Adolf von Harnack

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Adolf von Harnack
1851-1930

Adolf von Harnack (7. maj 1851 i Dorpat, Estland10. juni 1930 i Heidelberg) var en tysk evangelisk teolog og kirkehistoriker, søn af Theodosius Harnack.

Påvirket af Albrecht Ritschl engagerede Harnack sig for et konsekvent historisk syn på kristendommen. I dogmedannelsen så han en fremmedgørelse af Jesu budskab gennem indflydelse fra hellenistisk spekulation.

I sine berømte forelæsninger om "Kristendommens væsen" (1900) afdogmatiserede Harnack den kristne tradition til fordel for den etiske kerne i Jesu budskab, nemlig den aktive tro på "menneskesjælens uendelige værdi".

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Grane, Leif (2002, 1982). Kirken i det 19. århundrede : europæiske perspektiver. København : Gad. ISBN 87-12-23220-3. DK5=27.17 – s. 235ff

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Religion Stub
Denne religionsrelaterede biografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi