Wikipedia:Ugens artikel/Uge 37, 2017

Vikinger var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede fra deres hjemlande i Nordeuropa, primært Skandinavien, over hele Europa, fra slutningen af 700-tallet og frem til sent i 1000-tallet. Termen bruges også om indbyggerne i de samfund, som fandtes i vikingernes hjemland, der eksisterede i den periode, som senere blev kendt som vikingetiden. Denne periode med stor nordisk militær, merkantil og demografisk ekspansion er et vigtigt element i den tidlige middelalder i Skandinaviens historie samt i Estland, Storbritannien, Frankrig, Kijevriget og Sicilien.

Tiden blev faciliteret af en udvikling inden for søfart og karakteriseret af langskibe. Vikingernes aktiviteter strakte sig helt til Middelhavet, Nordafrika, Mellemøsten og Centralasien. Efter en fase med opdagelse, udvikling og bosættelser, primært via vandvejen på have og floder, begyndte vikingerne at etablere samfund og politikker i forskellige områder i Nordvesteuropa, Rusland, nordatlantiske øer og sågar på Nordamerikas nordøstkyst. Der foregik en kulturudveksling mellem vikingerne og beboerne i de områder, hvor de kom frem.

Den moderne opfattelser af vikingerne afviger typisk kraftigt fra det komplekse billede som tegnes af arkæologiske fund og historiske kilder. En opfattelse af vikingerne som voldelige, hedenske pirater eller som frygtløse eventyrere stammer i høj grad fra forskellige vikingemyter, der stammer fra begyndelsen af 1900-tallet. I moderne tid er mange populære repræsentationer af vikingerne baseret på kulturelle klicheer og stereotyper, hvilket komplicerer forståelsen af vikingerne og deres bedrifter. (Læs mere..)