Wikipedia:Ugens artikel/Uge 10, 2020

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Kristina af Sverige

Kristina af Sverige (1626–1689) var regerende dronning af Sverige fra 1632 til 1654. Hun var datter af og tronarving efter kong Gustaf 2. Adolf. Hun var under formynderstyre med Axel Oxenstierna i spidsen fra 1632 og regerende dronning 1644–1654.

Kristina var en dygtig politiker, der fremskyndede den Westfalske Fred, der afsluttede Trediveårskrigen. Da hun forblev ugift, sikrede hun tronen for sin fætter, Karl 10. Gustaf. Hun var interesseret i filosofi, kunst og videnskab og samlede på kunstværker, bøger og håndskrifter. Hendes bogopkøbere rejste rundt i hele Europa.

Hun abdicerede i 1654, hvorefter hun forlod landet, gik over til katolicismen – der var fra 1617 dødsstraf i Sverige for at konvertere – og bosatte sig i Rom, hvor hun blev begravet i Peterskirken. (Læs mere..)