Giorgio Agamben

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vesten
Samtiden
Giorgio Agamben, wall portrait.jpg
Navn: Giorgio Agamben
Født: 22. april 1942 (73 år)
Skole/tradition: kontinental filosofi, filosofiens afslutning
Fagområde: lingvistik, retslære, politisk teori, teologi, økonomikritik, metafysik, filologi
Betydningsfulde ideer: lingvistik, retslære, politisk teori, teologi, økonomikritik, metafysik, filologi
Påvirket af: Walter Benjamin · Martin Heidegger · Michel Foucault · Simone Weil · Hannah Arendt · Nietzsche · Aristoteles · Émile Benveniste · Claude Lévi-Strauss · Karl Marx
Har påvirket: Jean-Luc Nancy · Michael Hardt · Tiqqun

Giorgio Agamben (født den 22. april 1942) er en italiensk tænker, bedst kendt for sine undersøgelser af begrebet om undtagelsestilstanden og homo sacer ("nøgent liv", blottet liv eller bart liv, som i reduceret til "bare" liv).

For tiden underviser Agamben ved Akademiet for Arkitektur på Università della Svizzera Italiana i Mendrisio, Schweiz. Han har undervist ved Università IUAV di Venezia i Italien, ved Collège International de Philosophie i Paris, og European Graduate School i Saas-Fee, Schweiz; tidiligere har han undervist ved University of Macerata og ved University of Verona, begge i Italien.[1] Han har også haft gæstestillinger ved adskillige amerikanske universiteter, fra University of California, Berkeley, til Northwestern University, Evanston, og ved Heinrich Heine University, Düsseldorf. Agamben modtog prisen Prix Européen de l'Essai Charles Veillon i 2006.[2]

Agamben er uddannet ved Rom universitet, hvor han skrev en ph.d.-afhandling (uudgivet) om Simone Weils politiske tænkning. I 1966 og 1968 deltog Agamben i Martin Heideggers Le Thor-seminarer (om Heraklit og Hegel).[3] I halvfjerdserne arbejdede han hovedsageligt med lingvistik, filologi, poetik og middelalderlige emner.

Blandt Agambens væsentlige inspirationskilder, dvs. gennem hvis tænkning han oftere tænker gennem end citerer, hører Michel Foucault, Walter Benjamin, Simone Weil, Hannah Arendt, Nietzsche og Heidegger.

Agamben redigerede Benjamins samlede værker i italiensk oversættelse indtil 1996 og har kaldt Benjamins tænkning "modgiften der gjorde muligt for mig at overleve Heidegger."[4] I 1981 opdagede Agamben adskillige af Benjamins vigtige tabte manuskripter i arkiverne til Bibliothèque nationale de France. Benjamin havde levnet disse manuskripter til Georges Bataille, da han under 2. verdenskrig flygtede Paris kort før sin død. En af disse tekster viste sig at blive afgørende for Agambens eget arbejde, nemlig Benjamins manuskript for de historiefilosofiske teser i Om historiebegrebet.[5] Agamben har siden halvfemserne engageret sig i en debat med den tyske jurist Carl Schmitts politiske skrifter, mest uddybende i studiet Undtagelsestilstand (2003, på da. 2009). Hans seneste skrifter udvikler på væsentlige begreber som anordningen (dispositif) hos Michel Foucaults, hvem han har kaldt "en forsker hvorfra jeg har lært en hel del de senere år."[6]

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Homo Sacer-projektet:

Derudover eksisterer mængde relaterede bøger, bl.a. Midler uden mål (kommende oversættelse, 2014), som er et slags udkast til Homo sacer-projektet.

Andre oversat til dansk:

  • Hvad er et dispositiv? – og to andre essays, 2010, 1. udgave, Slagmark. ISBN 978-87-91041-13-6
  • Nøgenhed, 2012, 1. udgave, Anis. ISBN 978-87-7457-565-8
  • I antologien Livs-form. Perspektiver i Giorgio Agambens filosofi (2005) ved Bolt & Lund Pedersen (red.), forlaget Klim, indgår tre oversættelser af enkelte tekster: "Noter om gestus" og "Livs-form" fra Mezzi senza fine ("Midler uden mål") og "Sprogets idé" ("L'idea del linguaggio" i Aut Aut. Rivista di filosofia e di cultura, nr. 201, 1984, 67-74). Alle oversat af Mads N. Outzen.
  • I antologien Ophold – Giorgio Agambens litteraturfilosofi (2003) ved Iversen, Skov Nielsen & Ringgaard (red.), Gyldendal, indgår også fire oversatte tekster: "Digtets slutning" oversat af Dan Ringgaard og "Pascoli og tanken om stemmen" overs. af Pia Schwarz Lausten fra bogen Categorie italiane: Studi di poetica (1996), "Bartleby eller om kontingens" overs. af Schwarz Lausten fra Bartleby: La formula della creazione (1993) af Agamben (i bogen med Deleuze) og "Berøvelsen er som et ansigt" overs. af Ringgaard fra L'uomo senza contenuto (1994).
  • Fire stykker fra Det kommende fællesskab er oversat af Outzen i antologien Fællesskabsfølelser. Kunst, politik filosofi (2009) ved Mikkel Bolt og Jacob Lund (red.), forlaget Klim. Det drejer sig om "Hvilken som helst" (Qualunque), "Eksempel"(Esempio), "Collants dim" og "Tiananmen".
  • Midler uden mål. Noter til politikken. Forlaget Wunderbuch 2015
  • Sprogets sakramente. En arkæologi for eden. Forlaget Wunderbuch 2012

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Se Giorgio Agamben profil på EGS.
  2. Foundation Charles Veillon Prix Européen de l’Essai, 2006
  3. Se Martin Heidegger, Four Seminars (Bloomington, IN: Indiana University Press, 2003).
  4. Leland de la Durantaye, ''Giorgio Agamben: A Critical Introduction'' (Stanford, CA: Stanford University Press, 2009), s. 53.
  5. Se de la Durantaye, s. 148-49.
  6. Giorgio Agamben, ''The Signature of All Things: On Method'' (New York: Zone, 2009), s. 7.