Wikipedia:Ugens artikel/Uge 52, 2022

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Glode du Plat

Peter Henrik Glode du Plat (1809-1864) var en dansk officer, som deltog i 1. og 2. slesvigske krig.

Glode du Plat var ud af en officersslægt; hans far var oberstløjtnant Heinrich du Plat, og to af hans brødre var ligeledes officerer i den danske hær. Som kaptajn kom Glode du Plat i midten af 1840'erne til Rusland og kom i den forbindelse i russisk tjeneste og deltog i et russisk felttog i Kaukasus, hvor han blev såret og blev hædret for tapperhed.

Han kom tilbage til Danmark i begyndelsen af 1848 og blev straks involveret i den slesvigske krig. Han deltog således i slagene ved Bov og Slesvig og senere på Isted Hede. Han udmærkedes sig i flere omgange og steg i rang til oberstløjtnant ved krigens slutning.

Senere blev han generalmajor, og han var ved optakten til 2. slesvigske krig general og chef for 2. division, der efter rømningen af Dannevirke var med til at forsvare Dybbøl. Da han kunne se, at skanserne ikke kunne holdes, forsøgte han at organisere et organiseret tilbagetog og gav ordre til, at hans tropper skulle beskyde angriberne, men han blev selv dødeligt såret under kamphandlingerne og døde samme dag.

Glode du Plat er i eftertiden beskrevet som en veluddannet, handlekraftig og modig general. (Læs mere..)