Alan Turing

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Alan Turing
Turing-statue-Bletchley 07.jpg
Turing statue i Bletchley Park i Milton Keynes
Født Alan Mathison Turing
23. juli 1912(1912-07-23)
Maida Vale, London, England
Død 7. juni 1954 (41 år)
Wilmslow, Cheshire, England
Nationalitet England England
Forskningsområde Matematik, Kryptoanalyse, Datalogi
Arbejdsplads(er) University of Cambridge, GC&CS, National Physical Laboratory, University of Manchester
Alma mater King's College (Cambridge), Princeton University
Akademisk vejleder Alonzo Church
Betydningsfulde elever Robin Gandy
Kendt for at grundlægge datalogien; herunder, men ikke begrænset til Turing-test, Turingmaskine, Church-Turing-tesen
Hovedværk(er) "System of Logic based on Ordinals" (1938)
Betydningsfulde priser Order of the British Empire (1945)
Fellow of the Royal Society (1951)

Alan Mathison Turing (23. juni 19127. juni 1954) var en britisk matematiker som var med til at grundlægge datalogien. Han er mest berømt for sin turingtest og sin universelle turingmaskine, og for at have bidraget væsentligt til de allieredes sejr i anden verdenskrig ved at knække tyskernes Enigma-kode ved team-arbejde i Bletchley Park. Teamet var yderst sammensat: Turing selv, polske matematikere, den britiske mester i skakspil Hugh Alexander, forfatteren Malcolm Muggeridge, og vindere af konkurrence om, hvem der hurtigst kunne løse en kryds-og-tværsopgave i avisen Daily Telegraph (rekorden lød på 7 minutter og 57,5 sekunder).

Homoseksualitet[redigér | redigér wikikode]

Turings tragedie var hans homoseksualitet, som han aldrig selv gjorde nogen hemmelighed af. I januar 1952 indledte han et forhold til den nittenårige Arnold Murray, han tilfældig mødte udenfor Manchesters Regal Cinema, der var et område kendt som mødested for trækkerdrenge, der ofte opholdt sig der. [Kilde mangler] Murray ville ikke have betaling eller anses som prostitueret, men bad flere gange Turing om penge til "betaling af gæld". Kort tid efter var der indbrud i Turings hjem, og ejendele til en værdi af ca. 50 pund var fjernet. Murray bedyrede sin uskyld, men indrømmede at have diskuteret forholdet med en bekendt, der muligvis stod bag indbruddet. Da Turing gik til politianmeldelse, blev han selv arresteret – for at have haft et homoseksuelt forhold. Han slap for fængselstraf mod at underkaste sig østrogen-indsprøjtninger. Den britiske premierminister Gordon Brown beskrev i september 2009 behandlingen af Turing som ”skrækindjagende” og ”fuldstændig uretfærdig” og gav ham en posthum undskyldning.[1]

Død[redigér | redigér wikikode]

Whitworth Gardens' mindesmærke for Alan Turing, Manchester i England

Om morgenen 8. juni 1954 blev han fundet død af sin husholderske, Mrs Clayton. Han havde spist af et æble, der var fyldt med cyanid. Sandsynligvis af hensyn til hans mor, blev det fremstillet som et uheld, da han opbevarede kemikalier i hjemmet, men utvivlsomt var det et selvmord – arrangeret nok med tanke på Disneys Snehvide og de syv dværge, der var en af Turings yndlingsfilm. Apple Computers hævdes senere at have valgt et æble som sit logo til ære for Turing. Som forfatteren David Leavitt siger i sin Turing-biografi The man who knew too much: "Måske tænkte Turing, at æblebidden ikke tog livet af Snehvide; tværtimod faldt hun kun i søvn, og venter på at prinsen skal vække hende med sit kys..." [2]

Undskyldning[redigér | redigér wikikode]

Den 10. september 2009 gav den britiske premierminister Gordon Browns regering en officiel undskyldning for den måde hvorpå Turing blev behandlet efter krigen.[3]

Den 10. december 2011 lavede William Jones en såkaldt e-petition[4], der anmodede den britiske regering om at benåde Turing for hans anholdelse med sigtelsen "gross-indecency"[5] Underskrivningsindsamlingen fik over 34.000 signaturer[4], men blev afvist af justitsministeren Tom McNally med den begrundelse at "En posthum benådning blev ikke anset for hensigtsmæssig, da Alan Turing blev korrekt dømt for hvad der på det tidspunkt var en strafbar handling."[6] McNally er indsat under Gordon Browns efterfølger, David Cameron.

Den 26. juli 2012 blev der fremsat et lovforslag i Overhuset, om at give Turing en lovbestemt benådning for sine lovovertrædelser.[7]

Den 23. december 2013 blev Turing benådet af det engelske kongehus 61 år efter sin død[8]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]