(I Can't Get No) Satisfaction

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
"(I Can't Get No) Satisfaction"
Single af The Rolling Stones
fra albummet Out Of Our Heads
B-side(r) "The Under Assistant West Coast Promotion Man" (USA) (Nanker/Phelge)
"The Spider and the Fly" (UK)
Udgivet 6. juni 1965 (USA)
20. august 1965 (UK)
Format 7", 12"
Indspillet 12. maj 1965
Genre Rock and roll
Længde 3 min:44 sek
Pladeselskab London (USA)
Decca (UK)
Skrevet af Jagger/Richards
Producer(e) Andrew Loog Oldham
Kronologi
The Last Time
(1965)
(I Can't Get No) Satisfaction
(1965)
Get Off of My Cloud
(1965)

"(I Can't Get No) Satisfaction" er en hitsang, som blev skrevet af Mick Jagger og Keith Richards, og produceret af Andrew Loog Oldham. Rolling Stone stemte sangen ind på en 2. plads på deres liste over de 500 bedste rock and roll sange overhovedet [1]. Sangen blev først udgivet som single i USA den 6. juni 1965, og var også at finde på den amerikanske version af Rolling Stones' Out of Our Heads, udgivet juli samme år. “Satisfaction” var et kæmpe hit, og gav The Stones deres første nummer 1. i USA. I Europa blev sangen i begyndelsen kun spillet på piratstationer, fordi dens tekst blev betragtet som for seksuel antagende. Den engelske version af Out Of Our Heads indeholdt ikke “Satisfaction”, da sangen blev udgivet som single i august 1965 – det var ikke standard i England på det tidspunkt, at albummer indeholdt sange fra singler. Singlen skød ligesom før ind på en 1. plads på den UK Singles Chart; det var The Rolling Stones fjerde engelske nummer 1.

Jagger krediterede senere “Satisfaction” for at have gjort The Rolling Stones populære, og foreslog at succesen kom fra, at den reflekterede ”tidens ånd”. Sangens tema inkluderer samleje og reklamer.

Inspiration[redigér | redigér wikikode]

Under The Rolling Stones fjerde tour i USA, 1965, kom Keith Richards op med guitarriffet til sangen. The Stones boede på Fort Harrison Hotel i Clearwater, Florida, på denne del af touren, og en nat vågnede Richards pludselig op, tændte for en båndoptager, og indspillede omgående startriffet på sin guitar til “Satisfaction” før han gik i seng igen.

Senere tog Richards stykket med til studiet hvor The Rolling Stones indspillede. Mick Jagger fik straks smag for riffet, men Richards var urolig for, at det lød for meget som Martha and the Vandellas sang “Dancing in the Street” (tilfældigvis ville Jagger senere cover dette nummer ”Dancing in the Street” sammen med David Bowie i 1985 til en velgørenhedssingle). I et senere interview sagde Jagger at:” Jeg tror at Keith troede at det var en smule for simpelt. Han var for tæt på det, og følte bare at det var et lille fjollet riff [2].” Jagger skrev teksten, og prøvede at lave en udtagelse omkring de stødende reklamer som de engelske Stones havde set i Amerika [3]. Richards sagde om sangskrivning til “Satisfaction”: ” Mick skrev ordene der sagde alting, og jeg skrev riffet. Jeg vågnede op i sengen med dette, og jeg tænkte:” Jeg må skrive det ned [4].”

Richards beskrev senere sin mening om sangen:” Det var bare et riff… Jeg vågnede op midt om natten, lagde det ind på en kassette. Jeg syntes det var godt dengang. Lagde mig for at sove og vågnede op igen, det virkede som om det kunne være nyttig som nummer til et album. Det var det samme når det var med Mick på det tidspunkt. Det går, da-da, da-da… og ordene jeg havde skrevet til riffet var "I can't get no satisfaction". Men det kunne ligeså godt have været ”Auntie Millie's Caught Her Left Tit in the Mangle”[2]. Det har været forslået at den originale titel havde de taget fra Chuck Berrys "30 Days", men de har ikke bekræftet dette. Imidlertid lyder Berrys tekst "I don't get no satisfaction from the judge" [5].

Udgivelse og succes[redigér | redigér wikikode]

The Stones begyndte hurtigt at indspille sangen, de påbegyndte det kun fem dage efter Jagger var blevet færdig med sangens tekst, den 10. maj, 1965, på Chess Studios i Chicago. Det var en akustiske version, og Jagger havde en mundharmonika solo. Der blev gjort et forsøg til den 11. og 12. majRCA Studios i Hollywood. Denne gang lykkedes det da Richards tilføjede Gibson Maestro fuzzbox, hvilket han lige havde fået. Han troede det ville holde lyden af guitaren assisterede af den hornblæsere han havde planlagt til “Satisfaction”, men effekten var ikke den ønskede. Modstræbende for at medtage dette på udgivelsen foreslog han, at undgå nogle andre brug af fuzzbox. De andre Stones syntes den effekten forvrængningen skabte var god, og til slut nedstemte de Richards [3].

Ironisk nok at selvom han havde drømt om riffet der skabte hittet (ligesom Paul McCartney drømte om ”Yesterday”), blev mange af Richards ideer til “Satisfaction” imidlertid droppet, inklusiv den hornblæser han ville havde haft med [3].

Cover version[redigér | redigér wikikode]

Et utal af cover versioner af “Satisfaction” er blevet produceret. Den mest succesfulde er en som Otis Redding sang, hvis soul version af sangen var på hans album Otis Blue: Otis Redding Sings Soul, (1966). Denne version har skiftet guitar riffet ud med horn, ligesom Richards originalt havde intensioner om. Reddings cover blev indspillet i juli 1965, kun to måneder efter The Stones single var blevet udgivet [6].

Islandske Björk og den britiske rock sanger PJ Harvey opførte den langsommer, tungere version af sangen til Brit Award i 1994 [7]. Björk havde tidligere fået tilbudt at optræde med enten Meat Loaf eller David Bowie, men hun afslog og beskrev sådanne sammenarbejder som "… to ting du kan lide, ligesom chokolade og løg, men måske kan man ikke koge den samme ret ud af det" [8].

Det amerikanske børneprogram Sesame Street havde omskrevet sangen til "I Can't Get No Cooperation” [9].

I maj 2000 coverede Britney SpearsSatisfaction” på sit album Oops!...I Did It Again. Til MTV Video Music Awards 2000, fremførte Spears albummets titelsang og “Satisfaction[10].

Den 11. september, 2004, sang Prince sangen med eneste instrument en akustisk guitar på HP Pavilion i San Jose, Californien.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Fodnote[redigér | redigér wikikode]


The Rolling Stones' singler
Decca/London-singler

1963: Come On, I Wanna Be Your Man1964: Not Fade Away, It's All Over Now, Tell Me, Time Is on My Side, Little Red Rooster, Heart of Stone1965: The Last Time / Play with Fire, (I Can't Get No) Satisfaction, Get Off of My Cloud, As Tears Go By1966: 19th Nervous Breakdown, Paint It, Black, Mother's Little Helper / Lady Jane, Have You Seen Your Mother, Baby, Standing in the Shadow?1967: Let's Spend the Night Together / Ruby Tuesday, We Love You / Dandelion, In Another Land, She's a Rainbow1968: Jumpin' Jack Flash, Street Fighting Man1969: Honky Tonk Women

Rolling Stones/Atlantic-singler

1971: Brown Sugar, Wild Horses1972: Tumbling Dice, Happy1973: Angie, Doo Doo Doo Doo Doo (Heartbreaker)1974: It's Only Rock 'n' Roll (But I Like It), Ain't Too Proud to Beg1976: Fool to Cry, Hot Stuff

Rolling Stones/Virgin-singler

1978: Miss You, Beast of Burden, Respectable, Shattered1980: Emotional Rescue, She's So Cold1981: Start Me Up, Waiting on a Friend 1982: Hang Fire, Going to a Go-Go (live), Time Is on My Side (live) • 1983: Undercover of the Night1984: She Was Hot1986: Harlem Shuffle, One Hit (to the Body)1989: Mixed Emotions, Rock and a Hard Place1990: Almost Hear You Sigh, Terrifying1991: Highwire, Ruby Tuesday (live) •

Virgin-singler

1994: Love Is Strong, You Got Me Rocking, Out of Tears1995: I Go Wild1997: Anybody Seen My Baby?1998: Saint of Me, Out of Control2002: Don't Stop, Sympathy for the Devil (remix) • 2005: Streets of Love / Rough Justice, Rain Fall Down2006: Biggest Mistake