Witold Pilecki
| Witold Pilecki | |
|---|---|
| 13. maj 1901 - 25. maj 1948 (47 år) | |
 Foto fra før 1939 | |
| Født | 13. maj 1901 Olonets, Karelen, Kejserriget Rusland |
| Død | 25. maj 1948 (47 år) Warszawa, Polen |
| Begravet ved | Kirkegården i Powązki |
| Rang | Kavaleriofficer |
| Militære slag og krige | 1. verdenskrig og 2. verdenskrig |
| Udmærkelser | Æreskorset for tapperhed Den Hvide Ørns Orden |
| Ægtefælle | Maria Pilecka[1] |
Witold Pilecki (13. maj 1901 – 25. maj 1948), polsk udtale: [ˈvitɔlt piˈlɛt͡skʲi]; kendt under følgende dæknavne: Roman Jezierski, Tomasz Serafiński, Druh, Witold, var en polsk officer og modstandsmand.
Pilecki var en polsk-litauisk kavaleriofficer og krigsveteran efter 1. verdenskrig. Han kæmpede ved flere lejligheder under polsk flag, blandt andet under den tyske og sovjetiske invasion af Polen i 1939, hvor han efter Polens nederlag, i november 1939, blev medlem af den polske undergrundshær (Armia Krajowa). Under 2. verdenskrig iværksatte Pilecki også en af krigens mest bemærkelsesværdige missioner, da han i september 1940 frivilligt lod sig arrestere af tyskerne for bevidst at infiltrere den nyligt etablerede koncentrationslejr Auschwitz i det sydlige Polen.
Witold Pilecki blev henrettet af det kommunistiske regime i Polen i 1948 på anklager om at være spion. Pilecki blev rehabiliteret i oktober 1990 af den første regering efter kommunisttiden, og dommen mod Pilecki blev erklæret ugyldig. Pilecki blev posthumt tildelt Den Hvide Ørns Orden. Efter kommunisttiden blev han en nationalhelt. I 2017 oprettede de polske myndigheder Instytut Solidarności i Męstwa (eller Instytut Pileckiego, Pilecki-instituttet), der har til formål at mindes og ære personer, der har ydet en særlig indsats for Polen.[2]
Han havde rang af rotmistrz i hæren, hvilket svarer til kaptajn.[3]
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Witold Pilecki blev født 13. maj 1901 i Olonets i Karelen i Det Russiske Kejserrige.[4] Han voksede op i Olonets i Karelen, hvor hans familie var blevet tvangsforflyttet af russerne efter Januaropstanden i 1863-1864. Hans bedstefar Jozef Pilecki blev deporteret til Sibirien.[5]
Familien flyttede til Vilno (Vilnius, nu i Litauen), da Pilecki var dreng. Vilnius var på det tidspunkt en overvejende jødisk og etnisk polsk by; i mellemkrigstiden var Vilnius under polsk styre. I sine teenageår sluttede Pilecki sig til den hemmelige polske spejderbevægelse, der støttede arbejdet for Polens uafhængighed, hvilket lagde grundlaget for hans deltagelse i de kræfter, der kæmpede for polsk uafhængighed.[6][7] Pilecki flyttede til Orjol syd for Moskva i 1916.[4]
Pilecki studerede maleri på Vilnius Universitet i en periode, før han gav op i de turbulente år efter 1. verdenskrig. Fra 1922 til 1924 studerede han landbrug på universitetet i Poznań. Han overtog ledelsen af familiegården, Sukurcze nær Lida (nu i Hviderusland), i 1924, da hans far blev syg. Han giftede sig med Maria Ostrowska i 1931, og de fik to børn.
Anden Verdenskrig
[redigér | rediger kildetekst] |
Kort før udbruddet af Anden Verdenskrig blev Pilecki udnævnt til delingsfører i kavaleriet. I slutningen af august 1939 blev Pilecki og hans enhed mobiliseret. På det tidspunkt var han på familiegården nær Lida (østlige Polen, nu i Hviderusland), hvor besætningen blev udstyret og midlertidigt indkvarteret. Enheden blev sendt vestpå og indsat nær Piotrków Trybunalski for at bevogte hovedvejen til Warszawa. Tyske panserstyrker (med flere hundrede pansrede køretøjer) havde krydset grænsen den 1. september og var på vej mod Piotrków Trybunalski, samtidig med at Pileckis division blev indsat i området.[8]
Hans division deltog i hårde kampe mod de fremrykkende tyske styrker under Invasionen af Polen. Natten til den 5. september blev Pileckis regiment besejret af tyske panserstyrker. Pilecki og en lille gruppe soldater trak sig tilbage og sluttede sig til en improviseret og dårligt udstyret kavaleridivision. Den tyske overlegenhed var stor, og den vestlige del af Polen blev hurtigt besat. Pileckis division trak sig tilbage mod sydøst. Mens polske styrker trak sig tilbage, invaderede sovjetiske styrker Polen fra øst i slutningen af september. General Emil Krukowicz-Przedrzymirski beordrede hæren til at overgive sig, men soldater og officerer skulle krydse grænsen til Rumænien og Ungarn for at tage til Frankrig, hvor polske enheder blev reorganiseret. Pilecki ønskede at fortsætte kampen på polsk jord og kæmpede til sidst som partisan.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ↑ "Instytut Pileckiego". instytutpileckiego.pl (engelsk). Hentet 2022-07-01.
- ↑ Rasmussen, J. B. (2010). Travel Guide: Traces of the Cold War Period: the Countries Around the Baltic Sea. Nordic Council of Ministers.
- 1 2 Bartrop, Paul R. (2016). Resisting the Holocaust: Upstanders, Partisans, and Survivors. ABC-CLIO.
- ↑ Reed, Lawrence W. (2016). Virkelige helte. New York: Open Road Media/Intercollegiate Studies Institute. ISBN 9781610171427.
- ↑ Roszkowski, W., & Kofman, J. (2016). Biografisk ordbog over Central- og Østeuropa i det tyvende århundrede. Routledge.
- ↑ Besemeres, John (2016). Et vanskeligt kvarter. Essays om Rusland og Øst-Centraleuropa siden Anden Verdenskrig. Australian National University Press. s. 64-71.
- ↑ Fairweather 2019.