Spring til indhold

Wikipedia:Landsbybrønden/Et nyt navnerum?

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et nyt navnerum?

[rediger kildetekst]

Der har i et stykke tid været et åbent spørgsmål omkring, hvad der skal ske med listerne - der jo lidt er en gråzone. De fleste lister har en encyklopædisk værdi, men er ikke udformet som artikler. En kategori er i de fleste tilfælde en dårlig idé, da en liste kan indeholde navne på folk, vi endnu ikke har en artikel om - og så kan de sorteres som man har lyst til. Hvis listerne skulle inkluderes i artiklerne ville det give nogle meget lange og uoverskuelige artikler - og det er vi heller ikke interesserede i.

Derfor foreslår jeg et nyt navnerum til listerne, der vil kunne indeholde de lister, der har encyklopædisk relevans, og som det giver mening at have som lister og ikke som kategorier. Så vil de også blive skilt fra de andre artikler. De artikler, der har en relevant liste, vil så kunne indeholde et link til listen.

Hvad mener i?
--Hockeyindustrien 18. jun 2007, 20:24 (CEST)

Eftersom jeg generelt ikke bryder mig om listerne i det hele taget, så vil jeg ikke skrive under på ønskelisten. Jeg kan dog naturligvis blive nødt til at bøje mig for flertallet. --|EPO| 18. jun 2007, 20:27 (CEST)
Tilslutter mig EPO. --Lhademmor 18. jun 2007, 21:10 (CEST)
Jeg kan ikke forestille mig en liste med encyklopædisk relevans. Information på Wikipedia skal være overskueligt – ellers hører det til på Wikisource, hvor man kan lægge "uredigeret" materiale. Så jeg er også enig med EPO. --PhoenixV 18. jun 2007, 21:26 (CEST)
Har altid ment at lister er et godt udviklingsværktøj for Wikipedia, men jeg synes ikke et nyt navnerum er nogen god løsning; Jeg synes bedre om et forslag Wegge stillede på IRC-kanalen som går ud på at lægge lister på undersider til relevante artikler. Man kan så samtidig lave en samlet indgang til dem via kategorisystemet. Så har vi dem både som redskab, og lidt af vejen for listehaderne ;-) . Jeg er overbevist om at lister med manglende artikler inden for et afgrænset emne virker inspirerende på mange. - Nico 18. jun 2007, 21:33 (CEST)
Jeg er ikke begejstret for lister, men på den anden side set ... Vi har nogle få lister, der på sin vis tjener som en ganske god indgang til et emneområde. I en perfekt verden ville en artikel som Botaniske fagudtryk eksistere som Portal:Botanik, men det er altså ikke tilfældet. Vi må nok se i øjnene at der er et godt stykke vej til den dag hvor der rent faktisk er en portal for enhver tænkelig indgangsvinkel. Så som en brugbar mellemløsning, og strengt taget også for at have et sted hvor ideer til nye portaler kan testes, kunne det være smart nok at have et navnerum til de her hverken-eller artikler. Om det skal hedde lister, stikord, fortegnelse, eller noget helt fjerde er jeg græsk-katolsk overfor. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 18. jun 2007, 21:36 (CEST)
I forhold til lister kunne det være interessant at kunne sortere, gruppere og filtrere. Disse egenskaber har ingen relevans i almindelige artikler. Så kunne et nyt navnerum rumme dette, er jeg klart for. Indtil da kunne undersider være et godt kompromis. -- Poul G disk. 18. jun 2007, 22:54 (CEST)
Det er muligt at lave lister, der kan sorteres efter brugerens ønske. --Hockeyindustrien 18. jun 2007, 22:55 (CEST)
Jeg mener nemlig at have set et wikitable eller to, der kunne sorteres vha. en knap :-) --Hockeyindustrien 18. jun 2007, 23:42 (CEST)


Jeg kan faktisk se en del tilfælde, hvor jeg synes lister er meget passende. F.eks. kunne kongerækken og lignende rækkefølger let være for store for at være en del af en artikel, men det ændrer jo ikke på at de kan være meget illustrative, og en kategori ville ikke give så meget mening, da den ville mangle både rækkefølge og ekstra informationer som årstal og lignende. Men jeg synes ikke direkte der er brug for et ekstra navnerum, undersider eller sider med et passende navn, er i mine øjne nok. -- Scm 18. jun 2007, 23:36 (CEST)

Jeg kan ikke se behovet for et nyt navnerum. Det er de færreste som vil opdage forskellen på en side med titlen "Liste:Danmarks kongerække" i hovednavnerummet, og en side med titlen "Danmarks kongerække" i en nyt listenavnerum. Så hvorfor have besvær med et nyt navnerum når man bare kan skrive "liste:" i sidenavnet med næsten samme effekt? Hvis man mener at lister kan høre hjemme i Wikipedia, er de vel også gode nok til at komme hovednaverummet. Byrial 20. jun 2007, 02:03 (CEST)

Lister hører fint hjemme på Wikipedia - brugt med omtanke selvfølgelig. De kan bruges til at skabe overblik over et givent emne, f.eks. Kongerækken, og til samleartikler, hvor de enkelte dele nok er relevante, men hvor der pt. mangler stof til særskilte artikler eller folk, der kan skrive dem. I begge tilfælde gælder dog, at der skal tilføjes få relevante oplysninger, hvis ikke listens årsag er indlysende. Botaniske fagudtryk ville således ingen mening give, hvis der ikke netop var en kort forklaring af de enkelte udtryk.

Og så lige en dumt spørgsmål: hvad er navnerum? --Dannebrog Spy 20. jun 2007, 11:35 (CEST)

Spørgsmålet er besvaret i Hjælp:Navnerum i Hjælp-navnerummet. (Siden trænger dog til en opdatering idet vi nu har to flere navnerum: Portal og Portaldiskussion). Byrial 21. jun 2007, 00:10 (CEST)
Okay, tak. --Dannebrog Spy 22. jun 2007, 13:56 (CEST)

enwiki har de vist ingen tvivl om at lister har deres berettigelse - der findes endda featured lists... --Palnatoke 22. jun 2007, 12:54 (CEST)

En kyndig person burde oversætte en:Periodic table (large version), den er rimelig bad ass. --Morten LJ 22. jun 2007, 13:06 (CEST)
For de engelske lister gælder i øvrigt, at de er lavet som artikler. De dækker over mange forskellige emner, så et særligt navnerum vil ikke rigtig give nogen mening. Derimod starter artikelnavnene som oftest med "List of", hvilket på dansk vil hedde "Liste over". En nemt genkendelig betegnelse der fint vil kunne bruges. --Dannebrog Spy 22. jun 2007, 13:56 (CEST)

Her har vi generelt brugt flertalsformen til at betegne lister - i høj grad begrundet i at artikelnavne, der begynder med "Liste" nemt kommer til at blive alfabetisk sorteret under L, hvad der jo er temmelig intetsigende. --Palnatoke 22. jun 2007, 15:01 (CEST)