Ólavsøka

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Olaifesten
Færøske lagtingsmedlemmer, medlemmer af Landsstyret, præster, rigsombudsmanden, et stort kor og andre foran Lagtingshuset den 29. juli 2012
Kaproning olajaften den 28. juli 2010

Ólavsøka (eller på dansk: Olaifesten, Olai, også Olaj) er Færøernes nationaldag og falder den 28. og 29. juli. Til Ólavsøka fejres den norske konge Olav den hellige († 29. juli 1030 i Stiklestad) i Færøernes hovedstad, Tórshavn.

Olaifesten er i grunden en forening af politik og kristendom, et udtryk for en kristen politisk kultur i dette ørige i Nordatlanten. Olav den helliges kongerige var betydeligt større, end nutidens Norge, og omfattede bl.a. Føræerne. Som tilnavnet antyder, blev Kong Olav kåret til helgen af den katolske kirke, og har siden da været Færøernes skytshelgen. På hans dødsdag i slaget på Stiklestad den 29. juli 1030 giver færingerne udtryk for det inderste af deres nationalitet.

Færingerne kalder deres nationalhøjtid for Ólavsøka, hvilket er den færøske form for det latinske vigilia sancti Olavi (vigilia = vøkafærøsk og betyder vagt). På dansk kaldes denne årligt tilbagevendende begivenhed Olai-festen. Helgenkongen Olav har altid indtaget en central plads i færøsk religiøs og politisk tradition og kultur.

På denne dag bliver Færøernes tusind år gamle parlament, Lagtinget, åbnet i hovedstaden Tórshavn. Lagtingets medlemmer, medlemmer af Færøernes Landsstyre, biskop og alle landets præster og de højeste embedsmænd går i procession fra Lagtingshuset til Tórshavn Domkirke og efter en særlig Olaigudstjeneste tilbage til Lagtingshuset, hvor lagmanden holder sin åbningstale.

Der har altid været ceremonier omkring Lagtingets begyndelse på Olaidag. Man ved fra gamle kilder, at der kom mange mennesker til Tórshavn for at overvære begivenheden. Det var begyndelsen til Ólavsøka som nationalhøjtid. F.eks. står der i fårebrevet fra 1298, hvornår årets frister for inkassosag skal være. Én af de tre er Ólavsøka

I dag er lagtingsprocessionen (Ólavsøkuskrúðgongan) en fast del af Olaifestlighederne. Den afspejler den gamle forbindelse mellem ting og kirke. Og de mange mennesker, som hvert år skuer processionen af lagtingsmænd, præster og embedsmænd fra Lagtingshuset til domkirken og tilbage igen, forventer at se denne begivenhed som en naturlig del af den nationale højtid.

Olaiaften (Ólavsøkuaftan, den 28. juli) er der også kappróður (kaproning med færøbåde) i Tórshavn. Det er årets sidste regatta i Færø-mesterskabet og højdepunkt. Olaiudstillingen i Nordens Hus på Færøerne og Olaikoncerten er yderlige attraktioner for alle verdens færinger og turister.

Hilsen til Olai er på færøsk: Góða Ólavsøku! (God Olaifest!)

Ólavsøka i litteraturen[redigér | redigér wikikode]

Den danske forfatter Lisbeth Nebelong skriver i sin roman Når engle spiller Mozart:

I Olaidagene er den i forvejen store færøske gæstfrihed uden grænser. Gæster, der selv medbringer drikkevarer, modtages måske nok med særlig varme, men der skeles ikke småligt til hverken nationalitet, social rang eller politisk observans. Alle døre og hjerter står på vid gab, og enhver, der har lyst, er velkommen inn á gulvið og spise, drikke og danse med.


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]