Wikipedia:Landsbybrønden/Personlige oplysninger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Sletning af personlige oplysninger[redigér wikikode]

Jeg husker fra sagen om brugeren Law Lord at Wikipedia måtte fjerne private og uvedkommende oplysninger, når en person kræver det. Jeg kan dog ikke rigtig finde frem til diskussionerne fra dengang. Som nogle af jer har bemærket, har der været en debat for et par uger siden angående artiklen Morten Løkkegaard. En bruger har skrevet personlige påstande om mig på Diskussion:Morten Løkkegaard. Jeg skal minde om følgende: 1. Langt de fleste wiki-brugere skriver under et "pseudonym", i den forstand at brugernavnet sjældent er identisk med skribentens fulde navn. Jeg skriver faktisk under mit fornavn og har foto på min brugerside, så jeg prøver ikke at skjule mig som sådan. Der må være en norm angående hvorvidt man kan hænge folk ud, herunder intimidere dem ved at nævne deres fulde navn, især når der ikke er grund til det. 2. Den anden bruger kunne have kontaktet mig på mail eller via min brugerdiskussion, men det gjorde han ikke. Derfor mit spørgsmål: er det i orden jeg sletter efternavnet fra diskussionssiden og/eller arkiverer den? Som udgangspunkt vil jeg helst ikke have en længere snak om dette, bare en hurtig ja/nej. Jeg spørger her for en sikkerheds skyld. --Casper 29. mar 2009, 12:15 (CEST)

Uanset at jeg ikke kan se, at du skulle have grund til at føle dig udhængt og/eller intimideret, må du under normale forhold kunne forvente at blive til- og omtalt ved det brugernavn, du har valgt - så: ja, anonymisér bare efternavnet (og beskriv ændringen). --Palnatoke 29. mar 2009, 12:28 (CEST)
Hvis der er begrundet tvivl om en skribents uafhængighed, kan det komme på tale at inddrage yderligere oplysninger om vedkommende, men de skal selv sagt kunne dokumenteres. At Casper hedder det han gør er for eksempel ingen begrundelse for uden videre at identificere ham som et bestemt medlem af Dansk Folkeparti, for der er altså ca. 11.000 andre, der også har det fornavn. Han kunne jo lige så godt være Casper Christensen eller Casper Ankergren.
Men Wikipedia:Ingen personlige angreb bør nok uddybes for at gøre tingene klarere. Evt. bør der også suppleres med en Wikipedia:Personlige oplysninger, der fortæller hvem og hvad, der beskyttes (hvortil omtalte Law Lord absolut ikke hører, da han forsøgte at give indtryk af, at hans gamle og nye brugernavn tilhørte to forskellige personer). Men her bør måske lige afklares med Wikimedia Foundation, for som Law Lord-sagen illustrerede, stemmer deres opfattelse vist ikke helt overens med holdningen på dansk Wikipedia. --Dannebrog Spy 29. mar 2009, 13:57 (CEST)