Wikipedia:Ugens artikel/Uge 1, 2012

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fly fra Air Greenland

Air Greenland A/S er et grønlandsk flyselskab og landets flag carrier. Det ejes af Grønlands Selvstyre med en aktiepost på 37,5%, SAS med aktiepost på 37,5% og af den danske stat med en aktieandel på 25%. Selskabet har hovedkvarter i Nuuk og 668 ansatte i hele koncernen pr. december 2009.

Air Greenland har hovedlufthavn i Kangerlussuaq, det tidligere Søndre Strømfjord. Fra lufthavnen flyves indenlands med en civil udgave af Sikorsky S-61 helikopter og STOL flyet Twin Otter.

Air Greenland har en flåde på 37 fly, herunder en Airbus A330-200, der bruges til flyvninger over Atlanterhavet og charteroperationer, 10 fastvingefly, der betjener det grønlandske net og forbindelserne til Island, samt 26 helikoptere, der forbinder passagerer fra de mindre beboede steder med det nationale net af lufthavne. Flyvninger til afsidesliggende bygder drives på en kontrakt med selvstyret i Grønland, idet netværket af destinationer koordineres af departementet for boliger, infrastruktur og transport.

Flyselskabet opererer også charter-, taxi- og specialflyvninger som fx SAR-operationer, luftambulancetjeneste, charterflyvninger til Thule Air Base på kontrakt med U.S. Air Force og forsyningsflyvninger til mineområder og forskningsstationer på indlandsisen. I 2009 var længden af det regulære net 14.235 km med en gennemsnitlig belægningsprocent på 79,3%. (Læs mere..)