Wikipedia:Ugens artikel/Uge 50, 2019

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Njords længsel efter havet (1908) af W.G. Collingwood

Njord er i nordisk mytologi en af vanerne. I de islandske kilder blev Njord knyttet til havet og fungerede som gud for søfart, herunder fiskeri og handel, vinde og frugtbarhed (rigdom). Det østnordiske materiale tyder på, at Njord her blev opfattet som en frugtbarheds- og velstandsgud, der var knyttet til indlandet, i modsætning til det vestnordiske, hvor han som nævnt var knyttet til kysten. I vikingetiden var han som frugtbarhedsgud nærmest blevet fortrængt af sin søn Frej, der sandsynligvis havde overtaget nogle af de attributter og egenskaber, der oprindeligt var blevet tillagt hans far. Njord er gift med Skade, men de lever ikke sammen. Hans børn er Frej og Freja, hvis mor i dag er ukendt. Efter krigen mellem aser og vaner bliver han sammen med sine børn udleveret som gidsler til aserne, blandt hvilke han tager bolig.

Njord har været genstand for flere videnskabelige teorier og diskussioner. Hans navn er etymologisk nært beslægtet med den ældre germanske gudinde Nerthus, der omtales af Tacitus. Sammen med de mange tilfælde af stednavne, der indeholder hans navn, har det givet anledning til spekulationer om, at han tidligere i historien har haft langt større betydning i nordisk religion, end de bevarede kilder viser. (Læs mere..)