Wikipedia:Landsbybrønden/Autoarkiv på diskussionssider

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Autoarkiv på diskussionssider[rediger kildetekst]

Jeg har opdaget at da-wiki anvender autoarkivering på artikeldiskussionssider. Årsagen til at jeg bringer det op er, at fx Rmir2 havde sat autoarkiv til 10 dage på Diskussion:Østerlandsmissionen. Vi bør have en diskussion af om - eller efter hvor kort tid autoarkiv, skal kunne arkivere forskellige navnerumsdiskussioner.

  • Er det ok at anvende autoarkiv på artikeldiskussionssider?
  • Hvis det ok at anvende autoarkiv på artikeldiskussionssider bør tiden vel være minimum 6 måneder - måske et år? Evt. for korte arkiveringsintervaller skal af robotten sættes til hvad vi evt. aftaler her.
  • Autoarkiv på brugerdiskussionssider bør vel være minimum 6 måneder - måske et år - eller manuelt? Evt. for korte arkiveringsintervaller skal af robotten sættes til hvad vi evt. aftaler her. Fx skal administratorinaktivitetsbeskeder på 180 dage vel ikke arkiveres for "tidligt"?

--Glenn (diskussion) 13. apr 2021, 09:42 (CEST)

Se evt. også på autoarkivdiskussionssiden. --Glenn (diskussion) 13. apr 2021, 09:53 (CEST)
Jeg mener at der på nogle artikeldiskussionssider kan være god brug for autoarkivering, eksempelvis på Diskussion:Frimureri hvor der har været mange og lange diskussioner.
Men en standard for arkiveringsintervaller syntes jeg vil være end god idé. Som det er blevet kommenteret tidligere i Skabelondiskussion:Autoarkiv#Nedre grænse for archiveage, så giver det god mening at der sættes en nedre grænse for hvor lav archiveage må blive.
Jeg tænker at 1 måned for bruger-diskussionssider og 2 måneder for andre diskussionssider, vil være passende.--Kjeldjoh (diskussion) 13. apr 2021, 11:46 (CEST)
Ad pkt. 2 og diskussionen generelt: Jeg synes at der er en for udbredt tendens til at lave sort/hvide regler og standardiseringer lige så snart én bruger handler på en uhensigtsmæssig måde. Den nævnte problemstilling kunne være løst vha. eksisterende politikker og normer, navnlig WP:Konsensus, ved at nogen tilbagestillede arkiveringstiden, hvorefter brugeren der havde konfigureret den til 10 dage ville være tvunget til at rejse en diskussion om det, som de højst sandsynligt ikke ville få medhold i (eller også ville de have tilbagestillet igen, hvilket er i strid med reglerne om redigeringskrige og ville have resulteret i en blokering). Jeg henstiller derfor til, at der ikke fastsættes nogen minimumsgrænse, idet jeg anser det for unødig regulering. Den almindelige konsensusproces kan godt løse sådanne problemer.
Ad pkt. 1: Jeg kan ikke se nogen grund til, at det ikke skulle være ok, om end jeg tvivler på at der er nogen diskussionssider på den danske Wikipedia, der reelt har brug for regelmæssig arkivering.
Ad pkt. 3: Hvorfor det? WP:Politik for diskussionssider#Arkivering tilsiger, at der minimum skal være gået en uge siden sidste indlæg. Hvad er det helt præcist for et problem der forsøges løst med dette forslag? Der er ikke fremsat nogen motivation for det. I øvrigt får jeg minimum ~18 indlæg på min diskussionsside på et år, og ville finde det en smule irriterende at være tvunget til at lade dem stå så længe.
tl;dr: Jeg anser diskussionen og forslaget for unødvendigt. Den enkeltsag den bygger på kunne være løst gennem eksisterende regler og procedurer.
Sidebemærkning: Så vidt jeg kan se har autoarkiv ikke en funktion hvorefter man kan sætte en grænse for, hvor mange indlæg (eller evt. bytes) der skal være på siden før den begynder at arkivere. Tænker det ville være smart at kunne fortælle den, at den ikke behøver arkivere når der kun står 2 korte diskussioner på en diskussionsside. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 13. apr 2021, 18:59 (CEST)

10 dage giver ingen mening og jeg tænker mit. Men jeg mener det bør komme an på omstændighederne. Der er ingen grund til at arkivere gamle diskussioner, hvis der reelt ikke er nogen diskussion. BLiver visse sider så store at det går ud over overblikket, så er en 2-3 måneder nok passende. Mvh KnudW (diskussion) 13. apr 2021, 11:52 (CEST)

Jeg har gennemgået artikeldiskussionssiderne, og hvis archiveage var sat til mindre end 2 måneder, har jeg ændret det til 3 måneder. Samt hvis hidden var sat til "ja", har jeg ændret det til "nej".--Kjeldjoh (diskussion) 20. apr 2021, 14:19 (CEST)