Achille Mbembe
| Achille Mbembe | |
|---|---|
|
2015 | |
| Personlig information | |
| Født |
27. juli 1957 (66 år)  Cameroun |
| Bopæl |
Johannesburg |
| Ægtefælle |
Sarah Nuttall |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Institut d'études politiques de Paris, Université Paris 1 Panthéon-Sorbonne (til 1989) |
| Medlem af |
American Academy of Arts and Sciences (fra 2015) |
| Beskæftigelse |
Politolog, fagbogsforfatter, universitetsunderviser, historiker, filosof |
| Fagområde |
Filosofi |
| Arbejdsgiver |
Harvard Universitet, Duke University, Columbia University, Universitetet i Witwatersrand, University of California Irvine, Brookings Institution |
| Kendte værker |
Necropolitics[1], On the Postcolony[2] |
| Bevægelse |
Postkolonialisme |
| Påvirket af |
Jean-Marc Ela, Julius Nyerere, Frantz Fanon, Georges Bataille, Aimé Césaire med flere |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Geschwister-Scholl-prisen (2015), Ernst-Bloch-Prisen (2018), Holbergprisen (2024), Gerda Henkel Preis (2018), Albertus-Magnus-professorat (2019) med flere |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Achille Mbembe (født 1957 i Otélé, Cameroun) er politisk teoretiker, filosof og offentlig intellektuel. Han er professor ved University of the Witwatersrand i Johannesburg, Sydafrika.[3] Han bliver ofte beskrevet som en postkolonial teoretiker, men har selv afvist denne betegnelse.
Blandt Mbembes vigtigste værker er De la postcolonie. Essai sur l’imagination politique dans l’Afrique contemporaine (2000); Nekropolitik (2003, da. oversættelse 2019) og Critique de la raison nègre (2013). Centralt for disse værker er den europæiske forestilling om Afrika som en fantasi uden hold i den faktiske virkelighed, en pointe Mbembe videreudvikler fra Frantz Fanon. I Nekropolitik beskriver han med udgangspunkt i Michel Foucault og Giorgio Agambens begreb om biopolitik, hvordan magten til at slå ihjel stadig er en væsentlig form for magtudøvelse i dag, f.eks. i forhold til brugen af konfliktmineraler i mobiltelefoner.[4] I hans seneste bog, Brutalisme (2020), skriver Mbembe mere direkte om aktuelle politiske emner såsom flygtninge og grænser, samt arkitektur og overvågningsteknologi.[5]
Mbembe er også politisk engageret, særligt for et større panafrikansk samarbejde.[6]
I foråret 2020 blev Achille Mbembe beskyldt for at være antisemit på grund af hans kritik af staten Israel.[7] Mere end 700 intellektuelle og kunstnere, heriblandt Judith Butler og Noam Chomsky, har dog forsvaret Mbembes kritik.[8]
Den 14. marts 2024 blev Achille Mbembe tildelt Holbergprisen 2024, en international videnskabspris som tildeles for fremragende forskning indenfor humaniora, samfundsvidenskab, jura og teologi. Overrækkelsesceremonien finder sted den 6. juni 2024 på Universitetet i Bergen, Norge.[9]
Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Achille Mbembe
- ^ Rosa Skytt Burr, "»Vi er blevet det nye råmateriale«", Atlas Magasin, 17. august 2019
- ^ Dominique Routhier, "Achille Mbembe: Den brutale kapitalismes tænker", Eftertrykket, 31. august 2020
- ^ Niels Larsen, "Genopfind Afrika i skyggen af corona, opfordrer afrikanske intellektuelle", Globalnyt, 4. april 2020
- ^ Niels Ivar Larsen, "Afrikansk Israel-kritiker beskyldt for antisemitisme", Information, 16. maj 2020
- ^ Christian Johannes Idskov, "Antiracist i verden, antisemit i Tyskland", Vagant, 25. maj 2020
- ^ LIVRES CAMEROUN L’historien Achille Mbembe reçoit le prix Holberg 2024, Jeune Afrique