Østre Landsret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 18. apr. 2015, 02:04 af TorbenTT (diskussion | bidrag) TorbenTT (diskussion | bidrag) (Ny {{Danmarks domstole}})
Østre Landsrets østvendte facade ud til Bredgade

Østre Landsret er for Østdanmark appelinstans for byretterne. Ved Østdanmark forstås Fyn, Sjælland og Bornholm med omkringliggende øer. Herudover fungerer Østre Landsret som appelindstans for Retten på Færøerne og fungerede som appelinstans for Grønlands Landsret indtil Højesteret overtog denne funktion den 1. januar 2010. Afgørelser fra Sø- og Handelsrettens skifteretsafdeling appelleres til Østre Landsret. Afgørelser fra Sø- og Handelsrettens retsafdeling kan appelleres til Østre Landsret hvis sagen, såfremt den havde været anlagt ved byretten i stedet, skulle have været behandlet ved en byret inden for landsretskredsen og såfremt den ikke er direkte anket til, og admitteret i, Højesteret. Undersøgelseskommissioners beslutninger kan kæres til Østre Landsret. Byretterne kan i konkrete civile sager efter parternes anmodning henvise en sag til landsretterne, såfremt sagen er af principiel karakter.

Østre Landsret har adresse i Bredgade 59 i København. Rettens lokaler ligger i Bredgade 59 og 42 samt i Fredericiagade 26. Ved domsmandssager og ved nævningeting anvender Østre Landsret også lokaler i retsbygningerne i Odense, Nykøbing Falster og Rønne. Cirka tre gange årligt besøger Østre Landsret Færøerne for at behandle færøske ankesager.

Retten beklædes pr. 1. november 2007 af præsidenten og 64 øvrige landsdommere.

Historie

Domstolen blev oprettet i 1919 samtidig med Vestre Landsret som afløser for Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret. Ved oprettelsen blev Østre Landsret placeret i den nuværende hovedbygning i Bredgade.

Bygning

Bygningen i Bredgade blev opført som operahus, men fungerede kun som sådant 1702-1708. I 1720-1884 var bygningerne kaserne og søakademi. Bygningen blev restaureret i 1768 af arkitekt C.F. Harsdorff. I 1884 brændte Christiansborg, og Rigsdagen flyttede ind i lokalerne i Bredgade. I 1918 flyttede Rigsdagen ud igen, og bygningen blev nødlazaret under Den spanske syge. Fra 1919 har Østre Landsret benyttet bygningen.

Eksterne henvisninger

JuraSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.


55°41′10.2″N 12°35′26.1″Ø / 55.686167°N 12.590583°Ø / 55.686167; 12.590583