Wilhelm Friedrich Ernst Bach
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| Wilhelm Friedrich Ernst Bach | |
|---|---|
 | |
| Information | |
| Født |
24. maj 1759  Bückeburg, Niedersachsen, Tyskland |
| Død |
25. december 1845 (86 år) Berlin, Tyskland |
| Gravsted |
Friedhof II der Sophiengemeinde Berlin |
| Statsborger |
Kongeriget Preussen |
| Far |
Johann Christoph Friedrich Bach |
| Mor |
Lucia Elisabeth Münchhausen |
| Sprog |
Tysk |
| Beskæftigelse |
Komponist, pianist |
| Instrumenter | |
|
Cembalo | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Wilhelm Friedrich Ernst Bach (født 24. maj 1759 i Bückeburg ved Hannover, død 25. december 1845 i Berlin) var en tysk komponist i musikerfamilien Bach.
Han var den eneste af Johann Sebastian Bachs børnebørn som opnådee berømmelse som komponist.
Liv[redigér | rediger kildetekst]
Wilhelm Friedrich fik den første musikundervisningen af sin far, Johann Christoph Friedrich Bach. Fra 1778 underviste onklen Johann Christian Bach i London ham, og snart oparbejdede han sig et ry som solist og klaverlærer i byen. Efter onklens død i 1782 rejste Wilhelm til Paris og Nederlandene og blev senere Musikdirektor i Minden. I 1789 kaldte kong Frederik Vilhelm III af Preussen ham til Berlin, hvor han var cembalist hos dronning Frederikke af Hessen-Darmstadt. Hun døde i 1805, og Bach fik samme stilling hos dronning Louise af Mecklenburg-Strelitz og var tillige musiklærer for den preussiske prins.
Efter, at dronning Luise døde i 1811, trak Bach sig fra alle sine embeder. Prins Heinrich, broder af kong Frederik Vilhelm III af Preussen, bevilgede ham en livslang pension på 300 Reichstaler.
Da det gamle Bach-mindesmærke i Leipzig blev afdækket 23. april 1843, var Wilhelm Friedrich Ernst Bach til stede som Johann Sebastian Bachs sidste mandlige efterkommere. Under denne begivenhed blev han kendt med Robert Schumann og Felix Mendelssohn Bartholdy. Schumann skrev i sit tidsskrift Neue Zeitschrift für Musik, at Bach var "Bortset fra [J.S.] Bach fejrede man den eneste af hans børnebørn som fortsat, en fremdeles energisk 84-åring med snehvidt hår og udtryksfulde træk, som var kommet fra Berlin sammen med hustru og to døtre. Ingen kendte til ham på forhånd, selv ikke Mendelssohn, som havde boet i Berlin længe og befattede sig så meget med J.S. Bach."[1]
Wilhelm Friedrich Ernst Bach er gravlagt på II. Sophien-Friedhof i Berlin-Mitte.
Musik[redigér | rediger kildetekst]
Af Bach er det bevaret klavermusik, blandt andet tre klaverkoncerter, én koncert for to klaver og andet. Desuden to symfonier, to orkestersuiter, én divertimento, én sekstet, én triosonate for to fløjter og cello, lieder og kantater. Dreyblatt i F-dur er et specielt seks-hændigt stykke, hvor yderstemmene spilles af en udøver som sidder i midten, flankeret af to kvindelige ledsagere, som spiller midt på klaviaturet.
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- 746: 1 i Allgemeine Deutsche Biographie (ADB) (ses på
tysk Wikisource) (artiklen omhandler faderen; sønnen nævnes.)
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ «Der Gefeierte des Tages war außer Bach der einzige seiner noch lebenden Enkel, ein noch rüstiger Greis von 84 Jahren mit schneeweißem Haar und ausdrucksvollen Zügen, der mit Frau und zwei Töchtern von Berlin herüber gekommen war. Niemand hatte von ihm gewußt, selbst Mendelssohn nicht, der so lange in Berlin gelebt, der sich gewiß nach Allem, was Bach betrifft, emsig umgethan ….»