Wikipedia:Wikipediajournalen/Arkiv/oktober 2013/Værktøjsklummen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Wikipediajournalen

Værktøjsklummen

Af Palnatoke, 9. september 2013

Værktøjsklummen er en klumme, hvor jeg skriver om redskaber og hjælpemidler, som kan gøre hverdagen som Wikipedia-skribent lettere. Nogle værktøjer er dele af MediaWiki, andre ligger på Wikimedia-servere, og atter andre ligger på andre servere. --Palnatoke (diskussion) 9. sep 2013, 14:37 (CEST)

Wiki ToDo

Wiki ToDo er endnu et af Magnus Manskes værktøjer. Som navnet antyder er der tale om en liste over ting, som trænger til at blive gjort i en artikel. Man sprogforkortelsen (for eksempel 'da') i feltet på siden og klikker på den blå knap, hvorefter man får en række forslag til arbejdsopgaver i en tilfældig artikel. Det kan være at ingen andre artikler linker til den, eller at den er kort eller at den er uden billeder... der er en række ting, som værktøjet analyserer.

Værktøjet har p.t. to fejl i forhold til den dansksprogede Wikipedia: Værktøjet mener at der skal være {{Persondata}}-skabeloner i biografier (og tilbyder at oprette dem med et ikke-fungerende værktøj), og det opdager ikke altid at {{FD}} placerer biografier i årstalskategorier.

De ting, værktøjet påpeger, kunne man jo sagtens have opdaget selv ved at slå ned på en tilfældig artikel, men den automatiserede huskeliste gør det lidt lettere.

Og endelig: Hvis man ønsker at få disse råd på sprog, som den ikke understøtter i dag, kan man selv oversætte de forskellige parametre.