Alexandra af Frederiksborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Grevinde Alexandra af Frederiksborg under et besøg i Aalborg, april 2004

Hendes Excellence Alexandra Christina grevinde af Frederiksborg (født den 30. juni 1964 i Hongkong som Alexandra Christina Manley) er en dansk adelskvinde og var medlem af det danske kongehus.

Grevinde Alexandra er den ældste af tre døtre efter Richard Nigel Manley (født i Shanghai i 11. august 1924[1] og død i Wien 12. januar 2010) og Christa Maria Nowotny (født i Østrig i 1933). Hendes far var leder i et forsikringsselskab; hendes mor var bestyrer i et kommunikationsfirma.

Ridder af Elefantordenen

1995

Ægteskab med Prins Joachim

Den 18. november 1995 blev hun gift med Hans Kongelige Højhed Prins Joachim til Danmark og dermed Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra af Danmark. Prins Joachim og prinsesse Alexandra blev separeret den 22. september 2004 og skilt den 8. april 2005.

Ved skilsmissen blev hun Hendes Højhed Prinsesse Alexandra – en titel og et prædikat, som hun måtte beholde, til hun indgik ægteskab.

Dronningens fødselsdag en uge efter skilsmissen fik prinsesse Alexandra den 16. april 2005 tildelt den personlige titel Grevinde af Frederiksborg med plads i rangfølgens klasse I og det dertil hørende prædikat Hendes Excellence.

Ægteskab med Martin Jørgensen

Prinsesse Alexandra blev den 3. marts 2007 gift med fotografen Martin Jørgensen. I forbindelse med brylluppet mistede hun sin prinsessetitel og højhedsprædikatet og er ikke længere medlem af kongehuset. Hun har sin personlige grevindetitel og er medlem af den danske adelsstand. Hendes fulde prædikat, navn og titel er Hendes Excellence Alexandra Christina, grevinde af Frederiksborg.[2]

Da Grevinde Alexandra ikke længere er medlem af kongehuset, skal hun nu betale skat og moms. Hun modtager en særlig ydelse på ca. 1,9 mio. kr. om året (2007-niveau) resten af livet. Ydelsen har samme størrelse som det årpengebeløb, hun modtog som fraskilt prinsesse. [3]

Protektioner

Grevinde Alexandra er protektor for Dansk Blindesamfund, Dansk Unicef Komité, Dyrefondet, Fyrtøjet – Et kulturhus for Børn, Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød[4], Menighedernes Daginstitutioner, Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, Odense Zoo, Parkinsonforeningen, Randers Regnskov og Svenske Villa Fonden (opført 1888 til Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København, flyttet til Bernstorffparken, fredet 1987, kulturhus fra 1995), The English-Speaking Union of Denmark.

Før brylluppet i 2007 opsagde Prinsesse Alexandra en række af sine tidligere protektioner, bl.a. for Dansk Landsforening for Laryngectomerede, Kniplings-Festivalen i Tønder og Alexandra-skolen i Frederikshavn. [5] Siden har Danmarks Radios Pigekor afsluttet samarbejdet, så Alexandra heller ikke længere er protektor for det.

Tillidshverv, dekorationer og erhverv

Grevinde Alexandra er æresmedlem af København Zontaklub I, honorært medlem af Dansk Primula Klub og ærespræsident for UNICEF Danmark.

Grevinden er Ridder af Elefantordenen.

I 2007 fik Grevinde Alexandra sit første job, siden hun flyttede til Danmark i 1995. Grevinden er blevet bestyrelsesmedlem i medicinalfirmaet Ferring Pharmaceuticals' danske afdeling. [6] [7]

Børn

Grevinde Alexandra og Prins Joachim har to sønner:

Navne, titler og prædikater

  • Alexandra Christina Manley (30. juni 1964 – 17. november 1995)
  • Hendes Kongelige Højhed Alexandra Christina, prinsesse af Danmark (18. november 1995 – 7. april 2005)
  • Hendes Højhed Alexandra Christina, prinsesse af Danmark (8. april 2005 – 15. april 2005) [8]
  • Hendes Højhed Alexandra Christina, prinsesse af Danmark, grevinde af Frederiksborg (16. april 2005 – 3. marts 2007) [9]
  • Hendes Excellence (H.E.) Alexandra Christina, grevinde af Frederiksborg (siden 3. marts 2007) [10]

Bøger

Referencer

  1. ^ "Wien død optegnelser". 7. februar 2013. Hentet 8. februar 2013.
  2. ^ "Hendes Højhed Prinsesse Alexandra". 7. februar 2007. Hentet 7. februar 2007.
  3. ^ Lov om årpenge for prinsesse Alexandra
  4. ^ Forside
  5. ^ Opsagte protektorater iflg. TV2 og BT
  6. ^ Grevinde Alexandra får millionjob, MSN Gossip, 26. september 2007
  7. ^ Alexandra i Ferrings bestyrelse, DR Nyheder, 26. september 2007
  8. ^ Kongehusets meddelelse af 16. september 2004 om Prinsesse Alexandras nye titel efter skilsmissen fra Prins Joachim
  9. ^ Kongehusets meddelelse af 16. april 2005 om Hendes Højhed Prinsesse Alexandras nye grevindetitel
  10. ^ Kongehusets meddelselse af 7. februar 2007 om Hendes Højhed Prinsesse Alexandras nye titel efter ægteskabet med Martin Jørgensen

Eksterne kilder og henvisninger