Wikipedia:Ugens artikel/Uge 34, 2015

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Indo-European branches map.png

De indoeuropæiske sprog udgør en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien. Det fælles ursprog, som udviklede sig til de moderne indoeuropæiske sprog menes at være blevet talt i det fjerde årtusinde inden vor tidsregning, enten på de centralasiatiske stepper eller i Anatolien. Flere af verdens største sprog såsom engelsk, spansk, hindi, fransk og tysk hører til familien, og i dag tales indoeuropæiske sprog sammenlagt af ca. tre milliarder mennesker.

Indoeuropæisk er blandt de bedst udforskede sprogætter i verden, og deres slægtskab blev allerede fastslået i begyndelsen af det 19. århundrede, da slægtskabet mellem det klassiske indiske sprog sanskrit og de klassiske europæiske sprog græsk og latin blev påvist. De primære grene af familien er germansk, italisk, keltisk, hellensk, indoiransk, slavisk, baltisk, armensk, albansk samt nogle uddøde sprogfamilier.

Det urindoeuropæiske sprog var grammatisk et bøjningssprog med kasus, og det var lydligt karakteriseret ved en række laryngale lyde (produceret i struben), som er forsvundet i alle sprogets efterkommere, men som har efterladt sig systematiske reflekser, der gør det muligt at rekonstruere dem. (Læs mere..)