Alan Turing
Alan Mathison Turing (23. juni 1912 – 7. juni 1954) var en britisk matematiker som var med til at grundlægge datalogien. Han er mest berømt for sin turingtest og sin universelle turingmaskine, og for at have bidraget væsentligt til de allieredes sejr i anden verdenskrig ved at knække tyskernes Enigma-kode ved team-arbejde i Bletchley Park. Teamet var yderst sammensat: Turing selv, polske matematikere, den britiske mester i skakspil Hugh Alexander, forfatteren Malcolm Muggeridge, og vindere af konkurrence om, hvem der hurtigst kunne løse en kryds-og-tværs-opgave i avisen Daily Telegraph (rekorden lød på 7 minutter og 57,5 sekunder).
Indholdsfortegnelse |
Homoseksualitet[redigér]
Turings tragedie var hans homoseksualitet, som han aldrig selv gjorde nogen hemmelighed af. I januar 1952 indledte han et forhold til den nittenårige Arnold Murray, han tilfældig mødte udenfor Manchesters Regal Cinema. (Det bør understreges at området var kendt for de homoseksuelle der ofte opholdt sig i området.) Murray ville ikke have betaling eller anses som prostitueret, men bad flere gange Turing om penge til "betaling af gæld". Kort tid efter var der indbrud i Turings hjem, og ejendele til en værdi af ca 50 pund var fjernet. Murray bedyrede sin uskyld, men indrømmede at have diskuteret forholdet med en bekendt, der muligvis stod bag indbruddet. Da Turing gik til politianmeldelse, blev han selv arresteret – for at have haft et homoseksuelt forhold. Han slap for fængselstraf mod at underkaste sig østrogen-indsprøjtninger. Den britiske premierminister Gordon Brown beskrev i september 2009 behandlingen af Turing som ”skrækindjagende” og ”fuldstændig uretfærdig” og gav ham en posthum undskyldning.[1]
Død[redigér]
Om morgenen 8.juni 1954 blev han fundet død af sin husholderske, Mrs Clayton. Han havde spist af et æble, der var fyldt med cyanid. Sandsynligvis af hensyn til hans mor, blev det fremstillet som et uheld, da han opbevarede kemikalier i hjemmet, men utvivlsomt var det et selvmord – arrangeret nok med tanke på Disneys Snehvide og de syv dværge, der var en af Turings yndlingsfilm. Apple Computers hævdes senere at have valgt et æble som sit logo til ære for Turing. Som forfatteren David Leavitt siger i sin Turing-biografi "The man who knew too much": Måske tænkte Turing, at æblebidden ikke tog livet af Snehvide; tværtimod faldt hun kun i søvn, og venter på at prinsen skal vække hende med sit kys... [2]
Undskyldning[redigér]
Den 10. september 2009 gav den britiske premierminister Gordon Browns regering en officiel undskyldning for den måde hvorpå Turing blev behandlet efter krigen.[3]
Se også[redigér]
- Turingmaskine
- Flerbånds-Turingmaskine
- Nondeterministisk Turingmaskine
- Turingtest
- Enumerator
- Church-Turing-tesen
- Kurt Gödel
Noter/ kilder/ henvisninger[redigér]
Noter[redigér]
- ↑ Berlingske Tidende: England undskylder kastrationsdom mod geni
- ↑ "The man who knew too much" af David Leavitt, forlaget W.W.Morton, London/New York 2006
- ↑ "PM apology after Turing petition", BBC News, 11 september 2009.
Kilder og henvisninger[redigér]
- Ingeniøren den 22. juni 2012 - Turing forvandlede computeren fra menneske til maskine
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Alan Turing