Wikipedia:Ugens artikel/Uge 39, 2017

Robert Edward Lee (1807-1870) var general i USA's hær, kendt for at stå i spidsen for den konfødererede hær for Nordvirginia i den amerikanske borgerkrig fra 1862 til overgivelsen i 1865. Som søn af revolutionsofficeren Henry Lee III gennemførte Robert E. Lee officersuddannelsen på militærakademiet med topresultat og var en strålende officer i hæren i 32 år. I den periode tjente han over hele USA's område og gjorde det blandt andet godt i den mexicansk-amerikanske krig, ligesom han i 1852 blev udnævnt til overintendant på militærakademiet.

Da Virginia i 1861 løsrev sig fra unionen, valgte Lee modvilligt at følge med sin hjemstat; han var egentlig tilhænger af et samlet USA. I borgerkrigens første år tjente han som præsident Jefferson Davis' ledende militærrådgiver. Da han overtog kommandoen over størstedelen af hæren i 1862, viste han sig som en dreven taktiker og leder på slagmarken og vandt de fleste af sine slag, alle mod langt mere talstærke unionshære. Hans strategiske evner står lidt mere til diskussion, og begge hans store offensiver på unionområde endte med nederlag. Lees aggressive taktik, der kostede store tab i en periode, hvor konføderationen manglede folk, er i de senere år blevet genstand for kritik. Lee overgav sig sammen med sin hær til Ulysses S. Grant i Appomattox Court House 9. april 1865; på det tidspunkt havde han påtaget sig ledelsen af den samlede konfødererede hær. Lee afviste et forslag om at fortsætte kampen og opfordrede nu til forsoning mellem parterne.

Han støttede præsident Andrew Jacksons rekonstruktionsprogram, men var modstander af radikale forslag til at straffe unionstilhængerne. Efter krigen blev Robert E. Lee hyldet som sydstaternes store helt, og han fik også stigende popularitet i nord, særligt efter sin død i 1870. (Læs mere..)