Etiopien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ityop'iya Federalawi Demokrasiyawi Ripeblik
Etiopiens flag Etiopiens nationalvåben
Flag Nationalvåben
Nationalt motto: Intet
Nationalmelodi: Wodefit Gesgeshi, Widd Innat Ityopp'ya
Etiopiens placering
Hovedstad Addis Abeba
09°01′N, 38°44′E
Største by Addis Abeba
Officielle sprog Amharisk
Regeringsform Republik
Girma Wolde-Giorgis
Meles Zenawi
Statsdannelse
Første kongedømme
1. århundrede f.Kr.
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
1.127.127 km² (nr. 26)
0,7
Indbyggertal
 • 2006 anslået

 • [[]] folketælling

 • Tæthed
 
74.777.981 (nr. 16)


66,3/km² (nr. 103)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2008 anslået
106,6 mia. USD (nr. 61)
1234 USD IMF 2008 (nr. 178)
Valuta Birr (ETB)
Tidszone
 • Sommer (DST)
(UTC+3)
(UTC+4)
Nationalt topdomæne .et
Telefonkode +251
Kendingsbogstaver (bil) ETH (Ethiopia)
Luftfartøjsregistreringskode ET

Etiopien er et land i Afrika. Landet har fire større floder: Den Blå Nil, Omo, Awash og Wabe Shebelle. Den Blå Nil udmunder i Middelhavet, de øvrige udmunder enten i søer eller opløses i ørkensandet.

Landet blev fra antikken og frem til 1941 kaldt Abessinien, men det tidligste historiske navn er stadig Etiopien (eller Æthiopien). Navnet Etiopien er en omskrivning af Æthiopia (gr. "aith-" mørkt eller brændt og "-ops" ansigt). Oldtidens grækere og romere havde diplomatiske forbindelser med Etiopien.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Landet ligger på Afrikas Horn i den nordøstlige del af Afrika. Det grænser op til Djibouti, Eritrea, Kenya, Somalia, Sudan og Sydsudan. Den Blå Nil har sit udspring fra Tanasøen. Flere vigtige afgrøder stammer fra Etiopien. Blandt andet kaffe og durra. Siden Eritreas selvstændighed har Etiopien ikke længere nogen kystlinje.

  • Laveste punkt: Danakil-dalen, 125 m under havets overflade
  • Højeste punkt: Ras Dashen, 4.533 m over havets overflade

Klima[redigér | redigér wikikode]

Klimaet er tropisk. Højdeforskellene gør, at landet har tre forskellige klimazoner. Regnen falder i marts – april (den lille regntid) og juni – september (den store regntid). Resten af året er stort set tørt.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Befolkningsgrupper[redigér | redigér wikikode]

Landet har mange forskellige befolkningsgrupper. Ifølge den officielle folketælling i 1994 er de to største etniske grupper amhara- (30 %) og oromo-folket (32 %). Flertallet af stammer er af semitisk eller kushitisk oprindelse, men der er også nilotiske og andre folkeslag.

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Der tales 70-80 sprog med ca. 200 dialekter. Amhara-folkets sprog, amharisk, anvendes som nationalsprog og tales af alle uddannede etiopiere. Det er fra den semitiske sprogfamilie (som fx arabisk og hebræisk). Mere umiddelbart stammer amharisk fra ge'ez, også kaldet oldetiopisk, der går tilbage til Etiopiens oprindelse, Aksum-civilisationen. Geez var det dominerende skriftsprog i middelalderens Etiopien og helt indtil slutningen af 1800-tallet. Det bruges stadig af præster i etiopisk-ortodokse kirker, på samme måde som latin tales i katolske kirker. Geez skrives med sit eget alfabet, der også anvendes til amharisk og andre moderne etiopiske sprog.

Oromo-folkets sprog har kun en kort historie som skriftsprog og anvender det latinske alfabet.

Engelsk er Etiopiens "officielle internationale sprog", og anvendes på højere læreanstalter. Kun meget veluddannede etiopiere taler engelsk.

Religion[redigér | redigér wikikode]

Klippekirkerne i Lalibela er et pilgrimssted 640 km nord for Addis Abeba. Sankt Georgs Kirken er den mindste, men mest perfekte af Lalibelas klippeudskårne kirker.

Ifølge folketællingen i 1994 er der 61,6 % kristne, 32,8 % muslimer og 5,6 % "andre". De kristne tilhører primært Den Etiopisk Ortodokse Kirke, der er nært beslægtet med Egyptens Koptiske Kirke. Forskellige protestantiske kirker har dog også vundet indpas i senere år.

Kalender[redigér | redigér wikikode]

Etiopien anvender sin egen kalender baseret på den koptiske kalender. Året har i alt 13 måneder, heraf 12 med 30 dage og én kort måned med 5 dage (6 dage i skudår). Den 11. september er den første dag i det etiopiske år (12. september efter skudår). Etiopiens kalender opererer med et senere fødselstidspunkt for Jesus, så man er knapt 8 år "bagude" i forhold til den vestlige, gregorianske kalender. Således kan etiopierne fejre "Etiopisk Nytår 2000" på datoen, der i Danmark kendes som d. 11. september 2007.

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Kvindelig kaffedyrker med kaffebønner i kurven.

70 % af befolkningen er beskæftiget i landbrug (2008).

Historie[redigér | redigér wikikode]

Oldtidshistorie[redigér | redigér wikikode]

De ældste kendte skeletter fra den menneskelige gren af primatfamilien, bl.a. abemenneske Ardi, der tilhører arten Ardipithecus ramidus og er omkring 4,5 mio. år gammelt, er fundet i Etiopien[1].

Etiopiens monarker har traditionelt hævdet at nedstamme fra Menelik, søn af Jerusalems Kong Salomon og Dronningen af Saba.

Aksum, der i dag ligger i Etiopiens nordlige Tigray-region, udgjorde en sofistikeret og magtfuld civilisation ca. 100 f.Kr. til 600. Aksums konger udvekslede ambassadører med Rom og Athen og havde en vigtig rolle i verdenshandlen. Aksums enorme obelisker skåret i klippesten vidner stadig i dag om Aksums storhed, og Aksum tildeles stor symbolsk værdi som vugge for den etiopiske kristendom.

Kristendommen blev Etiopiens statsreligion allerede i første halvdel af 300-tallet.

En anden glansperiode i Etiopiens historie er Zagwe-dynastiet (ca. 9001250) baseret i Lalibela, i dag en landsby i den centrale Amhara-region. Fra denne tid stammer en række imponerende kirker udskåret i klipper, komplet med flere etager, vinduer, støtter, endog tagrende udskåret i en og samme klippesten.

Nyere historie[redigér | redigér wikikode]

Etiopien er det eneste land i Afrika, som ikke har været koloniseret. Dog var landet besat af italienske styrker i perioden 1936-41.

  • (1951)  : Englænderne trækker sig fra Eritrea og kejser Haile Selassie besætter Eritrea. Eritrea starter uafhængighedskrig i 1961.
  • 1974: Militæret afsætter kejser Haile Selassie, og Etiopien bliver udråbt til marxistisk-leninistisk stat.
  • 1987: Landet får ny forfatning og er nu en socialistisk folkerepublik med et-parti-styre.
  • 1991: Den 30 år gamle krig mellem Eritrea og Etiopien fører til præsident Mengistus flugt. Oprørsgrupper overtager magten i Etiopien. Eritrea vinder sin selvstændighed til trods for Sovejetunions støtte til Mengistu. I juli dannes en overgangsregering.
  • 1993: Ved folkeafstemning bliver Eritreas selvstændighed efter 30 års uafhængighedskrig og to års fred en realitet. Dermed mister Etiopien adgang til havet.
  • 1995: Ny forfatning – forbundsrepublik.
  • (1998) ): Etiopien går i krig mod Eritrea om et område kaldet Badme.
  • 2000: Badme tilkendes Eritrea ved domstolen og Etiopien og Eritrea underskriver fredsaftale 12. december 2000 efter 2½ års grænsekrig.
  • 2005: Et omstridt valg ender med massakrer mod demonstranter og massefængsling af oppositionspolitikere.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. Jyllandsposten: Abemennesket Lucy var egnet til catwalk

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kort over Etiopien
Afrikansk geografi Stub
Denne artikel om afrikansk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi