Slaget ved Stiklestad
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Slaget ved Stiklestad | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Olav den Helliges død. Af artist Peter Nicolai Arbo, 1859. |
|||||||
|
|||||||
| Parter | |||||||
| Dele af kongengs gamle hird, nogle lokale, røvere | "Bondehæren", adelige, storbønder, bønder | ||||||
| Ledere | |||||||
| Olav den Hellige † Dag Ringsson |
Kálfr Árnason Þórir hundr Hárekr ór Þjóttu |
||||||
| Styrke | |||||||
| Uvist | Uvist | ||||||
| Tab | |||||||
| Uvist | Uvist | ||||||
Slaget ved Stiklestad fandt sted 29. juli 1030. Det var et af Norges mest berømte slag, hvorunder den kristne vikingekonge Olaf Haraldson faldt for øksehug sammen med det meste af sin hær i kamp mod lokale høvdinge, ledet af Kalv Arnesen]. Kongen blev senere helgenkåret under navnet Olav den Hellige, da man sagde, at der skete mange undere ved hans grav.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Baggrund
I 1028 måtte Olav Haraldsson, 13 år efter at han blev konge, gå i eksil efter at Knud den Store og Ladejarlen havde indgået en alliance. Han flygtede til Gardarike (Rusland), og opholdt sig der et års tid.
Da Håkon Jarl druknede i 1029 øjnede Olav igen muligheden for at få magten i Norge. Han vendte tilbage gennem Sverige med en hær, og nåede til Verdal, nord for Nidaros. Den 29. juli 1030 mødte han ved gården Sul, en hær ledet af vikingehøvdingerne Hårek fra Tjøtta, Tore Hund og Kalv Arnesson]. 200 år senere skrev sagaskriveren Snorre Sturlason, at denne hær bestod af mere end 7 000 mand, omkring dobbelt så mange som det Olav havde. Tallet er usikkert, både de absolutte tal og forholdstallet, men det er formodentlig korrekt at Olav havde færre soldater med sig end hans modstandere.
Olav havde på dette tidspunkt ingen væsentlige indflydelse i Norge. Han havde gjort sig upopulær hos stormændene grundet sin tyranniske opptræden, hos bønderne, på grund af tvangskristningen og hos sin egen familie ved at udrydde sine konkurrenter til tronen. Kongshæren bestod hovedsagelig af dele af hirden, udenlandske soldater og tilfældige eventyrere han havde rekrutteret på vejen gennem Sverige. Den såkaldte bondehær var en bred alliance af norske høvdinger, frie bønder, kristne og hedninge.
[redigér] Slaget
Morgenen, før slaget begyndte, sov Olav en stund. Han skal bagefter have fortalt at han drømte han klatrede op en stige ind i himmelen. Dette blev en vigtig del af Olavslegenden, da det blev set som et tegn på at Olav havde fået vide at han skulle lide martyrdøden.
Bondehæren viste sig at være den stærkeste, og Olav blev omringet af sine fjender. Snorre fortæller at han blev dræbt af tre sår; Torstein Knarresmed huggede ham i låret med sin økse, Tore Hund stak et spyd i hans mave og han fik et hug i halsen med et sværd. Legenden fortæller at han fik hugget i låret først, og kastede sir sværdet fra sig. Af de tre sår døde kongen.
[redigér] Efterspil
Efter kongens fald vekslede stemningen i bondehæren, først hos høvdingerne og siden hos bønderne. Olav blev gravlagt nær ved slagstedet, og der opstod rygter om at han var en helgen. Efter et år blev hans lig gravet op, og man fandt ud af at liget var i den samme tilstand som da han døde. Dette blev opfattet som et sikkert tegn på hans hellighed, og liget blev flyttet til Nidaros og opbevaret i St. Olavs skrin, den vigtigste og mest kostbare genstand som eksisteredete i Norge i middelalderen.
[redigér] Friluftspil og Kapel
Ved Stiklestads Nationale Kultursenter i Verdal i Nord-Trøndelag opføres hvert år fra 24. juli til den 29. juli et friluftspil om Olav den Hellige.
Den katolske kirke købte i 1875 en grund ved slagstedet for at bygge kapel, som blev indviet på årsdagen for slaget, 29. juli 1930. St. Olavs kapel, er fortsat i brug, og i 2000 velsignede pave Johannes Paul II dem som deltog i de liturgiske fejringer der i forbindelse med Olsok (fra norrønt ólafsvaka) en fest for Olav den hellige, som fejres på hans dødsdag 29. juli.
[redigér] Slagdatoen
Datoen 29. juli 1030 er i henhold til den Juliansk kalender som var i brug i middelalderen. Efter hvor tids kalender den Gregorianske kalender) ville slaget være faldet den 4. august 1030. Slaget fandt altså sted senere på sommeren end datoen 29. juli giver indtryk af.
