InterCity

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Intercity)
Gå til: navigation, søg
Det danske InterCity-net 2016 med InterCity i rød og InterCityLyn i gul.
IR4 som InterCity i Odense.
Interiør i IC3 (ca. 2006 og frem).
Interiør i IC3 (indtil ca. 2006). Dekorationerne på væggen er individuelle for alle togsæt.
Interiør i et IR4-tog (indtil ca. 2006) - hvilekupé.

InterCity (IC) er en type af persontog, der kører over længere strækninger, normalt mellem landsdele. Togene kendetegnes typisk ved højere komfort og hastighed samt færre stop end de lokale tog. Afhængig af land og strækning kan der også være spisevogn og/eller trillebar i togene. Pladsreservering kan være påkrævet eller blot en mulighed.

British Rail i Storbritannien var de første til at bruge InterCity-navnet i 1966. Det tyske togselskab, Deutsche Bundesbahn (DB) fulgte efter i 1968, og i Danmark begyndte DSB i 1974.

På det europæiske jernbanenet findes en international parallel, EuroCity, som blev indført i 1987.

InterCity i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Danske Statsbaner (DSB) påbegyndte i 1974 InterCity-drift hver time mellem København og Aarhus, suppleret med forbindelser til andre dele af Jylland. InterCity-togene erstattede alle "sorte" lyntog, dvs. lyntog, som var oprangeret af lokomotiver og vogne, i stedet for de særlige togsæt litra MA og de i mellemtiden udrangerede litra MB og litra MS.

Med tiden blev timedriften forlænget nordpå til Aalborg og Frederikshavn. Ved indførelsen af de første InterCity-tog, blev der på Storebælt indsat to nye jernbanefærger, som sammen med de gamle færger varetog trafikken indtil 1980/81, hvor tre nye og større færger af en ny type blev indsat. Dette medførte mulighed for en væsentlig udvidelse af trafikken.

Efterhånden som IC3-togsættene blev taget i drift i 1990/91, erstattede disse de tog, der fortsat blev trukket af lokomotiver. Ændringen gjorde det muligt at etablere flere direkte forbindelser, da flere togsæt kan køre sammen fra København til f.eks. Vejle eller Kolding, hvor de deles og derefter fortsætter ad forskellige strækninger. Da køreplanen blev tilpasset efter Storebæltsforbindelsens åbning i 1997, erstattede IR4 (litra ER) IC3-togene på strækningen til Sønderborg.

InterCity-nettet 2018[redigér | redigér wikikode]

Nedenfor er gengivet InterCity-nettet, som det ser ud i hovedtræk ved køreplanen i 2018. På ydertidspunkter er der tog, der ikke kører hele strækningen. Bemærk i øvrigt at der i modsætning til f.eks. S-banen ikke opereres med faste linjer. Togene kan således samles og deles undervejs efter behov, ligesom hyppighed og destinationer løbende justeres.

Endvidere suppleres InterCity-driften med InterCityLyn:

InterCity Bornholm[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: IC Bornholm

En særlig form for InterCity var InterCity Bornholm mellem København H og Ystad i Sverige med tilslutning til færgen til og fra RønneBornholm. Der kørtes tre til fem gange dagligt, med store udsving afhængig af færgedriften. DSB lukkede den rute ved køreplansskiftet den 10. december 2017[1]. Passagerer skal fremover tage Øresundstog til Hyllie ved Malmø og derefter de lokale Pågatåg.

Materiel[redigér | redigér wikikode]

De danske InterCity-tog køres med togsæt af typerne IC3, IR4 og IC4:

  • IC3 (InterCity, 3 vogne) er et trevogns dieseltogsæt, der blev sat i drift fra 1990. Et særligt kendetegn er dets gumminæser på fronten og specialindrettede førerrum, der kan klappes til side, så der kan dannes overgang mellem to sammenkoblede togsæt. IC3 udgør hovedstammen i InterCity-trafikken.
  • IR4 (InterRegional, 4 vogne) er et firevogns elektrisk togsæt. Det er en videreudvikling af IC3, og kan sammenkobles med denne. Togene er oprindeligt bygget som regionaltog, men er i dag opgraderet til InterCity-drift. Togene bruges primært til Sønderborg og Esbjerg, samt lokale vogne til Kolding, Fredericia og Odense.
  • IC4 (InterCity, 4 vogne) er et firevogns dieseltogsæt, tænkt som afløseren for IC3. Store forsinkelser i leverancen og tekniske problemer gør, at det endnu ikke udgør grundstammen i InterCity-trafikken, men primært bruges i myldretiden på ekstraafgange.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder og litteratur[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]