Wikipedia:Ugens artikel/Uge 18, 2013

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kysten ved Funafati atollen

Tuvalu er en østat i Polynesien i Stillehavet. Landet har lidt over 10.000 indbyggere og er dermed den selvstændige stat i verden med tredjefærrest indbyggere efter Vatikanstaten og Nauru. Tuvalu består af ni beboede atoller spredt over et havområde på omkring 1,3 millioner km². Med et landareal på bare 26 km² er det verdens fjerdemindste uafhængige stat. De nærmeste øgrupper er Kiribati, Nauru, Samoa og Fiji.

Tuvalu er et konstitutionelt monarki med den britiske monark som formelt statsoverhoved. Denne repræsenteres i landet af en tuvaluansk generalguvernør. Landet er et parlamentarisk demokrati med en premierminister som regeringschef. Statsadministrationen holder til i byen Vaiaku. Atollerne er meget lave med det højeste punkt på under 5 meter over havet, og landet er dermed truet af en eventuel fremtidig stigning i havniveauet - noget som kan føre til, at befolkningen tvinges til at evakuere landet indenfor få årtier. Landet har få naturressourcer og er afhængigt af udenlandsk bistand. (Læs mere..)