Økonomisk boble

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En (økonomisk) boble, ofte kaldet en spekulativ boble, en markedsboble, prisboble, finansboble eller spekulativ mani, er handel i store volumener og tilhørende kraftige stigninger i prisen på et aktiv eller en vare, som ikke er baseret på aktivets/varens fundamentale egenskaber og værdi, men i stedet på en tiltro til, at prisen vil fortsætte med at stige.[1] Genstanden for den spekulative boble vil ofte være finansielle aktiver som f.eks. aktier, men også boligmarkedet og diverse forbrugsgoder har i tidens løb været genstand for bobler. En af de berømteste og tidligste bobler i den økonomiske historie var således tulipanboblen i Holland i 1700-tallet. Råvarer, obligationer, sommerhuse, supertankere, kunst, juveler, antikviteter og frimærker har været nævnt som genstande for prisbobler.[2]

Mulige årsager[redigér | redigér wikikode]

Bobler opstår i situationer, hvor der er usikkerhed om det pågældende aktivs fremtidige pris. En oprindelig prisstigning, som godt kan skyldes en ændret vurdering af aktivets fundamentale værdi, tiltrækker nye købere, som forventer, at prisstigningerne vil fortsætte, og dette medfører en selvforstærkende effekt på prisen.

Det er værd at understrege, at kraftigt stigende priser ikke behøver at være tegn på en boble. Hvis det er udtryk for, at aktivets fundamentale værdi har ændret sig, skyldes prisstigningen ikke en boble, men er en naturlig konsekvens af udbuds- og efterspørgselsændringer på det pågældende marked. Et generelt rentefald vil eksempelvis naturligt føre til husprisstigninger, da lavere rente gør det billigere at finansiere et hus til en given kontantpris og dermed naturligt vil øge efterspørgslen, hvilket igen får kontantprisen til at stige. Denne mekanisme er ikke i sig selv en prisboble. Der er først tale om en boble, hvis huspriserne stiger mere, end rentefaldet egentlig berettiger, f.eks. fordi boligkøberne har urealistiske forventninger til, at huspriserne i fremtiden vil vedblive at stige kraftigt.

Det kan derfor være svært at identificere en boble, mens den vokser. De kendte historiske bobler er da typisk også først definitivt blevet udråbt til bobler, efter at de var bristet med kraftige prisfald til følge. Nogle økonomer har også forsøgt at komme med alternative forklaringer på berømte episoder, der normalt anses for at være bobler, og således argumenteret for, at under bl.a. tulipanboblen og Sydhavsboblen var det faktisk fundamentalværdien, der ændrede sig – hvorved disse episoder ikke vil skulle regnes som bobler i egentlig forstand.[3]

Bobler vil ofte blandt andet være resultatet af irrationel adfærd, hvor investorer udviser flokadfærd eller blot mekanisk forventer, at historiske prisstigningstakter vil fortsætte uforandret i al fremtid. Adfærdsøkonomiske teorier, hvor aktører kun er rationelle i begrænset omfang, bruges derfor ofte i økonomisk teori, når opkomsten af bobler skal forklares. Det er imidlertid også muligt at forklare bobler ud fra rationel investoradfærd.[4]

Konsekvenser[redigér | redigér wikikode]

Bobler – og ikke mindst virkningerne, når de brister – kan være stærkt skadelige for samfundsøkonomien. Den verdensomspændende finansielle krise i 2008 startede således med bristen af den amerikanske husprisboble i 2006-2008,[1] der rev forskellige finansielle institutioner med sig og førte til en dyb krise i hele det finansielle system og dermed også realøkonomien.

Eksempler på bobler i den økonomiske historie[redigér | redigér wikikode]

Holland[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Tulipan-manien i Holland
Den fineste af de tulipaner som handledes under Tulipan-manien i Holland, var Semper Augustus.

Den første boble man kender til var Tulipan-manien i Holland i 1630'erne. Her opkøbte folk tulipanløg i den tro at priserne ville blive ved at stige. Handelen nåede sit zenit ved årskiftet vid 1636-1637. Da kostede et eneste "Viceroy"-løg hvad der svarede til prisen på 8 grise, 4 okser, 12 får, 24 ton hvede, 48 tønder rug, 4 tønder øl, 2 ton smør, 79 liter vin, 425 kg. ost, en seng, et knippe klæder, et sølvbæger og et mindre skib.

England[redigér | redigér wikikode]

Et af de berømte tidlige eksempler på bobler, der har haft store samfundsøkonomiske konsekvenser, er den britiske ”sydhavsboble” i 1720. Tidsmæssigt var den altså stort set sammenfaldende med Mississippi-boblen i Frankrig, jf. nedenfor. Det britiske aktieselskab The South Sea Company, der blev stiftet i 1711 som et offentlig-privat partnerskab, skulle konsolidere og nedbringe omkostningerne ved Englands offentlige gæld. Selskabet fik monopol på handel med Sydamerika. Der var imidlertid aldrig realistiske udsigter til at selskabet ville få en væsentlig økonomisk gevinst herfra, ikke mindst fordi Sydamerika på det tidspunkt hovedsagelig kontrolleredes af Spanien som var i krig med England. Alligevel steg aktiekursværdien meget kraftigt over tid indtil 1720, hvor den pludselig kollapsede. Mange investorer blev ruineret, og sammenbruddet skabte store negative konsekvenser for den britiske økonomi. Affæren var en stor skandale, og en parlamentarisk undersøgelseskommission afdækkede diverse ulovligheder i forløbet.

Frankrig[redigér | redigér wikikode]

Efter at være blevet udnævnt til finansminister for Ludvig 14. af Frankrig, oprettede skotten John Law Banque Générale som officielt var et privat drevet aktieselskab, men de facto fik status som Frankrigs nationalbank. I 1718 blev den omdøbt til Banque Royale. Banken udstedte pengesedler, der officielt kunne omveksles til guld- og sølvmønt, men banken udstedte en større mængde pengesedler end der var dækning for i bankens beholdning af metal, bl.a. for at finansiere Ludvig d. 14.s krige. Law blev desuden involveret i Mississippi-boblen, hvis umiddelbare årsag var et fransk handelskompagni (Compagnie du Mississippi), som var oprettet for at sikre handel med og fransk kolonisation af Louisianaområdet i Nordamerika. Banque Royale overtog det nødlidende handelskompagni, og det lykkedes Law at tale selskabets aktiekurs op ved at love store afkast til aktionærerne i Mississippi-kompagniet, samtidigt med at han finansierede kundernes køb af aktiebreve med lån han bevilgede dem fra Banque Royale, hvilket igen forøgede selskabets mængde af udestående pengesedler, mens bankens beholdning af ædelmetal ikke blev forøget, og de to selskaber fik karakter af et pyramidespil. Da der opstod rygter i Paris om at Louisianaområdet var en værdiløs sump, kollapsede aktiekursen for Compagnie du Mississippi, og aktionærerne krævede at sælge aktiebrevene retur til Banque Royale og at få omvekslet pengesedlerne til ædelmetal. Begge selskaber kollapsede, og betød store tab for bankindskydere og aktionærer. Law flygtede til Venedig, hvor han døde.

USA[redigér | redigér wikikode]

I 1869 var der et '"run"' på dollaren, hvor én enkelt finansmand Jay Gould i USA gearede en mindre sum egne kontanter og i samarbejde med et halvt hundrede dealere tvang kursen på guld så højt op (tvang kursen på dollar ned), at Finansministeriet begyndte at sælge ud af guldreserverne for at holde dollarkursen oppe. Gould opbyggede terminskontrakter for 35 mill. $ før han begyndte at sælge ud på et tidspunkt, hvor han praktisk taget havde kontrakt på det meste af det tilrådighedværende guld, og almindelige mennesker i hele landet sprang på markedet for at sikre sig del i fortjenesterne. Da finansministeriet begyndte at sælge, raslede kurserne ned og James Gould indkasserede 1,5 mill. $ i fortjeneste på et lille kvarters tid.

Få år senere oplevedes fænomenet ”panikken i 1873”, en finanskrise som indledte en alvorlig og verdensomspændende depression, der varede indtil 1879 (og endnu længere i nogle lande, især Storbritannien). Depressionen fik i USA navnet ”den store depression”, et navn, den bevarede i årtier, indtil det blev overtaget af den depression, der startede i 1929. 1873-depressionen omtales blandt økonomiske historikere nu ofte som ”den lange depression”. Den udløsende faktor var et internationalt fald i efterspørgslen efter sølv, som blev udløst af Tysklands beslutning om at forlade sølvmøntfoden efter den fransk-tyske krig i 1870-71. Også andre faktorer bidrog dog til krisens forløb, ikke mindst et investerings- og spekulationsboom i de amerikanske jernbaner i årene forinden, der havde ført til overinvesteringer i urentable projekter. I september 1873 måtte en større bank, Jay Cooke & Company, erklære sig konkurs. Det førte til en kædereaktion af bankkrak, og New Yorks børs måtte lukke i 10 dage. Konkursbølgen spredte sig til en række jernbaneselskaber og andre virksomheder, boligpriserne faldt kraftigt, virksomhedernes overskud forsvandt og ledigheden steg kraftigt. Lignende fænomener fandt sted internationalt, og en bølge af protektionisme i mange lande blev et af resultaterne af krisen.

I tyvernes USA førte forventningen om stadigt stigende priser på den sydlige Østkyst af USA til Florida-boomet 1926. Også krakket på Wall Street i 1929, det mest ødelæggende aktiekrak i USA’s historie, kan karakteriseres som et udslag af en boble. Det blev indledningen til den 10-årige kriseperiode, der nu er kendt som den store depression.

Se også[redigér | redigér wikikode]


Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Pindyck, R.S. og D. L. Rubinfeld (2012): Microeconomics, International Edition, s. 185. Eighth Edition, Pearson Education
  2. Kindleberger, Charles P. (2008): "Bubbles in history." The New Palgrave Dictionary of Economics. Second Edition. Eds. Steven N. Durlauf and Lawrence E. Blume. Palgrave Macmillan, 2008. The New Palgrave Dictionary of Economics Online. Palgrave Macmillan. Hentet 27. juni 2013
  3. Iraola, Miguel A. og Manuel S. Santos (2008): "Speculative bubbles." The New Palgrave Dictionary of Economics. Second Edition. Eds. Steven N. Durlauf and Lawrence E. Blume. Palgrave Macmillan, 2008. The New Palgrave Dictionary of Economics Online. Palgrave Macmillan. Hentet 27. juni 2013
  4. Blanchard, O. J. og S. Fischer (1989): Lectures on Macroeconomics, kapitel 5. MIT Press, Cambridge, Massachusetts.)