Decca Records
Decca Records er et engelsk pladeselskab, der blev grundlagt i 1929. Det amerikanske pladeselskab kom først i 1934.
Indholdsfortegnelse |
Historie [redigér]
[redigér]
Oprindelsen til navnet Decca har aldrig fået nogle officiel forklaring om det eventuelt har nogle speciel betydning, eller det er en forkortelse for noget. Den bedste forklaring på navnet kunne være at det stammer fra åbningsnoterne til en symfoni af Beethoven: D-E-C-C-A. . Teorien støttes blandt andet af, at Beethoven findes på Decca markedet i mange år.
Opkøb [redigér]
Decca opkøbte det konkursramte engelske pladeselskab Brunswick Records i 1932, som havde stjerner som Bing Crosby og Al Jolson på listen af kendte navne. Decca købte også Melotone Records og Edison Bell Records.
I løbet af 1939 var Decca det største pladeselskab i Storbritannien.
I 1934 blev den amerikanske del af Decca startet op, som blev en vigtig støttespiller i det depressive amerikanske plademarked, takket være listen med de populære artister, Specielt Bing Crosby, og en smart ledelse anført af den tidligere Brunswick direktør Jack Kapp. Artister som skrev kontakt med Decca i 1930erne og 1940erne var blandt andre Louis Armstrong, Count Basie, The Andrews Sisters, Ted Lewis, Mills Brothers, Billy Cotton, Guy Lombardo, Chick Webb, Bob Crosby, Jimmy Dorsey, Connee Boswell og Jack Hylton.
I 1942 udgav Decca sangen White Christmas, sunget af Bing Crosby, som blev den bedst sælgende single nogensinde.
Det amerikanske RCA brød med EMI for at slutte sig til Decca i 1958, og det gjorde at Decca fik lov til at sælge Elvis Presleys sange i Storbritannien på RCAs mærke.
Fra og med 1940 tallet havde Deccas amerikanske del en stor liste med country musik, inklusiv Kitty Wells, Johnny Wright, Ernest Tubb, Webb Pierce og Red Foley. Sent i 1950erne skrev Patsy Cline kontrakt med det amerikanske Decca fra Everest Records, og hun udgav selv tre albums og mange singler mens hun levede, mens mange albums og single blev udgivet efter hendes død i 1963. Loretta Lyn skrev også kontrakt med Decca tidligt i 1960erne, og hun forblev hos Decca de næste årtier.
Nej til The Beatles [redigér]
Det britiske Decca havde flere mislykkede muligheder. I 1960 ville de ikke udgive Tell Laura I Love Her , af Pay Peterson, efter at den var indspillet, og ødelagde mange tusinde eksemplarer af singlen. En version af sangen spillet af Ricky Valance, blev udgivet af EMI, og den lå nummer et på de engelske hit lister i tre uger. Et mere kendt tab var i 1962 da chefen for Decca, Dick Rowe, sagde nej til muligheden for at indspillede en ung gruppe fra Liverpool, som kaldte sig The Beatles. Dette blev senere kendt som årtiets største tab.
Ironiske nok blev uheldet med The Beatles den indirekte grund til at et af de største bands fra 1960erne, The Rolling Stones, skrev kontrakt med Decca. Dick Rowe havde været dommer til en talentkonkurrence sammen med George Harrison, og Harrison nævnte at han burde tage et nærmere kik på The Stones, som Harrison havde set til en koncert nogle uger før. Rowe så på gruppen, og skrev kontrakt med dem derefter. En af de første sange som The Rolling Stones fik et hit med, var en sang de havde taget fra The Beatles.
Andre artister som udgav plader på det britiske Decca, eller nogle af dens mindre pladeselskaber inkluderede Pat Boone, The Everly Brothers, Bobby Darin, Ricky Nelson, Duane Eddy, The Drifters, Eddie Cochran, Del Shannon, Roy Orbison, The Crystals, The Ronettes, Ike og Tina Turner, The Bachelors, Anthony Newley, The Zombies, Billy Fury, Bobby Vee, Brenda Lee, Tom Jones, Glass Harp, The Who, Camel og Genesis. Som et lille kuriosum udgav selskabet også en single med den senere så kendte og ombruste danske direktør for kunstmuseet Arken, Anna Castberg!
Nedtur [redigér]
Det engelske Decca mistede en vigtig kilde for amerikanske udgivelser da Atlantic Records købte den engelske distributør til Polydor Records i 1966, fordi Atlantic dermed fik adgang til de engelske artister som Decca ikke fik.
I 1970erne blev det katastrofalt for Decca da The Rolling Stones gik fra selskabet i 1970, og andre artister fulgte efter. Deccas pladeselskaber begyndte at falde sammen. RCA gik fra Decca for at starte sit eget i Storbritannien i 1971. The Moody Blues var det eneste internationale som forblev hos selskabet, og da punk tog fat i 1977 blev Decca set på som et klassisk pladeselskab som bare havde sporadiske succeser.
Decca Records var også der Cock Sparrer startede deres karriere.
PolyGram sikrede sig resterne af det britiske Decca dagen etter at Edward Lewis døde, januar 1980. I dag bliver selskabet styret af Universal Music, og Decca er et ledende mærke for både klassisk musik og Broadway-musik.
