Abemennesker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Abemennesker ?
Australopithecus afarensis
Australopithecus afarensis
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Rygstrengsdyr)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Primate (Primater)
Familie: Hominidae (Menneskeaber)
Underfamilie: Homininae
Gray, 1825

Abemennesker en populær betegnelse for en gruppe af primater, der er tættere beslægtet med det moderne menneske end de moderne menneskeaber – altså alt der er nærmere beslægtet med os end chimpanserne er.

Den tekniske betegnelse for gruppen plejede at være hominider , men den bruges nu til også at omfatte menneskeaberne (tidligere: "pongider") i én familie. Det videnskabelige navn for underfamilien Homininae (homininer på dansk) skulle ifølge nyere inddelinger nu også omfatte chimpanser og gorillaer. Tribussen Hominini omfatter chimpanser og mennesker, og alle de mellemliggende, uddøde linjer kan uformelt betegnes som "abemennesker".

Klassifikation[redigér | redigér wikikode]

Abemennesker kan groft inddeles i fire grupper:

  • En gruppe forløberformer fra mellem 7 og 4 millioner år siden.
  • Slægten Australopithecus, som var meget abelignende dog opretgående (mellem 4,5 og 2,5 millioner år siden).
  • Slægten Paranthropus, som havde meget kraftige kæber (mellem 3 og 1 million år siden).
  • Slægten Homo fra 2,5 millioner år siden til og med det moderne menneske.
Hominin træ baseret på en-wiki artikler. Klik på kort for større kort.

Det vil således ud i en fylogenetisk klassification:

Der er nogen uenighed om de præcise slægtskaber mellem disse grupper, men det er klart at de repræsenterer en kontinuerlig udvikling over 7 millioner af år.

Tidlig evolution[redigér | redigér wikikode]

Indtil for nylig blev 'Australopithecinerne' eller 'sydaber' betragtet som de tidligste abemennesker. Det først opdagede eksemplar af arten Australopithecus afarensis blev døbt 'Lucy' (fossilnummer AL 288-1). Australopithecus africanus udgør den ældste kendte art af sydaberne. I de sidste par år har nye opdagelser dog afsløret at abemenneskenes oprindelse var mere indviklet end hidtil troet.

Et af de tidligste kendte fossiler af et abemenneske er Ardipithecus ramidus, som er fundet i Etiopien og er omkring 4,5 millioner år gammelt. Fordi dette er det ældste kendte fund er der nogle der mener at samtlige opretgående abearter kan tilskrives denne art som sit egentlige ophav. Fundstedet tyder på at der har været temmelig tæt skovdækket slette dér hvor aben har levet.

Den mest primitive australopithecin der er fundet er kaldt Australopithecus anamensis, og denne art har sandsynligvis for en stor del kunnet leve under samme forhold som Ardipithecus, men er fundet ved Turkana i Kenya og er skønnet 4,2 millioner år gammel efter omgivelserne at dømme.

Robuste Sydaber[redigér | redigér wikikode]

Det yngste Australopithecus-fund er ca. 1 mil. år gammelt så derfor må slægten have eksisteret samtidigt med slægten Homo i op mod en million år, hvis ikke længere. Disse fund henhører imidlertid til henholdsvis Australopithecus aethiopicus, Australopithecus boisei og Australopithecus robustus. Disse er de såkaldte 'robuste' sydaber, sådan kaldt pga. er deres stærke kropsbygning og kraftige kæber. Det afledes af disse kendetegn af de robuste sydaber hovedsageligt var planteædere.

Fodspor[redigér | redigér wikikode]

De fund af fodspor der er gjort i forstenet aske i Laetoli i Tanzania er ca. 3,5 millioner år gamle. Fordi der i nærheden er fundet et 3,2 mil. år gammelt fossil af en Australopithecus-pigen, Lucy, af arten aferensis er en del forskere tilbøjelige til at sammenknytte arten Australopithecus aferensis til de individer, en kvinde og et barn, der har afsat fodsporene. Men om denne sammenknytning egentlig har noget for sig lader sig nok ikke bevise.

Opståen af menneskeslægten[redigér | redigér wikikode]

De ældste former af homo-arten er blevet kaldt Homo rudolfensis og Homo habilis. Imidlertid kendes disse arter begge mere primitive end en art der er blevet kaldt Homo erectus. Nogle mener derfor at denne sidste art er menneskets egentlige forfader. En anden art er blevet benævnt Homo ergaster, det arbejdende menneske.

De ældste fund af tilhugne stenredskaber og bopladser er ca. 2,5 mil. år gamle og fra Gona. De første tegn på skjulestedsbygning og anvendelse af ild sættes til et sted i den følgende million år og er måske ikke ældre end 1,4 mil. år gamle.

De ældste hominider der kom til Sydøstasien, Java og Kina var af arten Homo erectus. De bragte Olduwan-kulturen med sig, opkaldt efter Olduvai, – det første fundsted i Tanzania og måden sten- og træredskaber håndteredes på i kulturen. De ældste fund af bærere af denne kultur udenfor Afrika er gjort i Ukraine/Georgien og skønnes at være omkring 1,8 mil. år gamle.

De første fund af en ny kultur er blevet kaldt Archeuléen-kulturen efter fundstedet. Denne kultur var imidlertid også til stede i Olduvai. Da idenfikationen af den nye kultur, den archeulianske, findes i yngre lag end den olduvaiske kultur, menes det at det må have været en ny art af mennesker der har udviklet den.

De yngste fund af Homo erectus er fra henholdsvis Java, 40.000 år gamle, Ngungdang i Kina, 100.000 år gamle og i Indien, 200.000 år gamle.

Neanderthalerne udviklede en kultur fra den archeulianske til Mousterienne. Sten- og træredskaber blev meget forfinede i denne periode.

Homo sapiens[redigér | redigér wikikode]

De ældste tegn på en ny art, Homo sapiens stammer fra Etiopien og er ca. 600.000 år gamle. Denne art udviklede sig til to underarter: Neandertalerne (Homo sapiens neandertalensis) og det moderne menneske Homo sapiens sapiens.

Først ved de sikkert identificerede fund af nutidsmennesket, Homo sapiens sapiens, er der også gjort fund af en ny kultur, Aurignacien-kulturen. Denne kultur er navngivet efter det første fund i Frankrig.

De fund af neanderthalere der er gjort i Irak, Syrien og Palæstina har alle haft den ældre Mousterienne-kultur. Der er indikationer for at neandertalerne havde haft sprog og begravelsesritualer. De yngste fund af neanderthalere er ca. 28.000 år gamle, så de må havde levet sammen med moderne mennesker. Der er gjort fund der viser at neanderthalere og Homo sapiens sapiens har haft fælles kultur i en overgang mellem Mousterienne-kulturen og Chatelperronien-kulturen. De finere smykker fra denne tid er imidlertid kun fundet hos de der regnes for at være af Cro Magnon-menneskearten, Homo sapiens sapiens, bortset fra en enkelt velforarbejdet brochelignende bengenstand som også kan have været et vedhæng til en halskæde, fundet i forbindelse med neanderthalere.

Fra for ca. 40.000 år siden begyndte menneskene at udfolde sig kunstnerisk, foruden de efterhånden lærte sig at fremstille sublime redskaber i sten.

Sammenligning af kranier[redigér | redigér wikikode]

Her er en sammenligning af kranieformer og hjernestørrelser:

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet:

Kilder/Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]