Wikipedia:Landsbybrønden/Blokering

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jeg har et par forslag til Wikipedia:Politik for blokering og bandlysning, jeg mener at man blokere alt for mildt her på dansk Wikipedia. Jeg mener at gentaget hærværk ikke kun skal blokeres med 2 timer, nærmere 24 timer. --Pelle Hansen 7. sep 2011, 22:35 (CEST)

Enig, for en skoleelev er to timer jo ikke stort mere end den tid, der går fra et frikvarter til det næste. Og da hærværksskribenterne jo som regel godt ved, at de er gale veje, er det i hvert fald ikke nødvendigt at være så mild overfor dem.
Tilsvarende vil jeg gerne - endnu en gang - opfordre til at der også blivet gået hurtigere og hårdere til værks overfor de problembørn, der ikke lige begår hærværk og nonsens, men som skaber ravage i anden form, og som åbenlyst befinder sig udenfor almindelig pædagogisk rækkevidde. Her kunne meget besvær spares ved nogle hurtige langvarige blokeringer og omnødvendig bandlysning. --Dannebrog Spy 7. sep 2011, 23:47 (CEST)
Hvis man kigger på taksering af blokeringer kan man se, at oversigten blot skal ses som "retningslinjer for administratorernes blokeringer, ikke en regel". Der lægges således op til at en registreret bruger blokeres 1 uge for førstegangs hærværk. Jf. beslutningen om blokering af uregistrerede brugere fra Sektornet-adresser burde det ikke være muligt for skoleelever, at lave hærværk som uregistrerede brugere, men jeg skal da ærligt indrømme, at listen nok ikke er opdateret og et forsøg på at udvide dækningsområdet blev aldrig til noget. Personligt blokerer jeg hårdere og andre blokere blødere og sådan er vi så forskellige og det mener jeg i virkeligheden også der skal være plads til. Det korte af det lange: Jeg mener at den nuværende takseringstabel er okay. --Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 8. sep 2011, 08:26 (CEST)
Jeg syntes egentligt hellere ikke at der er den store grund til at gøre mere ud af retningslinierne. Min erfaring siger at en to-timers blokering, som regel, stopper hærværk fra den IP resten af dagen. At de måske dukker op igen dagen efter, ville ikke være afhjulpet med en 1. gangs blokering på et døgn.
Jeg blokerer afhængigt af hærværkets beskaffenhed, indhold og mængde og jeg kan sagtens finde på at førstegangsblokere med en længere varighed end 2 timer. Knud Winckelmann 9. sep 2011, 09:40 (CEST)
Selvom jeg godt kan se jeres argumenter, synes jeg at der mangler synspunktet for velkommene.
Selvom folk ofte er selv om det, er vi nødt til at give dem en reference. Det er ikke ens humør fra den dag der skal afgøre hvor lang en skal blokeres. Når en overtreder vores regler, så skal der handles på det, men jeg synes at vi er forpligtet over for dem til at henvise dem, til et sted hvor der står beskrevet hvorfor de blokeres, og hvad varigheden er.
For eksempel har vi på nl.wikipedia den regel at en blokade kan være 2 timer, og hvis der gentages, 1 dag og det forøges til 3 dage, 1 uge, 2 uger, en måned, 3 måneder, et år, o.s.v. Hvis det er tydeligt at det er en vandal, så blokeres der selvfølgelig med ubestemt tid. Men som regel er registrerede brugere fornuftigt nok at stoppe efter en 1 dags blokade. Nogengang kan ens mening være så stærke at den person blokeres et antal gange for samme forseelse. Fx ved at affyre et Personlig angreb, eller ved at gå imod den gældende konsensus.
I alt dette, skal brugere kunne falde tilbage på ens rettighed, så man ved, til her og ikke videre, men samtidlig at vie at de ikke er overladt af humøret af dagens administrator.
På nl.wikipedia har der været mange konflikter de seneste år. Og reglerne er blevet indskærpet på grund af det. Den erfaring burde vi kunne lære noget af, og tage det i brug.--Med venlig hilsen, RodeJong 9. sep 2011, 14:25 (CEST)
Jeg spekulerer lidt på, hvad der er årsag og virkning på nl.wikipedia. Vi kunne måske konkludere, at et rigidt system med helt fastlagte regler for blokeringer har ført til mange konflikter ? Eller dog, at rigide regler generelt er konfliktskabende, hvorimod "rule of reason" normalt minimerer risikoen for mere vedvarende konflikt ? Pugilist 9. sep 2011, 14:38 (CEST)
@Pugilist, det var også min første tanke, da jeg læse indlæget om nl.wiki. Jeg finder heller ikke der er nogen aktuel grund til hverken at stramme eller præcisere. - Nico 9. sep 2011, 15:04 (CEST)

(Udryk) Jeg syntes også det er vigtigt at vi skelner mlm. blokeringer pga. alm. hærværk og så blokeringer pga. folk er besværlige (for nu at sætte det på spidsen).

Mht. "problembidragere", så er det situationer, der kunne tale for at man er hurtigere til at skride til sanktioner. På den anden side, selvom det er ærgelig tid at spilde på frugtesløse diskussioner, så mener jeg ikke at man kan fastlægge en eller anden form for regelsæt, der hedder "Du er nu atter uenig med flertallet, du bliver blokeret". Knud Winckelmann 9. sep 2011, 15:13 (CEST)

Jeg mener også at den nuværende model er fin som den er, både i teori og i praksis. Jeg er ikke enig i at vi generelt blokerer for mildt - tværtimod er jeg begyndt at blive lidt bekymret for om tonen generelt er ved at blive for hård og kontant. Jeg ser en en markant forskel mellem dem der bidrager uvidende med "hærværk" (eller nonsens, spam, selvbiografier, unotable artikler...) fordi de ikke kender til vore regler og politikker, og dem der ondsindet bidrager med samme for at genere, hærge og irritere (populært: trolls). I tilfælde af åbenlyst hærværk (i stil med "Lars er dum") ser jeg intet i vejen for at praksis fortsætter som den er nu; det er ikke min erfaring at selv den mest entusiastiske hærværksmand når ret langt inden han stoppes af en blokering. {{test}}, {{test2}} og {{test3}} kan for mig gerne falde i hurtig rækkefølge, og blokeringer kan ligeledes falde end-to-end om nødvendigt - og jeg oplever som sagt at det fungerer rimeligt som det er nu. Noget helt andet gør sig gældende for den uvidende "hærværksmand". I den forbindelse vil jeg gerne henvise til især den engelske politik Please don't bite the newcomers (som jeg har grov-oversat her); jeg er bevidst om at politikker ikke umiddelbart kan overføres, men jeg mener at de tanker der ligger bag med fordel kan overvejes både i denne forbindelse og generelt for da:wiki. Min bekymring går langt hen ad vejen på om vi ved at stramme op over for hærværksmænd - for at undgå at skulle rydde for meget op efterfølgende - i stedet skræmmer potentielle bidragsydere bort med vores bryskhed, blot fordi de indledningsvist bliver vurderet til at være hærværksmænd uden at det egentlig er deres intention. Og er dét virkelig tilfældet mener jeg vi mister meget mere, end vi vinder ved at spare os selv for lidt oprydning. Jeg er således klart fortaler for mere åbenhed og større tolerance frem for flere regler og strammere politikker. --Medic (Lindblad) 11. sep 2011, 03:03 (CEST)
Helt enig i ovenstående. Der har på det seneste været eksempler på nybegyndere, der efter min opfattelse har fået megen kritik og vist også et par blokeringer (som jeg husker det) for ikke at rette ind hurtigt nok. Jeg finder det er en uheldig tendens - også selvom vi skal bruge lidt ekstra tid på at rette op efter bidragene. Rene hærværksmænd kan vi bare blokere i overensstemmelse med retningslinierne. Pugilist 11. sep 2011, 18:43 (CEST)
Man behøver desværre ikke bladre ret længe i blokeringsloggen for at finde hærværksfolk, der er blokeret både 6. og 8. gang, ja nogle sågar endda 11. og 13. gang. Det hænger jo overhoved ikke sammen med retningslinierne. Det burde stå klart for enhver, at efter så mange blokeringer er det usandsynligt, at man kan få folk til at ændre adfærd, og at en uendelig blokering er den eneste brugbare løsning. Noget der vel at mærke der efter min mening senest bør ske når 5. blokering bliver aktuel, for på det tidspunkt har vedkommende åbenlyst forspildt og misbrugt sine chancer.
Nuvel, folk der begår hærværk og nonsens bliver som regel blokeret hurtigt. Men når det gælder folk, der er problematiske i anden sammenhæng, kniber det desværre stadig gevaldigt. Beskyldninger, løgne og personangreb får lov at fyge gennem luften, længe før der gøres noget. Mens folk der åbenlyst ikke vil ændre adfærd åbenbart skal stille mindst et tocifret antal brugeres pædagogiske evner og tålmodighed på prøve, før nogle ansvarlige begynder at indse, at det ikke nytter. Hvorfor fik Konnex således lov at skabe bøvl i flere år, når det var åbenlyst, at brugeren var udenfor enhver pædagogisk rækkevidde men tværtimod til stadighed insisterede på at omgøre forlængst afsluttede diskussioner og optrådte med et hav af sokkedukker? Eller hvad med John Peters, Law Lord og Haabet? Brugere der har spildt en masse brugeres tid og for de to førstes vedkommende var direkte ondskabsfulde overfor folk der tilfældigvis tillod sig at mene noget andet end dem. De sager kunne være lukket hurtigt og kontant men man troede naivt på de uendelige chancers politik. Men den slags har aldrig virket og vil det heller aldrig.
Ved fejl fra nybegyndere der ikke ved bedre, skal man deimod selvfølgelig være venlig og konstruktiv til at starte med. I den forbindelse tænker jeg på, om det vil være en ide med nogle lidt mere specifikke skabeloner end {{erikke}}. Mit indtryk er nemlig, at den dækker alt for bredt til, at folk forstår, hvad der gælder i netop deres tilfælde. Her kunne man måske bedre bruge særskilte skabeloner til de mest almindelige problemstillinger som manglende notabilitet og tæt på med kort redegørelse for problemstillingen, henvisninger til relevante politikker og normer og ikke mindst anmodning om at læse dem før man klager. Ja det giver selvfølgelig et par ekstra skabeloner at huske, men for i hvert fald nogle administratorer kunne det måske spare en del forklaringer.
Angående Rodejongs ønsker om opstramning baseret på erfaringer fra nederlandsk Wikipedia kan jeg ikke lade være med at trække lidt på smilebånd. Rodejong har nemlig selv for nyligt afsonet en måneds blokering der. En blokering der blev anket til en form for voldgiftsret(?), der imidlertid endte med at finde blokeringen berettiget - på blokeringens sidste dag! --Dannebrog Spy 12. sep 2011, 23:01 (CEST)
Må erklære mig enig med Bruger:Dannebrog Spy. Nu kender jeg godt nok ikke de tidligere sager der bliver hentydet til, men jeg savner en "lidt strammere" blokerings-politik her på Wikipedia. --Pelle Hansen 13. sep 2011, 00:17 (CEST)
Jeg er ikke sikker på jeg har forstået argumenterne for at stramme blokeringspolitikken rigtigt - ret mig derfor gerne, hvis følgende er forkert opfattet (dog vil jeg lige sige at argumentet om at personangreb bør gives meget begrænset frirum forstår jeg fint, og jeg er vist nogenlunde enig med Dannebrog Spys udlægning herover.) Jeg taler her primært om den almindelige hærværksmand, hvad end han er ondsindet eller uvidende (se herover). Som jeg læser det er fordelene ved en strammere politik primært at patruljanter og administratorer slipper for noget ekstra oprydningsarbejde og besvær, der kunne undgås ved at standse hærværksmænd tidligere. Tillige, ved at give dem længere blokeringer kan perioden inden de igen volder hærværk forlænges, hvorved oprydningsarbejdet nok en gang begrænses. Således er grundstenen i argumentet at undgå eller minimere oprydningsarbejdet - med mindre der er argumenter jeg har overset?
Over for det står en af Wikipedias mest grundlæggende politikker - at være "den frie encyklopædi, enhver kan redigere." Desto strammere regelsæt, desto mindre frihed. Samtidig, for hver blokering er der en risiko for at ramme en uskyldig, hvorved en potentiel bidragsyder skræmmes bort. Jeg synes personligt det er en høj pris at betale, især hvis argumentet er at reducere det skraldemandsarbejde, patruljanter og administratorer trods alt har meldt sig frivilligt til, og deltager i på frivillig basis. Eller er det bare mig, der tænker sådan? --Medic (Lindblad) 13. sep 2011, 05:03 (CEST)
For at præcisere mit eget indlæg: Jeg synes jeg af det ovenstående kan læse at der tales for at stramme blokeringspolitikken, men jeg synes jeg savner argumenter for hvorfor stramningen ønskes. Hvilken effekt er det en stramning gerne skulle medføre? --Medic (Lindblad) 13. sep 2011, 05:10 (CEST)
Blokeringer bruges i flere forskellige sammenhænge, og derfor bliver tråden lidt flydende. Der er "nybegyndere": Her synes der (heldigvis) at være enighed om, at mere erfarne brugere skal hjælpe igang; gerne med lidt mere instruktive skabeloner som Dannebrog Spy angiver. Så er der "notoriske hærværksmænd/skoler": Her giver retningslinierne mulighed for, at en administrator skruer bissen på, hvis der kun kommer hærværk fra en bestemt IP-adresse. Vi behøver ikke vente 8-9 gange på at give 1 års blokering. Og så er der "troll'ene" (Haabet, JP m.fl.): Her er jeg enig i, at vi kan stramme op. Formålet er ikke, at begrænse hærværk, men at undgå at vi andre spilder vores tid på idelige diskussioner. Grænsen mellem en troll og en spørge-Jørgen er imidlertid ikke altid let at trække, og vi bør derfor fortsat nøje overveje blokeringer også overfor disse typer. Pugilist 13. sep 2011, 08:45 (CEST)
Min holdning er stort set som Pugilist udlægger det. Anmodningen om opstramning er ikke begrundet i et ønske om at reducere behovet for patruljering og hærværksbekæmpelse, selv om det unægtelig vil være en nyttig sideeffekt. Derimod ønskes at få sat en effektiv stopper for de personer, der tydeligvis ikke vil ændre adfærd trods gentagne råd, henstillinger, advarsler og blokeringer. Og det gælder både notoriske hærværksmænd og trolls/problembørn. Personer som for de flestes vedkommende udmærket godt ved, at de er på gale veje, og for restens vedkommende er udenfor enhver form for pædagogisk rækkevidde. De er til stor gene og tidsspilde for alle og til direkte ubehag for nogle og bør derfor stoppes hurtigst muligt. De misbruger nemlig konsekvent den frihed, Wikipedia tilbyder. --Dannebrog Spy 13. sep 2011, 13:35 (CEST)
Jeg er ikke uenig i din holdning. Men det er ikke altid nemt at sige hvor den famøse streg i sandet, skal trækkes. Skal man blokeres hvis man beskylder en anden bruger for at lyve?
Hvis du kan få kradset et forslag til en konkret retningslinje ned, vil jeg meget gerne kommentere den. --|EPO| COM: 13. sep 2011, 14:07 (CEST)
Hvis man mener, at en anden bruger lyver, må man naturligvis følge det op med relevante henvisninger til hvor det er sket og hvad der er sandt. Derudover skal det stå klart, at brugeren bevidst taler mod bedre viden - f.eks. hvis brugeren holder fast i en påstand, hvor det er klargjort, at den er forkert. Derimod er det ikke acceptabel at beskylde en bruger for at lyve, hvis vedkommende vitterligt ikke vidste bedre eller modsat faktisk har ret.
Lidt mere konkret går jeg ud fra, at du tænker på de aktuelle sager med Sandmann. En bruger der har kastet om sig med udokumenterede påstande og beskyldninger og generelt benyttet sig af et unødig groft tonefald kombineret med en total mangel på vilje til at indgå i en konstruktiv dialog og indordne sig under Wikipedias normer. Med andre ord et skoleeksempel på hvordan tingene netop kan få lov at løbe løbsk, hvis der ikke bliver sagt stop i tide. Her kunne en hurtigere og længere blokering i den grad have været nyttigt, så andre mere neutrale kunne få fred til at tage hånd om artiklerne imens uden risiko for at blive svinet til med grundløse beskyldninger, bare fordi de tilfældigvis skulle tillade sig at mene noget andet end Sandmann. En bruger jeg som flere andre i øvrigt også godt kunne mistænke for at være sokkedukke for en af vores gamle kendinge (John Peters, måske? Tonefaldet kunne godt ligne...). --Dannebrog Spy 13. sep 2011, 17:50 (CEST)