Ystad
Ystad | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Udsigt over Ystad | |||||
Overblik | |||||
Land | Sverige | ||||
Län | Skåne län | ||||
Kommune | Ystads kommun | ||||
Demografi | |||||
Ystad | 18.350 (2010) | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.ystad.se | ||||
Oversigtskort | |||||
Ystad (gl. dansk Ysted[1]) er en by ved Skånes sydkyst med 18.350 indbyggere(2010) og kommunesæde i Ystads kommun i Skåne län, Sverige.
Byen er velkendt for den middelalderlige bebyggelse. Med sine omkring 300 bindingsværkshuse er den Skånes bedst bevarede middelalderby.
Mariakirken samt dele af Gråbrødreklostret i byen er fra 1100-tallet. Klosteret er det bedst bevarede oprindeligt danske franciskanerkloster sammen med det i Slesvig.
Byen opstod i middelalderen omkring havnen og sildefiskeriet. Ystad nævnes første gang ved sit tidligere danske navn Ysted i skriftlige dokumenter i 1244 i de såkaldte Lund-annaler.
Ystad ramtes hårdt i krigene i 1563-70 og i 1644-45, hvor byen blev erobret og plyndret af svenske styrker. Ved freden i Roskilde i 1658 blev Ystad sammen med resten af Skånelandene afstået til Sverige.
Der er færgeforbindelse fra Ystad til Rønne på Bornholm samt til Świnoujście i Polen. Den korteste rejserute fra København til Bornholm går via Ystad, og der er forbindelse med Intercity-tog og bus fra færgeterminalen til København.
Henning Mankells kriminalromaner med politimanden Wallander som hovedperson foregår i og omkring Ystad.
Ystad indgår i Den europæiske rute for teglstensgotik.