralt. Artiklens størrelse irriterer mig stadigvæk, og jeg kunne godt tænke mig evt. noget om reponsenheder gennem tiden (historie?) og evt. opdelt og uddybet hvordan det er i forskellige lande. Derudover bærer artiklen præg af at være skrevet med {{dansk synsvinkel}} --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 23. aug 2009, 21:40 (CEST)

Kan du uddybe dit problem mht. artiklens størrelse?

En historisk baggrund er bestemt en mulighed - f.eks. koblet sammen med artiklen om ambulancer.

Umiddelbart mener jeg ikke, at artiklen har en dansk synsvinkel. Den er fra starten skrevet ud fra et ikke-dansk perspektiv, hvilket bl.a. understøttes af, at 2 af de 9 kilder er på dansk. --|EPO| ^COM: 29. aug 2009, 15:00 (CEST)

Jeg er enig med EPO i at artiklen ikke har en overdrevet dansk synsvinkel. De mange danske illustrationer er anvendt fordi det er det folk kan genkende fra hverddagen, men jeg mener at teksten fører folk ganske godt ind i emnet i et internationalt perspektiv. --hebster 29. aug 2009, 16:50 (CEST)

Ad MGA73's kommentar: Akutbil er mig bekendt den mest udbredte udgave. Hvis der på et tidspunkt bliver lavet en harmonisering, er det sandsynligvis det udtryk, der vil blive anvendt. --hebster 29. aug 2009, 16:50 (CEST)

Konklusion: 5 Støtter, 1 Støtter ikke og 1 Neutral = 71,428571% Støtter, 14,285714% Støtter ikke, 14,285714% Neutral. Eftersom man ikke tæller neutrale stemmer med i opgørelsen, afslås nomineringen, da der ud af 6 gyldige stemmer er 16,6666% Støtter ikke, hvor der derimod kun tillades 10%. --Masz (☎) 1. sep 2009, 17:51 (CEST)