Adolf von Harnack
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Adolf Harnack)
Adolf von Harnack (7. maj 1851 i Dorpat, Estland – 10. juni 1930 i Heidelberg, var en tysk evangelisk teolog og kirkehistoriker, søn af Theodosius Harnack.
Påvirket af Albrecht Ritschl engagerede Harnack sig for et konsekvent historisk syn på kristendommen. I dogmedannelsen så han en fremmedgørelse af Jesu budskab gennem indflydelse fra hellenistisk spekulation.
I sine berømte forelæsninger om "Kristendommens væsen" (1900) afdogmatiserede Harnack den kristne tradition til fordel for den etiske kerne i Jesu budskab, nemlig den aktive tro på "menneskesjælens uendelige værdi".
Se også [redigér]
Litteratur [redigér]
- Grane, Leif (2002, 1982). Kirken i det 19. århundrede : europæiske perspektiver. København : Gad. ISBN 87-12-23220-3. DK5=27.17 – s. 235ff
Eksterne henvisninger [redigér]
| Stub Denne religionsrelaterede biografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Adolf von Harnack