Margrethe 2.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
Padlock-silver-light.svg Semibeskyttet
Denne side er semibeskyttet, så kun registrede brugere, som ikke er nyligt registrerede, kan rette i den. Se evt. diskussionssiden for begrundelse.
Margrethe 2.
Valgsprog:
Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke
Dronning af Danmark
Regerede 1972
Ægtefælle Henrik, Prinsgemalen
Børn
Frederik
Joachim
Far Frederik 9.
Mor Dronning Ingrid
Født 16. april 1940
Amalienborg

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II (Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid, Danmarks dronning) (født 16. april 1940Amalienborg Slot) er siden 14. januar 1972 Danmarks regent. Hun er datter af Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid. Margrethe II er gift med Henrik, Prinsgemalen med hvem hun har sønnerne Kronprins Frederik og Prins Joachim.

Indholdsfortegnelse


Formalia

Margrethe II er Danmarks dronning i medfør af Tronfølgeloven af 1953, og tilhører den glücksborgske slægt. Dronningen tituleres Hendes Majestæt Dronning Margrethe II i tiltale Deres Majestæt. Hun har residensbolig i Christian IX's Palæ på Amalienborg Slot. Fredensborg Slot benyttes som bolig i forårs- og efterårsperioden, mens Marselisborg Slot i Århus benyttes en del af sommeren. Derudover ejer regentparret vinslottet Château de Cayx[1] i Frankrig, hvor de hvert år holder sommerferie under private former. Margrethe har det islandske bogstav Þ i sit navn, fordi Island var en del af Kongeriget Danmark da hun blev født, og hun var derfor også prinsesse af Island indtil 1944.

Idet Margrethe II er barnebarn af Margareta af Connaught er hun nr. 221 i den britiske tronfølge.

Liv

Dronning Margrethe blev født den 16. april 1940 på Amalienborg Slot i København og er datter af Frederik 9. og Dronning Ingrid. Dronning Margrethe har to søskende: Prinsesse Benedikte, der er gift med Prins Richard zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg, samt Dronning Anne-Marie, gift med Kong Konstantin 2. af Grækenland.

Margrethe blev døbt i Holmens Kirke i København den 14. maj 1940, og hun blev konfirmeretFredensborg Slot den 1. april 1955.

På sin 18-års fødselsdag i 1958 blev hun optaget i statsrådet, hvor hun ledede møderne under sin fars fravær.

Hun gik i folkeskoleN. Zahles Skole i København, hvorfra hun også blev student i 1959 som privastist. [2] Margrethe har deltaget i forskellige studier i Danmark, Frankrig og England: Hun har taget filosofikum ved Københavns Universitet i 1960, fulgte arkæologi ved Cambridge University fra 1960-1961, statskundskab ved Aarhus Universitet fra 1961-1963 samt forskellige studier ved Sorbonne i 1963 og ved London School of Economics i 1965.

Den 10. juni 1967 blev hun i Holmens Kirke gift med den franske diplomat Henri-Marie-Jean André greve de Laborde de Monpezat, der herefter fik titlen Prins Henrik og nu tituleres Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen.

Margrethe fødte den 26. maj 1968 tronarvingen Frederik André Henrik Christian (Kronprins Frederik). Den 7. juni 1969 fulgte parrets anden søn Joachim Holger Waldemar Christian (Prins Joachim).

Ved sin fars død den 14. januar 1972 besteg hun tronen som Margrethe 2. af Danmark. Hun blev udråbt som dronning fra Christiansborg Slotsplads af statsminister Jens Otto Krag den 15. januar 1972. Dronningen valgte som valgsprog: Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke.

Dronning Margrethe blev fejlagtigt betegnet som den anden Margrethe-dronning. Margrete 1. var imidlertid ikke dronning, idet datiden i 1300-tallet kun tillod kvinder som Danmarks riges formynder. Hun var formynder for sin søn Oluf, men ved hans død i 1387 valgte Rigsrådet Margrete til regent. Margrethe 2. er officielt den første regerende dronning af Danmark, idet kvindelig arvefølge først blev indført med grundlovsændringen af 1953.

Dronning Margrethe blev farmor første gang den 28. august 1999, da Prins Joachim og hans daværende hustru Prinsesse Alexandra (nu Alexandra, grevinde af Frederiksborg) fødte Prins Nikolai. Siden fulgte 4 børnebørn, hvoraf tronarvingen Christian Valdemar Henri John (Prins Christian), søn af Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary, fødtes den 15. oktober 2005.

Opgaver

I følge Danmarks Riges Grundlov er Danmarks styreform konstitutionelt monarki, hvilket betyder at monarken er statsoverhoved i et land med en demokratisk valgt regering. Monarkens beføjelser er reguleret gennem en forfatning.

I Danmark er monarken afskåret fra alene at udføre politiske handlinger, da dette er regeringen og Folketingets opgave. Love skal underskrives af regenten og af den pågældende fagminister før de er gyldige. Endvidere har Dronningen er vigtig rolle i forhold til udnævnelse af og afsked af regeringer. Dronningen har i forbindelse med en såkaldt dronningerunde en vigtig opgave i at udpege den person, der kan mønstre størst opbakning og dermed også skabe grundlag for at danne regering. Når en folketingsvalgt person har skabt grundlag for en regering, der ikke har et flertal i mod sig i Folketinget, vil personen meddele Dronningen dette og anbefale en regeringsudnævnelse på dette grundlag.

Dronning Margrethe besøger Færøerne

Dronningen er forsvarets øverstbefalende. Udenlandske ambassadører afleverer deres akkreditiver til Dronningen, når de begynder deres hverv i Danmark.

Dronningen står endvidere i spidsen for statsbesøg - både ved udenlandske delegationernes besøg i Danmark og danske besøg i udlandet.

Dronningen deltager også i en lang række begivenheder i Danmark, f.eks. indvielser, jubilæer og premierer ligesom Dronningens sommertogt med Kongeskibet Dannebrog til danske byer (herunder Grønland og Færøerne) giver Dronningen lejlighed til at besøge lokale initiativer og lokalt erhvervsliv.

Dronning Margrethe afholder offentlig audiens i repræsentationslokalerne på Christiansborg og holder hvert år den 31. december kl. 18.00 en radio- og tv-transmitteret tale til det danske folk.

Interesser

Dronningen er kendt for sin store arkæologiske interesse og har deltaget i flere udgravninger, bl.a. i Etrurien. Interessen for arkæologi delte hun med sin nu afdøde svenske morfar Gustaf 6. Adolf af Sverige.

Dronningen har også mangeartede kunstneriske interesser og evner. Hun har f.eks. i 1970 tegnet Danmarks julemærke og Grønlands julemærke fra 1983. I 1977 illustrerede hun den danske bibliofiludgave af J.R.R. Tolkiens Ringenes Herre. Det skete under pseudonymet Ingahild Grathmer. Siden illustrerede hun "Historierne om Regnar Lodbrog" 1979 og "Bjarkemål" 1982 samt Poul Ørums "Komedie i Florens" 1990. I 2000 illustrerede hun Prins Henriks "Cantabile".

I 1987 designede Dronning Margrethe kostumer til tv-teatrets "Hyrdinden og skorstensfejeren". Hun modtog Modersmål-Prisen i 1989 og lavede i 1991 scenografi og kostumer til balletten "Et folkesagn" på Det Kongelige Teater samt découpager til tv-filmen om H.C. Andersens "Snedronningen" fra 1999-2000. Desuden har dronningen designet og broderet messehagler til Fredensborg Slotskirke, Kronborg Slotskirke, Ammassalik/Tasiilaq Kirke, Haderslev Domkirke og Århus Domkirke. Endvidere bispekåber til Helsingør Stift, Viborg Stift, Haderslev Domkirke og Århus Domkirke.

Senest har hendes malerier opnået betragtelige priser på både nationale og internationale kunstauktioner. Hendes kunst betegnes som naturalistisk med en stor del approberet realisme - evnen til at omsætte konkrete synsindtryk og billeder til flerdimensionelle indtryk på et lærred. Bl.a. Michael Ancher og L.A. Ring brugte samme metode.

Dronningens interesse for kunst er stor, og hun har har haft adskillige udstillinger på danske og udenlandske museer. Eksperter er ikke enige om kunstens kvalitet. Fx. lød der protester, da en leder af Statens Museum for Kunst købte og udstillede to malerier af dronningen.

Ordener

Danske dekorationer

  • Elefantordenen (R.E.)
  • Storkommandør af Dannebrogordenen (S.Kmd.)
  • Mindemedaljen i anledning af hundredårsdagen for Kong Frederik IX.s fødsel
  • Mindemedaljen i anledning af hundredårsdagen for Kong Christian X.s fødsel
  • Dronning Ingrids Mindemedalje
  • Erindringsmedaillen i anledning af 50-års dagen for Hendes Majestæt Dronning Ingrids ankomst til Danmark
  • Hjemmeværnets fortjensttegn
  • Hjemmeværnets 25-års tegn
  • Civilforsvars-Forbundets hæderstegn
  • Reserveofficersforeningen i Danmarks Hæderstegn

Udenlandske ordener og hæderstegn

  • Argentina San Martins Ordens storkors
  • Belgien Leopolds Ordens storkors
  • Brasilien Sydkorsorden med kæde
  • Bulgarien Stara Planina Orden med Skærf
  • Chile Fortjenstordens storkors
  • Estland Terra Mariana Ordens storkors med kæde
  • Forenede Arabiske Emirater Den Forenede Arabiske Republiks Al Kamal Ordens 1. kl.
  • Egypten Nilordens kæde
  • Finland Finlands Hvide Roses Ordens storkors med kæde
  • Frankrig Æreslegionens storkors
  • Grækenland Frelserens Ordens storkors
  • Grækenland St. Olgas og St. Sofias Ordens 1. kl.
  • Iran Haft Paykar Ordens 2. kl.
  • Island Falkeordens storkors med kæde
  • Italien Republiks Fortjenstordens storkors med kæde
  • Japan Kostbare Krones Ordens 1. kl.
  • Japan Krysantemum Orden med kæde
  • Jordan Al-Hussein bin Ali Orden
  • Jugoslavien Store Stjernes orden
  • Letland De tre Stjerners Ordens storkors med kæde
  • Litauen Vytautas den Stores Ordens storkors
  • Luxembourg Det Nassauske Hus' Gyldne Løves Orden
  • Marokko Quissam Alaouite Ordens storkors med kæde
  • Holland Løveordens storkors
  • Nepal Pratap Bhasker Ordens 1. kl.
  • Norge St. Olavs Ordens storkors med kæde
  • Norge Kong Olav den V.s jubilæumsmedalje 1957-82
  • Polen Hvide Ørns Orden
  • Polen Republiks Fortjenstordens stordekoration
  • Portugal Infante Dom Henriqués Ordens storkors med kæde
  • Portugal Sant 'Iago Ordens storkors med kæde
  • Rumænien Stjerne Ordens storkors med kæde
  • Saudi-Arabien Abdul Aziz' Ordens 1. kl.
  • Slovakiet Frihedsorden, den gyldne æresorden
  • Spanien Gyldne Vlies Orden
  • Spanien Carl den III's Ordens storkors med kæde
  • Storbritannien Hosebåndsorden
  • Storbritannien Victoria Ordens storkors
  • Sverige Serafimerordens kæde
  • Sverige Medalje til minde om Kong Gustav den VI. Adolfs 85-års dag
  • Sydafrika Det Gode Håbs Ordens storkors med kæde
  • Thailand Maha Chakrkri Ordens 1. kl. med kæde
  • Thailand Rajamitrabhorn Orden
  • Tyskland Fortjenstordens storkors i særklasse
  • Østrig Ærestegn for Fortjenesters storstjerne

Protektioner

  • Det Grønlandske Hus (Kalaallit Illuutaat)
  • Det kongelige Danske Geografiske Selskab
  • Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab
  • Det kongelige Danske Videnskabernes Selskab
  • Det Krigsvidenskabelige Selskab
  • Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen
  • Dronning Louises Asylselskab
  • Dronningens Asyl
  • Ebbe Muncks Mindefond
  • Flyvevåbnets Soldaterforening
  • Foreningen af 1888 til Understøttelse af Dannebrogridderes Efterladte
  • Foreningen Grønlandske Børn
  • Foreningen NORDEN
  • Foreningen til Den Ædle Hesteavls Fremme
  • Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark
  • Foreningen til Lærlinges Uddannelse i Haandværk og Industri
  • Foreningen til Søfartens Fremme
  • Frederik den VII’s Stiftelse
  • Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund
  • Gigtforeningen
  • Glasmuseet Ebeltoft
  • Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Slot
  • Hedeselskabet
  • Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter
Efterfulgte: Kongerækken Efterfulgtes af:
Frederik 9. (regerende)

Se også

Eksterne kilder/henvisninger

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:


Kilder/Noter

  1. Den tidligere stavemåde for slottet var Château de Caïx, men nu benyttes stavemåden Château de Cayx, se kongehusets hjemmeside
  2. Kongehuset dk