Middelhavet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Beliggende mellem de tre kontinenter, det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa

Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet, og ligger omgivet af Middelhavslandene. Det er stort set helt omsluttet af land; mod nord ved Sydeuropa og Anatolien, mod syd ligger Nordafrika og mod øst ligger Levanten. Havet bliver nogle gange betragtet som en del af Atlanterhavet, selvom det normalt bliver betragtet som værende et hav i sig selv.

Det engelske navn Mediterranean er afledt af det latinske ord mediterraneus, der betyder "lands indre" eller "i midten af land land" (fra medius, "midten" og terra, "land"). Det dækker et område på omkring 2,5 millioner km2, og det er forbundet til Atlanterhavet via Gibraltarstrædet som kun er 14 km bred. Gibraltar strædet er et smalt stræde, der forbinder Middelhavet med Atlanterhavet, og deler Gibraltar og Spanien i Europa fra Marokko i Afrika. Inden for oceanografi, kaldes det nogle gange for det Eurafrikanske Middelhav (engelsk: Eurafrican Mediterranean Sea( eller Europæiske Middelhav (engelsk: European Mediterranean Sea) for at skelne det fra indhave andre steder (på engelsk mediterranean seas).[1][2]

Middelhavet har en gennemsnitsdybde på omkring 1500 m, og det dybeste sted er 5267 m dybt og ligger i Calypsodybden i det Ioniske Hav. Mod nord ligger Europa, mod øst ligger Asien og mod syd er Afrika.[3] I nord-sydretningen ligger det mellem den 30. og 46. nordlige breddekreds og i øst-vestretningen er det imellem den 6. vestlige længdekreds og den 36. østlige længdekreds. I øst-vestlig længde fra Gibraltarstrædet til İskenderunbugten på sydvestkysten af Tyrkiet er der omkring 4.000 km. Den gennemsnitlige nord-sydlige længde fra Kroatiens sydkyst til Libyen er der omkring 800 km. Middelhavet, inklusive Marmarahavet (forbundet via Dardanellerne til det Ægæiske Hav) har et overfladeareat på omkring 2.510.000 km2.[4]

Havet har en vigtig rute for handlende og rejsende helt tilbage fra oldtiden, idet det har gjort det muligt at udveksle varer og kultur imellem opståede lande og civilisationer i området. Middelhavslandenes historie er vigtig for forståelsen af oprindelsen og udviklingen af mange moderne samfund.

De lande, som har kystlinje ud til Middelhavet, tæller Albanien, Algeriet, Bosnien-Hercegovina, Cypern (og Nordcypern), Frankrig, Grækenland, Israel, Kroatien, Italien, Libanon, Libyen, Malta, Marokko, Monaco, Montenegro, Slovenien, Spanien, Syrien, Tunesien, Tyrkiet og Ægypten. Derudover ligger Gazastriben, det britiske oversøiske territorium Gibraltar samt baseområdet Akrotiri og Dhekelia også ud til dette havområde.

Middelhavets opståen[redigér | redigér wikikode]

Middelhavet var med stor sikkerhed tørlagt og oversvømmet i den miocæne tidsperiode. For ca. 5,9 millioner år siden i den geologiske tid Miocæn, var Middelhavets vandoverflade ca. 2 km under verdenshavets. For ca. 5,4 millioner år siden brød havvandet igennem Gibraltarstrædet og oversvømmede Middelhavet. [5] [6]

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

I gamle syriske tekster, lyriske tekster og i den hebræiske Bibel, blev det omtalt som "Det store hav" (הַיָּם הַגָּדוֹל, HaYam HaGadol, Johannesevangeliet 1:4, 9:1, 15:47; Ezekiel 47:10,15,20) eller bare havet. I regionen øst for Middelhavet omtales det som Vesterhavet (5 Mos 11:24; Joels bog 2:20). En anden betegnelse er Filistrenes hav(יָם פְּלִשְׁתִּים, 2 Mos 23:31), især anvendt af folkene, som boede i nærheden af Israel. Osmannerne har anvendt betegnelsen Bahr-i Sefid, dvs. det "rene, hvide hav".[7][8]

hebræisk har det været omtalt som HaYam HaTikhon (הַיָּם הַתִּיכוֹן), "Middelhavet", med henvisning til det oldgræske navn (Mesogeios) og det latinske navn (Mare internum), og det er formentlig herfra, den moderne betegnelse for havet er opstået.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Middelhavslandene historie
Græske (røde) og føniske (gule) kolonier i antikken - Omkring 500-tallet fvt..

Oldtidens civilisationer[redigér | redigér wikikode]

Romerriget under den største udbredelse i år 117.

Adskillige af oldtidens civilisationer lå omkring Middelhavets kyster, og det havde stor betydning for disse, at de lå ud til havet. Det gav adgang til handelsruter, kolonisering samt fødevarer (fiskeri og andre former for fisk og skaldyr) til mange samfund igennem historien, men gav også anledning til en række krige.[9]

Som følge af ensartetheden i klima og geologi og adgangen til havet har mange af kulturerne omkring Middelhavet været forbundne i både kultur og historie i større eller mindre grad.

To af de mest berømte og vigtigste civilisationer i antikken var de græske bystater og fønikerne, der begge havde omfattende kolonier langs Middelhavets kyster. Senere, da Augustus grundlagde Romerriget, omtalte romerne Middelhavet som Mare Nostrum ("Vores Hav").

Dareios 1. (Dareios den Store), der erobrede Det gamle Egypten, byggede en kanal der forbandt Middelhavet med det Røde Hav. Dareios' kanal var bred nok til at to trierer kunne passerer hinanden med årene ude, og det tog tre dage at sejle igennem hele kanalen.[10]

Middelalderen og imperier[redigér | redigér wikikode]

Slaget ved Lepanto i 1571, endte med sejre til den Hellige Liga mod det Osmanniske Rige.

Det Vestromerske rige kollapsede omkring 476. I en overgang blev østen domineret af det Byzantinske Rige, der blev dannet af den østlige halvdel af Romerriget. En ny magt rejste sig i 600-tallet sammen med religionen islam, der snart dækkede den østlige del. Da det Arabiske imperium var på sit højeste, dækkede det omkring 75 % af Middelhavslandene, og riget efterlod varige aftryk på både øst- og sydkysten.

Europa blev langsomt genoplivet, og mere organiserede og centraliserede stater begyndte at blive dannet i slutningen af middelalderen efter det tolvte århundredes renæssance.

Det Osmanniske Riges magt fortsatte med at blive styrket, og i 1453 gik det Byzantinske Rige under ved Konstantinopels fald. Osmannerne fik kontrol over en stor del af havet i 1500-tallet, og de holdt havnebaser i Sydfrankrig, Algeriet og Tunesien. Barbarossa, den berømte osmanniske kaptajn, er et symbol på rigets dominans, hvilket blev understreget ved hans sejr under slaget ved Preveza. Slaget ved Djerba markerede højdepunktet på det Osmanniske Riges dominans i Middelhavet. De europæiske landes kunnen til havs blev bedre og bedre, og det satte en stopper for det Osmanniske riges ekspansion i området, da den osmanniske flåde blev besejret i slaget ved Lepanto. Det var det sidste søslag, der primært blev udkæmpet imellem galejer.

Barbareske pirater fra Nordafrika jagtede kristne skibe i den vestlige del af Middelhavet.[11] Ifølge Robert Davis fangede pirater fra 1500-tallet og frem til 1800-tallet et sted mellem 1 og 1,25 millioner europæere som slaver.[12]

Udviklingen af sejlads på verdenshavene begyndte at påvirke hele Middelhavsområdet. Tidligere passerede al handel fra øst igennem området, men nu gik sejlruterne syd om Afrika, hvilket gjorde at Krydderier og andre varer blev importeret via atlanterhavshavne i Vesteuropa.[13][14][15]

2000-tallet og immigranter[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Flygtningekrisen i Europa

I 2013 beskrev Maltas præsident, George Abela, Middelhavet som en "kirkegård" som følge af det store antal immigranter, der hvert år druknede fordi deres både kæntrede i forsøget på at nå Europa.[16] Formanden for Europa-Parlamentet Martin Schulz udtalte at Europas migrationspolitik havde "gjort Middelhavet til en kirkegård", og refererede til antallet af druknede flygtninge i området som direkte resultat af Europa-Parlamentets politik.[17] En embedsmand fra Aserbajdsjan beskrev havet som "en gravplads... hvor folk dør".[18]

Efter Bådforliset ved Lampedusa i 2013 besluttede den italienske regering at styrke deres nationale organisationer, der patruljerer Middelhavet ved landets kyster, ved at godkende "Operation Mare Nostrum", der var en militær og humanitær mission med det formål at sikre immigranter og arrestere menneskehandlere.[19]

Mere end 1 millioner immigranter krydsede Middelhavet for at nå Europa i 2015.[20]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Et satellitbillede der viser Middelhavet. Gibraltarstrædet kan ses nederst i den venstre fjerdedel af billedet. Til venstre ligger Den Iberiske Halvø i Europa og til højre ligger Maghreb i Afrika.
Strædet Dardanellerne i Tyrkiet. Nordsiden er Europa med halvøen Gallipoli i Thrakien; sydsiden er Anatolien i Asien.

Middelhavet er forbundet til Atlanterhavet via Gibraltarstrædet (der af Homer bliver beskrevet som "Herkules' Søjler") mod vest og Marmarahavet og Sortehavet via henholdsvis Dardanellerne og Bosporus mod øst. Marmarahavet bliver ofte betragtet som en del af Middelhavet, hvorimod Sortehavet ikke gør det. Den 163 km lange menneskeskabte Suez-kanal mod sydøst forbinder Middelhavet med det Røde Hav.

Blandt større øer i Middelhavet findes Cypern, Kreta, Euboea, Rhodos, Lesbos, Chios, Kefallonia, Korfu, Limnos, Samos, Naxos og Andros i den østlige del. Sardinien, Korsika, Sicilien, Cres, Krk, Brač, Hvar, Pag, Korčula og Malta ligger i den centrale del af Middelhavet, mens Ibiza, Mallorca og Menorca (de Baleariske Øer) ligger i den vestlige del af Middelhavet.

Det typiske middelhavsklima har varme, fugtige og tørre somre, og milde, regnfulde vintre. Vigtige afgrøder i regionen inkluderer oliven, grapefrugter, appelsiner, tangeriner og kork.

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Den internatiuonale hydrografiske organisation (IHO) har defineret Middelhavets afgrænsninger som følger:[21]

Det strækker sig fra Gibraltarstrædet i vest over til indgangen til Dardanellerne og Suez-kanalen i øst, og Middelhavet omringet af kysterne langs Europa, Afrika og Asien, og det er delt op i to bassiner:

Oceanografi[redigér | redigér wikikode]

De herskende overfladestrømme i juni

Idet Middelhavet næsten er fuldstændigt omgivet af land, har det flere effekter på havstrømmene: tidevand er meget begrænset, som følge af den smalle forbindelse til Middelhavet. Middelhavet er karakteriseret og ofte genkendt på dets dybe blå farve.

Fordampningen i høj grad nedbøren og mængden af vand, der stammer fra floder med udløbet i dette hav, hvilket er centralt for vandcirkulationen i bassinet.[22] Fordampningen er særligt høj i den østlige halvdel, hvilket forårsager at havniveauet falder og saliniteten stiger jo længere øst man kommer.[23] Saliniteten på 5 meters dybde er 3,8%.[24]

Trykgradienten presser relativt kold vand med lav salinitet fra Atlanterhavet ind i bassinet; det bliver varmet op og opnår højere saltkoncentrationer i takt med, at det kommer længere øst på, og den synker ud for Levanten og cirkulerer herefter tilbage vestpå mod Gibraltarstrædet.[25] Således flyder havvand østpå i havoverfladen og vestpå under havoverfladen; når det rammer Atlanterhavet kan den specielle kemi i Middelhavets vand bevare sammensætningen mange tusinde kilometer fra kilden.[26]

Temperaturen i den dybeste del af Middelhavet er 13,2°C.[24]

Kystlande[redigér | redigér wikikode]

Kort over Middelhavet.

Følgende lande har kystlinje ud til Middelhavet:

Adskillige andre områder ligger også ud til Middelhavet: det britiske oversøiske territorium Gibraltar, de spanske områder Ceuta og Melilla og de nærliggende øer samt Akrotiri og Dhekelia på Cypern.

Barcelona er det største byområde på Middelhavets kyst, og det er også her Unionen for Middelhavet har deres hovedkvarter.
Akropolis i Athen med Middelhavet i Baggrunden.
Den gamle havneby Jaffa i Israel: ifølge biblen var det her Jonas satte sejl før han blev slugt af en hval.[27]
Alexandria, en af de største byer ud til Middelhavet.

Større byer med en befolkningen på over 200.000 indbyggere der ligger ud til Middelhavet er:

Land Byer
Algeriet Algiers, Annaba, Oran
Ægypten Alexandria, Port Said
Frankrig Marseille, Nice
Grækenland Athen, Piraeus, Patras, Thessaloniki
Israel Ashdod, Haifa, Rishon LeZion, Tel Aviv
Italien Bari, Catania, Genoa, Messina, Napoli, Palermo, Rom, Taranto, Trieste, Venedig
Libanon Beirut, Tripoli
Libyen Benghazi, Al Khums, Misratah, Tripoli, Az Zawiyah, Zliten
Marokko Tétouan, Tangier
Spanien Alicante, Badalona, Barcelona, Cartagena, Málaga, Palma de Mallorca, Valencia.
Syrien Latakia
Tunisien Sfax, Sousse, Tunis
Tyrkiet Antalya, Adana, İzmir, Mersin

Underområder[redigér | redigér wikikode]

Områder i Middelhavet:

De 10 største øer efter areal[redigér | redigér wikikode]

De to største øer i Middelhavet: Sicilien og Sardinien (Italien), der begge er mere end dobbelt så store som havets tredjestørste ø Cypern. Det er også de to øer med størst befolkning.
Uddybende Uddybende artikel: Øer i Middelhavet
Land Ø Områd km2 Befolkning
Italien Sicilien 25.460 5.048.995
Italien Sardinien 23.821 1.672.804
Cypern Cypern 9.251 1.088.503
Frankring Korsika 8.680 299.209
Grækenland Kreta 8.336 623.666
Grækenland Euboea 3.655 218.000
Spanien Mallorca 3.640 869.067
Grækenland Lesbos 1.632 90.643
Grækenland Rhodos 1.400 117.007
Grækenland Chios 842 51.936

Havtemperatur[redigér | redigér wikikode]

Gennemsnitlig havtemperatur (°C)
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Års
gns
Marseille[28] 13 13 13 14 16 18 21 22 21 18 16 14 16,6
Gibraltar[29] 16 15 16 16 17 20 22 22 22 20 18 17 18,4
Málaga[30] 16 15 15 16 17 20 22 23 22 20 18 16 18,3
Athen[31] 16 15 15 16 18 21 24 24 24 21 19 18 19,3
Barcelona[32] 13 13 13 14 17 20 23 25 23 20 17 15 17,8
Heraklion[33] 16 15 15 16 19 22 24 25 24 22 20 18 19,7
Venedig[34] 11 10 11 13 18 22 25 26 23 20 16 14 17,4
Valencia[35] 14 13 14 15 17 21 24 26 24 21 18 15 18,5
Malta[36] 16 16 15 16 18 21 24 26 25 23 21 18 19,9
Alexandria[37] 18 17 17 18 20 23 25 26 26 25 22 20 21,4
Napoli[38] 15 14 14 15 18 22 25 27 25 22 19 16 19,3
Larnaca[39] 18 17 17 18 20 24 26 27 27 25 22 19 21,7
Limassol[40] 18 17 17 18 20 24 26 27 27 25 22 19 21,7
Antalya 17 17 17 18 21 24 27 28 27 25 22 19 21,8
Tel Aviv[41] 18 17 17 18 21 24 26 28 27 26 23 20 22,1

Geologi[redigér | redigér wikikode]

Undersøisk karstkilde, kaldet vrulja, nær Omiš, der kan observeres som krusninger i vandet i en ellers stille havoverflad.

Middelhavets geologiske historie er kompleks. Man antog tidligere at det var en tektonisk rest af Tethyshavet, men man ved nu, at det et væsentligt yngre bassin kaldet Neotethys, da den Afrikanske og Eurasiske Plade bevægede sig fra hinanden under den sene Trias- og juraperiode. Fordi det stort set var totalt omgivet af land i et relativt tørt klima, blev bassinet offer for en intensiv fordampning og efterfølgende nedbør. Den messiniske salinitetskrise begyndte omkring 6 millioner år siden, da Middelhavet blev et indlandsområde, og det endte med at havet tørrede ud. Der er derfor store saltaflejringer på bunden af Middelhavet, der er mere end 1 million kubikkilometer, og nogle steder er de mere end tre kilometer tykke.[42][43]

Forskere estimerer, at det nuværende hav blev fyldt med vand for omkring 53 millioner år siden, hvilket foregik på under to år zancleanoversvømmelsen. Vand strømmede ind fra Atlanterhavet af det nyligt opståede hul ved Gibraltarstrædet i en mængde der er blevet estimeret tusinde gange større en gennemstrømningen af Amazonfloden.[44]

Middelhavets gennemsnitsdybte er omkring 1500 og det dybeste sted er blevet målt til 5267 meter dybt i det område, som har fået navnet Calypsodybet, som ligger i det Ioniske Hav imellem Italien og Grækenland. Kystlinjen er omkring 46.000 km lang. En undersøisk højderig (Sicilienstrædet) mellem øen Sicilien og Tunesiens kyst dele havet op i to mindre dele; det vestlige Middelhavsbassin, der har et areal på omkring 850.000 km2; og det østlige Middelhavsbassin, der dækker omkring 165 millioner km2.

Karstkilder eller vrulja er karakteristiske for dele af Middelhavets kystlinje, hvor grundvand bliver presset ud i havet fra undersøiske reservoirer. Vandet er typisk ferskvand og kan nogle gange var termisk varmt.[45][46]

Pladetektonik[redigér | redigér wikikode]

Middelhavesbassinet og havsystemet blev etableret da det tidligere afrikansk-asiatiske kontinent kolliderede med Eurasien. Da det afrikansk-asiatiske kontinent bevægede sig mod nord, lukkede det sig over det tidligere Tethyshav, der inden da havde separeret de to superkontinenter Laurasien og Gondwanaland. Omtrent halvvejs gennem juratiden blev der skabt et langt mindre havbassin kaldet Neotethys, hvilket opstod kort før Tethyshavet havde lukket sig i den vestlige (arabiske) ende. En kollision, der skete over et meget bredt stykke, skubbede et langt bjergsystem op der gik fra Pyrenæerne i Spanien til Zagrosbjergkæden i Iran i en bjergopbyggende pladetektonik kaldet Alpiderna eller den alpine bjergkædefoldning. Neotethys blev større under denne bevægelse, der foregik i den oligocæne og miocæne periode (ca. 34 til 5,33 millioner år siden). Således består Middelhavets bassin af flere tektoniske plader i forkastningszone, hvilket er grundlaget for den østlige del af Middelhavet. Forskellige forkastningszoner danner de dybeste og største undersøiske bjergkæder i den østlige del af det Ioniske Hav og den sydlige del af det Ægæiske Hav. Den Centralindiske Bjergryg løber øst for Middelhavet mod sydøst imellem Afrika og den Arabiske Halvø og videre ud i den Indiske Ocean.

Økologi og biota[redigér | redigér wikikode]

Som et resultat af udtørringen af havet under den messiniske salinitetskrise,[47] kommer Middelhavets biota primært fra Atlanterhavet. Nordatlanten er væsentligt koldere og mere næringsrig end Middelhavet, og meget af havlivet har været nødt til at tilpasse sig varierende betingelser i de 5 millioner år som Middelhavsbassinet har været fyldt med vand.

Alboranhavet er en overgangszone imellem to havområder, og livet der består af arter fra både Atlanterhavet og Middelhavet. Alboranhavet har den største mængde af øresvinsarten tursiops i den vestlige del af Middelhavet, og det er hjem for den sidste bestand af marsvin i Middelhaet. Det er ligeledes det vigtigste fourageringsområde for den uægte karetskildpadde i Europa. Derudover er Alboranhavet også et vigtigt område for erhvervsfiskeri, navnlig for sardiner og sværdfisk. Middelhavsmunkesælen lever i det Ægæiske Hav ved Grækenlands. I 2003 udtrykte WWF Verdensnaturfonden bekymring for visse former for netfiskerig i Middelhavet, da det var til fare for delfiner, skildpadder og andre havdyr, som uforvarende bliver fanget i disse net, på trods af, at de ikke er byttet.

Miljøhistorie[redigér | redigér wikikode]

I de seneste 4.000 har menneskets tilstedeværelse og deres gøren og laden omkring Middelhavet, og dette har ændret de fleste af de europæiske middelhavslande. Menneskets påvirkning af landskabet har overlappet med fremkomsten af middelhavsklimaet.[48] Billedet af at Middelhavet var et paradis på jorden i Antikken, og som ødelagt af senere civilisationer, går i hvert fald tilbage til 1700-tallet, og det var en udbredt opfattelse bland arkæologer og historikere i flere århunderede. Baseret på en lang række metoder, inklusive historiske dokumenter, analyser af handelsruter, sedimenter på flodsletter, pollenanalyse, dendrokronologi og yderlige arkæometriske analyser samt befolkningsstudier udfordrer Alfred Thomas Grove og Oliver Rackham i værket The Nature of Mediterranean Europe denne opfattelse af at Middelhavet var et tabt edens have med frugtbare og skovrige områder som gik til grunde og blev goldt som følge af dårlig menneskelig indgriben.[48] Opfattelsen stammer i højere grad fra et nyere tids indgriben, end de imaginære ting der har påvirket området i antikken, og som blev idaliseret af kunstnere, poeter og videnskabsfolk i Oplysningstiden.[48]

Den historiske udvikling af klimaet, vegationen og landskabet i Sydeuropa fra forhistorisk tid og frem til i dag, er langt mere kompleks og har gennemgået forskellige ændringer. Eksempelvis foregik afskovning allerede inden romertiden. Under Romerriget sørgede store virksomheder for vedligehold af skove og marker, og ved Romerrigets fald skete der en stor affolkning. Nogle antager, at der foregik en stor afskovning i moderne tid, og der er en stor forskel i afskovningen i Nord- kontra Syditalien. Klimaet har været ustabilt fra antikken og frem til i dag, hvilket bl.a. ses ved Den lille istid,[49] hvorved forskellige typer planter er blevet mere eller mindre udbredt i forhold til både klimaet og menneskelig aktivitet.[48]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Microsoft Word — ext_abstr_East_sea_workshop_TLM.doc (PDF). Hentet 23 April 2010. 
  2. ^ Researchers predict Mediterranean Sea level rise — Headlines — Research – European Commission. Europa. 19 March 2009. Hentet 23 April 2010. 
  3. ^ Mediterranean Sea. Hentet 2015-10-23. 
  4. ^ Mediterranean Sea. Hentet 2015-10-23. 
  5. ^ DID THE MEDITERRANEAN SEA DRY OUT DURING THE MIOCENE? A REASSESSMENT OF THE EVAPORITE EVIDENCE FROM DSDP LEGS 13 AND 42A CORES Citat: "...The idea that the Mediterranean Sea dried out completely during the late Miocene (Messinian, 5--6 Ma) is now widely accepted..."
  6. ^ New insight into the Messinian salinity crisis Citat: "...It is now widely accepted that these evaporites, which formed during the Messinian (late Miocene) – between 5.96 and 5.33 m.y. – resulted from the closure of the marine passages between the Atlantic and the Mediterranean..."
  7. ^ Microsoft Word — ext_abstr_East_sea_workshop_TLM.doc (PDF). Hentet 23 April 2010. 
  8. ^ Researchers predict Mediterranean Sea level rise — Headlines — Research – European Commission. Europa. 19 March 2009. Hentet 23 April 2010. 
  9. ^ David Abulafia (2011). The Great Sea: A Human History of the Mediterranean. Oxford University Press. 
  10. ^ Rappoport, S. (Doctor of Philosophy, Basel). History of Egypt (undated, early 20th century), Volume 12, Part B, Chapter V: "The Waterways of Egypt", pages 248-257. London: The Grolier Society.
  11. ^ Robert Davis (5 December 2003). Christian Slaves, Muslim Masters: White Slavery in the Mediterranean, the Barbary Coast and Italy, 1500–1800. Palgrave Macmillan. ISBN 9780333719664. Hentet 17. januar 2013. 
  12. ^ British Slaves on the Barbary Coast. Bbc.co.uk. Hentet 17. januar 2013. 
  13. ^ C.I. Gable - Constantinople Falls to the Ottoman Turks - Boglewood Timeline - 1998 - Hentet 3. september 2011.
  14. ^ "History of the Ottoman Empire, an Islamic Nation where Jews Lived" - Sephardic Studies and Culture - Hentet 3. september 2011.
  15. ^ Robert Guisepi - The Ottomans: From Frontier Warriors To Empire Builders - 1992 - History World International - Hentet 3. september 2011.
  16. ^ Migrant deaths prompt calls for EU action. October 13, 2013. Hentet 12 December 2014. 
  17. ^ Schulz: EU migrant policy 'turned Mediterranean into graveyard'. October 24, 2013. Hentet 12 December 2014. 
  18. ^ Novruz Mammadov: The Mediterranean become a burial ground. topnews.az. Hentet 18/12-2016
  19. ^ Loperazione Mare Nostrum. eurasia-rivista.org.
  20. ^ Over one million sea arrivals reach Europe in 2015. 30 December 2015. 
  21. ^ Limits of Oceans and Seas, 3rd edition. International Hydrographic Organization. 1953. Hentet 20. april 2016. 
  22. ^ Pinet, Paul R. (1996), Invitation to Oceanography (3rd ed.), St Paul, Minnesota: West Publishing Co., s. 202, ISBN 0-314-06339-0 
  23. ^ Pinet 1996, p. 206.
  24. ^ a b "Temperature and salinity variations of Mediterranean Sea surface waters over the last 16,000 years from records of planktonic stable oxygen isotopes and alkenone unsaturation ratios". Palaeogeography, Palaeoclimatology, Palaeoecology 158: 259–280. 2000. doi:10.1016/s0031-0182(00)00053-5. 
  25. ^ Pinet 1996, pp. 206–207.
  26. ^ Pinet 1996, p. 207.
  27. ^ Israel, By Sue Bryant, (New Holland Publishers, 2008), page 72
  28. ^ Marseille Climate and Weather Averages, France
  29. ^ Gibraltar Climate and Weather Averages
  30. ^ Malaga Climate and Weather Averages, Costa del Sol
  31. ^ Athens Climate and Weather Averages, Greece
  32. ^ Barcelona Climate and Weather Averages, Spain
  33. ^ Iraklion Climate and Weather Averages, Crete
  34. ^ Venice Climate and Weather Averages, Venetian Riviera
  35. ^ Valencia Climate and Weather Averages, Spain
  36. ^ Valletta Climate and Weather Averages, Malta
  37. ^ Alexandria Climate and Weather Averages, Egypt
  38. ^ Naples Climate and Weather Averages, Neapolitan Riviera
  39. ^ Larnaca Climate and Weather Averages, Cyprus
  40. ^ Limassol Climate and Weather Averages, Cyprus
  41. ^ Tel Aviv Climate and Weather Averages, Israel
  42. ^ William Ryan (2008). "Decoding the Mediterranean salinity crisis". Sedimentology 56 (1): 95–136. doi:10.1111/j.1365-3091.2008.01031.x. 
  43. ^ William Ryan (2008). "Modeling the magnitude and timing of evaporative drawdown during the Messinian salinity crisis". Sedimentology 5 (3-4): 229. 
  44. ^ Garcia-Castellanos, D., Estrada, F., Jiménez-Munt, I., Gorini, C., Fernàndez, M., Vergés, J., De Vicente, R. (10 December 2009) Catastrophic flood of the Mediterranean after the Messinian salinity crisis, Nature 462, pp. 778–781, doi:10.1038/nature08555
  45. ^ Elmer LaMoreaux, Philip (2001). "Geologic/Hydrogeologic Setting and Classification of Springs". Springs and Bottled Waters of the World: Ancient History, Source, Occurrence, Quality and Use. Springer. s. 57. ISBN 978-3-540-61841-6. 
  46. ^ Žumer, Jože (2004). "Odkritje podmorskih termalnih izvirov". Geografski obzornik (Association of the Geographical Societies of Slovenia) 51 (2): 11–17. ISSN 0016-7274.  Skabelon:Sl icon
  47. ^ Hsu K.J., "When the Mediterranean Dried Up" Scientific American, Vol. 227, December 1972, p32
  48. ^ a b c d The Nature of Mediterranean Europe: An Ecological History, by Alfred Thomas Grove, Oliver Rackham, Yale University Press, 2003, review at Yale university press Nature of Mediterranean Europe: An Ecological History (review) Brian M. Fagan, Journal of Interdisciplinary History, Volume 32, Number 3, Winter 2002, pp. 454-455 |
  49. ^ Little Ice Ages: Ancient and Modern, Jean M. Grove, Taylor & Francis, 2004

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]