Arbejdsløshed

Verdenskort over arbejdsløshedsniveauer

Arbejdsløshed opstår, når udbuddet af arbejdskraft overstiger efterspørgslen på et ureguleret marked. Da der sjældent er tale om uspecificeret arbejdskraft, drejer arbejdsløsheden sig i virkeligheden oftest om udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft med bestemte kvalifikationer eller kompetencer. Af samme grund kan der let findes arbejdsløshed indenfor et erhverv, mens der er mangel på arbejdskraft i et andet. Det skaber de såkaldte flaskehalsproblemer, som man søger at løse ved at øge arbejdskraftens geografiske og faglige mobilitet, dvs. ved at lade folk søge arbejde andre steder eller ved at omskole dem, så de opfylder de kvalifikationer, der efterspørges.

Registrering af ledighed

Danmarks Statistik offentliggør kvartalsvise analyser af den danske arbejdsstyrkes omfang og sammensætning. I 4. kvartal af 2010 bestod befolkning i alderen 15-66 årige i alt af 3.993.000 personer, hvoraf 2.926.000 var i arbejdsstyrken og 167.000 var registrerede som ledige. Arbejdsløsheden i Danmark har ligget stabilt på omkring 160.000-165.000 fuldtidspersoner siden 2010 – således mellem 6,1 procent og 6,4 procent. Pr. 1. marts 2013 er der 160.200 registrerede ledige i Danmark – 6,0 procent af arbejdsstyrken.

Ledigheden er fortsat lavest for de 60-64 årige med en ledighed på 3,8 procent og højest for de 25-29 årige, som havde en ledighed på 9,5 procent i januar 2013. Ledigheden er fortsat højest i København med 7,6 procent og på Bornholm med 7,4 procent af arbejdsstyrken. Ledigheden er fortsat lavest i Nordsjælland med 4,7 procent og i Østsjælland med 4,9 procent af arbejdsstyrken. Fra november 2012 til december 2012 faldt ledigheden med 0,1 procentpoint i Øst-, Vest- og Nordjylland samt på Fyn.

Former for arbejdsløshed

Der findes 5 forskellige former for arbejdsløshed:

Konjunkturarbejdsløshed

Arbejdsløshed som er afhængig af konjunkturerne i samfundet. I perioder med højkonjunktur vil produktionen og dermed beskæftigelsen være højere end i perioder med lavkonjunktur og faldende produktion.

Sæsonarbejdsløshed

Udsving i løbet af året, pga. sæsonarbejde til eksempel håndværkere, der har travlest om sommeren som følge af vejret, sæsonarbejdere i landbruget, der f.eks plukker jordbær eller personer, der arbejder i Tivoli.

Strukturarbejdsløshed

Man deler denne form for arbejdsløshed op i 2 former:

1. Geografisk arbejdsløshed: Kan være når der mangler folk i Midtjylland, mens der er mange ledige inde for det samme fag på f.eks. Lolland.
2. Teknologisk arbejdsløshed: Erhvervsgrupper der ikke længere er brug for pga. den teknologiske udvikling. F.eks. er jobbet som typograf forsvundet, da der ikke længere er brug for dem, da alt laves på computer.

Ungdomsarbejdsløshed

• Det er p.t. sådan at arbejdsgiverne søger efter kvalificeret arbejdskraft, der har erfaring. Derfor kan det være svært for unge at få arbejde efter endt uddannelse.
• Der er også dem der færdiggør en uddannelse, og der efter kort tid ikke længere er brug for deres viden (Se teknologisk arbejdsløshed)

Overgangsledighed

Når en person er midlertidigt ledig ved skifte mellem to jobs, vil vedkommende optræde kortvarigt i arbejdsløshedsstatistikkerne. Denne form for arbejdsløshed kaldes også for friktionsarbejdsløshed eller naturlig ledighed. I dette sidste begreb ligger den opfattelse, at denne type arbejdsløshed er uungåelig.

Se også

Se Wiktionarys definition på ordet: arbejdsløshed

• Aktivering
• Beskæftigelsespolitik
• Beskæftigelsesministeriet
• Beskæftigelseslovgivning
• Beskæftigelse, IT-systemer
• Beskæftigelse, institutioner
• Beskæftigelse, borgeren
• Beskæftigelse, virksomheden
• Beskæftigelse, redskaber overfor borgeren
• Beskæftigelse, historie

Kilder/Henvisninger

• Leksikon for det 21. århundrede