Wikipedia:Landsbybrønden/Farvel Wikipedia
Udseende
Farvel Wikipedia
[rediger kildetekst]Fra Diskussion:Viking:
- Det er ikke nødvendigt at nogen skriver et compromis-stykke. Det eneste der er nødvendigt er at Haabet anerkender at vi udelukkende kan optage påstande der er baseret på kilder. Hvis Haabet har kilder der klart understøtter det han vil skrive, så vil jeg ikke lægge noget som helst i vejen for ham. Hele problemet er at Haabet ikke anerkender kilder, men er mere interesseret i sin egen personlige opfattelser og konstruktioner, og det har gjort mange folk, ikke mindst mig selv, rigtig meget frustreret.
- Jeg har ikke indtryk at [Malene], Kaare, eller andre, forstår problematikken her, når [I] beskytter den person der alene er årsagen til konflikten her og revser den person der ytrer sin frustration over det. Jeg nærer et varmt hjerte til wikipedia-projektet og er rede til at kæmpe for at sørge for at indholdet er i trin med fakta og konsensus. Siden dette tilsyneladende ikke anerkendes føler jeg at jeg må trække mig fra projektet, på trods af at der er meget arbejde der skal laves endnu ikke mindst i systematikken. Jeg bruger dog alt for meget tid på rigtig, RIGTIG tåbelige diskussioner på alt mulige områder, der ikke er nødvendige. Dem med muligheden burde jo egentlig bare tage fat i årsagen til problemerne. Siden dette ikke sker ser jeg ingen alternativ. Jeg sætter min lid til Nico og Byrials årvågenhed.
- Farvel... Fedor 11. okt 2004 kl. 13:16 (CEST)
- Jeg må indrømme, at jeg flere gange har overvejet det samme (at forlade Wiki'en), men det kan ikke passe, at en enkelt bruger skal jage folk væk, så jeg håber du (evt. efter en (forhåbentlig kort) pause) vil vende tilbage. - Jeg har gennem et stykke tid stort set holdt mig fra sider som Haabet har involveret sig i, fordi man næsten hver gang havner i en formålsløs, trættende "Go' da' mand økseskaft-diskussion", som aldrig kommer videre, men som tapper én for energi og humør. Jeg har desværre ikke lige noget løsningsforslag, for trods flere forsøg, har jeg ikke fundet ud af hvordan man er trænger igennem til Haabet. .. Nico 11. okt 2004 kl. 16:03 (CEST)
- Til Fedor
- Jeg er ked af at du forlader Wikipedia. Jeg er også ked af, at du tilsyneladende har misforstået administratorrollen på Wikipedia, og har siddet og ventet på at vi kom og løste problemet med et snuptag. En administrator kan ikke "tage fat i årsagen til problemerne" - det er der ikke givet beføjelser til. Administratorerne må kun fjerne åbenlys vandalisme, som for eksempel den enkelte utilpassede skoleelever udfører i dagtimerne. Ved indholdsmæssige stridigheder som dem du har med Haabet, er administratorerne brugere på lige fod med alle andre.
- Brugerne af Wikipedia kan dog træffe en beslutning, som administratorene kan håndhæve, men administratorerne selv kan ikke beslutte at den ene eller anden part har ret eller uret. En sådan beslutning kan træffes af et organ svarende til den engelsksprogede Wikipedias arbitration committee. Denne komités beslutninger er permanente og der er mulighed for at udelukke brugere fra at redigere i et tidsrum, hvis de ikke overholder komitéens beslutninger. Måske kunne noget tilsvarende opnås på mere simpel vis, med en afstemning blandt de stridende parter.
- - Kåre Thor Olsen (Kaare) 11. okt 2004 kl. 16:38 (CEST)
- Ærgerligt du er blevet så voldsomt provokeret Fedor, vi har hårdt brug for din hjælp til bl.a. klassificeringen. Med hensyn til takling af Haabet har jeg for længe siden besluttet (som Nico) at han ikke fik lov til at provokere mig. Enten holder jeg mig fra de artikler han laver, eller også forsøger jeg at flette flere oplysninger ind, uden at tromle hans tekst fuldstændig, som regel synes jeg det kan lade sig gøre at finde et kompromis. Enkelte artikler holder jeg mig laangt fra, da jeg ved jeg vil fare i flint hvis jeg læser dem. Da der er så mange andre artikler at kaste sig over går det såmænd nok, måske findes der andre brugere, som kan file lidt på de artikler jeg ikke kan holde ud, uden at blive så hidsige som jeg ville blive.
- Som administrator forsøger jeg altid at se diskussioner fra flere brugeres synsvinkler og forsøger at mægle, så der findes et kompromis. Det er min erfaring at der næsten aldrig er en sort/hvid løsning på ophedede diskussioner. Jeg er ked af at du føler det som om administratorerne har modarbejdet dig. Det har ikke været min intention. Wikipedia har brug for gode skribenter, der arbejder så godt som muligt sammen. Det kræver desværre i nogle situationer at man næsten slår knuder på sig selv for at holde den gode tone, trods andre brugeres tilsyneladende provokerende adfærd - tro mig jeg har været i lige så ophedede diskussioner med Haabet - det er bare meget lang tid siden. Min erfaring var at det ikke kunne betale sig, jeg vil hellere bruge min tid her på noget mere frugtbart og det kræver altså at jeg mere eller mindre ser gennem fingre med mange af Haabets redigeringer - som Kaare skriver kan vi ikke som administratorer bare lukke ham ude fordi nogle synes han er irriterende. Personligt er jeg overbevist om Haabet rent faktisk gerne vil bidrage konstruktivt til Wikipedia, hvorfor skulle han ellers bruge så meget tid her. Hans kildeangivelser er ofte elendige og mange tekster er direkte sære set med mine øjne, men jeg er vel ikke dommer her.
- Jeg håber du vender tilbage med frisk mod efter en kort pause Fedor. Vi har brug for dig! Med venlig hilsen Malene Thyssen 15. okt 2004 kl. 00:06 (CEST)
- Jeg har da selv været alvorligt fristet til at fremskynde min afgang fra Wikipedia, men valgte altså at blive en tid endnu. Det er uundgåeligt, at man i et samfund som dette vil støde på mennesker, hvis opførsel mishager én. I den situation har man en række forskellige valgmuligheder, og arbejdsopgaverne på Wikipedia er altså så mangfoldige, at man sagtens kan yde en konstruktiv indsats på områder, hvor man ikke behøver at komme ind i uværdige slåskampe med andre. --Troels Nybo 20. okt 2004 kl. 10:59 (CEST)
Tak for de varme ord. Jeg ved godt at jeg har en tendens til at overreagere, men mest af alt trængte jeg til en pause. Det er sandt af tåbelige diskussioner tager alt for meget af min begrænsede tid til wikipedia, men selv jeg vil ikke foreslå at man blokerer folk såsom Haabet. Jeg synes dog at man godt kan irettesætte folk en gang imellem, når det er klart at de går over stregen. Tolerancen må godt skrues en lille smule ned. Jeg vil gøre et forsøg igen, og vil undgå konfrontationer med folk som Haabet og overlade dem til bl.a. Nico, Byrial og Sebastjan. Mvh, Fedor 26. okt 2004 kl. 12:25 (CEST)
- En lille note omkring diskussioner med Haabet: Kan I huske hans panik over kategori-systemet? På et tidspunkt da jeg selv havde "fundet melodien" i det dengang nye kategorisystem, grundlagde jeg denne lille vejledning (pudsigt nok havde jeg lige netop skrevet den, da Haabet på min diskussionsside bad om netop sådan en vejledning) - og så blev der ellers ro...!
- Til Haabet: Her er den næste nemme, korte vejledning. Når du skriver artikler, så overvej hvem eller hvad du kan pege på, hvis nogen kommer og spørger hvilken kilde du har denne eller hin oplysning fra. Kan du ikke komme i tanker om nogen god, "solid" kilde (og meget gerne flere enige kilder), så udelad hellere den information, frem for skråsikkert at skrive noget som med en svag sandsynlighed måske ikke passer, eller som kan give et partisk eller ensidigt indtryk af emnet.
- Peo 26. okt 2004 kl. 15:04 (CEST)
- Fedor, jeg er glad for at er du tilbage. Forhåbentlig vil du ikke helt overlade de nødvendige konfrontationer til os andre. Det er netop når man tilsyneladende står alene uden støtte at de er mest trælse og enerverende. I hvert velkommen tilbage og god arbejdslyst; her er nok tage fat på uanset i hvilken retning du går. Byrial 26. okt 2004 kl. 20:26 (CEST)
- Du ved ikke, hvor det glæder mig, at du valgte at vende tilbage! Selv om vi af gode grunde ikke kender hinanden, så gør vi det jo alligevel. Derfor føles det som et tab, hver gang én af de faste glider ud. Så tak for din sejhed.
- Og angående det med at arbejde med de mere stive vækster i haven, så se engang diskussionssiden om artiklen Spang. Jeg har - uvist af hvilken grund - æren af at være under Haabets meget strenge kontrol, og det giver af og til nogle tankevækkende udslag....
- --Sten Porse 30. okt 2004 kl. 18:41 (CEST)