Wright, Thomsen & Kier
A/S Wright, Thomsen & Kier var et dansk entreprenør- og ingeniørfirma med hovedsæde i Aarhus (Lundingsgade 33) og filialer i Aalborg og København (Trondhjems Plads 3).
Historie[redigér | rediger kildetekst]
1918 etablerede cand.polyt. T.K. Thomsen sammen med cand.polyt. Harry K. Wright ingeniør- og entreprenørfirmaet Wright & Thomsen, i hvilket entreprenør L.C. Larsen 1919 blev optaget som kompagnon. 1923 dannede Thomsen sammen med Wright og cand.polyt. O.F.R. Kier firmaet Wright, Thomsen & Kier, der fik store arbejder i og uden for Danmark. Da firmaet 1944 blev omdannet til aktieselskab, blev Wright direktør i dette; en post han beklædte til 1971, ligesom han lige til sin død 1972 var medlem af dets bestyrelse.
I udlandet arbejdede firmaet under navnet A/S Wetek, og fra 1930 i Finland. 1928 deltog virksomheden i konstruktionen af de af Kampmann, Kierulff & Saxild ledede jernbaneanlæg i Lilleasien, og fra 1936 virkede det sammen med ingeniør Knud Højgaard som vejbygningsfirma under navnet Contractor i Polen.
2. verdenskrig[redigér | rediger kildetekst]
Virksomhedens ry blev stærkt plettet af den kendsgerning, at Wright, Thomsen & Kier under Besættelsen udførte arbejde for den tyske værnemagt. Allerede i april 1940 henvendte værnemagten sig med tilbud om opgaver, og i første omgang vægrede firmaet sig ved at påtage sig dem. I sidste ende takkede selskabets ledelse dog ja til opgaverne, som først bestod i anlæggelsen af startbaner i Aalborg Lufthavn til brug for tyskernes kampe i Norge og anlæg af Karup Lufthavn, der blev anvendt i kampen om England. Af bekymring over den moralske dimension i arbejdet for tyskere sikrede Wright, Thomsen & Kier sig regeringens skriftlige pålæg om at udføre arbejdet.
Fra 1940 og fremefter opsøgte firmaet aktivt den type opgaver, hvilket resulterede i opgaver med Atlantvoldens bunkers på Vestkysten og Dueodde. Engagementet var ikke foranlediget af ydre politisk pres; tværtimod gjorde firmaet meget for at omgå de danske priskontrolbestemmelser. Efter ophøret af samarbejdspolitikken i august 1943 neddroslede Wright, Thomsen & Kier sin samarbejdsvilje over for værnemagten.[1]
Under retsopgøret efter besættelsen blev firmaets handlinger undersøgt af rigsadvokat Frits Pihl assisteret af Carl Madsen. Sagen blev opgivet fordi rigsadvokaten vurderede, at sagen ikke ville kunne vindes i retten. Årsagen hertil var, at Wright, Thomsen & Kier havde sikret sig regeringens skriftlige ordre om at udføre arbejde for tyskerne.[2]
Efterkrigstiden[redigér | rediger kildetekst]
Firmaet fik til opgave at opføre et antal radiokædetårne for Post & Telegrafvæsenet, og heraf stod det første færdigt i 1953.[3] Fra 1966 til 1969 udførte Wright, Thomsen & Kier dele af Holbækmotorvejen.[4]
Ingeniør Peer Kornbeck blev ansat i firmaet 1938, avancerede til underdirektør 1963 og administrerende direktør 1971.
Landsretssagfører Niels Th. Kjølbye var medlem af bestyrelsen.
I 1985 blev selskabet overtaget af Højgaard & Schultz.
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Steen Andersen: De gjorde Danmark større… Danske entreprenører i krise og krig 1919-1947, København: Lindhardt & Ringhof. ISBN 9788778557483
- "A/S Wright, Thomsen & Kier 50 år", i: Tidsskrift for industri (1968).
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Historie-online.dk: Anmeldelse af De gjorde Danmark større". Arkiveret fra originalen 19. september 2013. Hentet 20. september 2013.
- ^ Morten Thing: "50-året for nederlaget", Giraffen, 19 (juli 1995). Online-udgave (PDF) Arkiveret 3. august 2007 hos Wayback Machine
- ^ Dansk Radio - Radiokædetårne
- ^ "Holbækmotorvejen: Åbning af strækningen Trudsholm-Langerød i Roskilde og Holbæk amter. 10. december 1969 (PDF)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 7. maj 2016. Hentet 20. september 2013.