Wikipedia:Landsbybrønden/Sic-skabelon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sic-skabelon[rediger kildetekst]

Den engelske wikipedia har en skabelon ved navn sic. Den kunne jeg godt finde på at oprette. Formålet er at sikre at tekster med "stavefejl" i ikke fejlagtigt bliver rettet, som fx Linie 3 (hvor det i dag hedder linje, men gruppen hedder stadigvæk Linie 3).

Jeg synes ikke, det er vildt nødvendigt at få angivet [sic] i de tilfælde. Så kendt er udtrykket ikke på dansk, og i de fleste tilfælde er der heller ikke nødvendigvis tale om stavefejl, men bare noget tekst på engelsk eller tysk som fx en bogtitel.

Så det kommer alt i alt til blot at være en skabelon, som ikke gør noget visuelt, men når man retter artiklen, kan man blive gjort opmærksom på, at fx Linie 3 ikke er en stavefejl. Derudover ignorerer bots som AWB også indhold i skabeloner, hvilket i mange tilfælde vil gøre mit liv lettere, idet det plejer at være de samme sider, jeg igen og igen ramler ind i og skal manuelt ignorere. Så kan jeg bare lægge sic-skabeloner ind passende steder.

Kommentarer? (Skrev Penguin (diskussion • bidrag) 27. sep 2008, 18:16. Husk at signere dine indlæg.)

Jeg synes det lyder fornuftigt, men jeg synes der burde være en mulighed for at få [sic] vist – ikke som obligatorisk for det ville forvirre folk i titler fx som Linie 3 – da det måske undrer læseren. --CarinaT 27. sep 2008, 18:28 (CEST)
Så er den tilføjet: {{sic}}. Der er endnu ikke mulighed for at angive et argument for at få [sic] vist, men det kan der jo snildt komme. Jeg har allerede sic'et en håndfuld artikler til glæde for min bot :) Peter Brodersen (penguin) 28. sep 2008, 20:03 (CEST)