Kongelige og fyrstelige titler

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
DanishView.svg Danske forhold
Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Fyrster
Crown icon.svg
Kongelige og fyrstelige titler
Fyrste - Konge - Kejser - Zar - Storfyrste - Storhertug
Dronning - Prins - Kronprins - Arveprins(esse)
Det danske kongehus
Slægten - Tronfølgen - Kongerækken
Kategori:Kongelige titler

Medlemmer af konge- og fyrstehuse har som regel titler og prædikater, der afspejler deres forhold til monarken eller tronen.

Det danske kongehus[redigér | redigér wikikode]

Anvendte prædikater[redigér | redigér wikikode]

Hovedartikel: Prædikat (tiltale)

Prædikatet Hans/Hendes Majestæt bruges af en dansk konge og hans dronning, samt af en dansk regerende dronning.

Prædikatet Hans Kongelige Højhed og Hendes Kongelige Højhed (H.K.H) benyttes af kronprinsen og kronprinsessen, monarkens øvrige børn og deres ægtefæller, tronfølgerens børn og deres ægtefæller (og så videre, i ældste linje), samt af en regerende dronnings ægtefælle.

Andre medlemmer af kongehuset har prædikatet Hans/Hendes Højhed (H.H.).

Anvendte titler[redigér | redigér wikikode]

En mandlig regent og dennes ægtefælle har titel af henholdsvis konge og dronning, medens en kvindelige regent og dennes ægtefælle har titel af dronning og prinsgemal.

Titlen kronprins anvendes om en mandlig tronfølger, hvis ingen nyfødt kan overhale denne i arvefølgen. Således var Prins Knud tronfølger, men ikke kronprins, fra 1947 til 1953, da han ville være blevet overhalet i arvefølgen, hvis Frederik 9. havde fået en søn.

Kronprinsens hustru fører titel af kronprinsesse. Der har i Danmark aldrig været en kvindelig tronfølger, som ikke har kunnet overhales af en nyfødt, og det er derfor endnu uvist, om en sådan i Danmark vil blive tillagt titel af kronprinsesse, som det f.eks. er sket i Sverige. Efter ændringen i tronfølgeloven i 1953 blev Prinsesse Margrethe tronfølger, men kunne teoretisk være blevet overhalet, hvis Frederik 9. havde fået en søn.

Alle øvrige familiemedlemmer – kronprinsens børn, kronprinsens yngre søskende med ægtefæller og børn – har titel af prins/prinsesse. Også en kvindelig tronfølger kaldes i Danmark prinsesse.

Siden 30. april 2008 bærer efterkommere af det danske regentpar yderligere titel af greve/ komtesse af Monpezat. Dette er dog ikke en fyrstelig, men en adelig titel.[1]

Præpositioner i henhold til tronfølgen[redigér | redigér wikikode]

Personer, som er arveberettigede til den danske trone (efterkommere af Christian 10., der ikke har mistet deres arveret), er prinser/prinsesser til Danmark, mens personer, som ikke er arveberettigede (tilgifte familiemedlemmer og evt. fjernere familie), er prinser/prinsesser af Danmark.

Kronprins Frederik og prins Joachim er således prinser til Danmark, ligesom Prinsesse Benedikte er prinsesse til Danmark.

Kronprinsesse Mary er kronprinsesse af Danmark, og vil til sin tid blive dronning af Danmark. Henrik, Prinsgemalen, er ligeledes prins af Danmark

Monarken kalder sig traditionelt Konge til Danmark, f.eks. Frederik 9., omend sprogbrugen konge af Danmark er vidt udbredt og heller ikke ukorrekt (er man til, er man inhærent også af).

Dronning Margrethe har dog valgt titlen Danmarks dronning, der i øvrigt svaret til middelalderkongernes Rex Daniae.

Kongefamiliens medlemmer med prædikat og titel[redigér | redigér wikikode]

Bemærk, at grevetitlerne ikke er fyrstelige, men adelige titler og her er medtaget for fuldstændighedens skyld.


  • Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik, kronprins til Danmark (og greve af Monpezat)
  • Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, kronprinsesse af Danmark (og grevinde af Monpezat)
  • Hans Kongelige Højhed Prins Christian, prins til Danmark (og greve af Monpezat)
  • Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Isabella, prinsesse til Danmark (og komtesse af Monpezat)
  • Hans Kongelige Højhed Prins Vincent, prins til Danmark (og greve af Monpezat)
  • Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Josephine, prinsesse til Danmark (og komtesse af Monpezat)


  • Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, prins til Danmark (og greve af Monpezat)
  • Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie, prinsesse af Danmark (og grevinde af Monpezat)


Prins Joachims to sønner af tidligere ægteskab med Hendes Excellence Grevinde Alexandra, Grevinde af Frederiksborg

  • Hans Højhed Prins Nikolai, prins til Danmark (og greve af Monpezat)
  • Hans Højhed Prins Felix, prins til Danmark (og greve af Monpezat)

Prins Joachims søn og datter med Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie, prinsesse af Danmark (og grevinde af Monpezat)

  • Hans Højhed Prins Henrik, prins til Danmark (og greve af Monpezat)
  • Hendes Højhed Prinsesse Athena, prinsesse til Danmark (og komtesse af Monpezat)

Søstre til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

(Hans Højhed Prins Richard, Prins til Sayn-Wittgenstein-Berleburg og deres børn (H.H. prins til og H.H. prinsesse af Sayn-Wittgenstein-Berleburg) indgår ikke i det danske kongehus)


Det græske kongehus nedstammer fra den danske Prins Vilhelm, der blev græsk konge (Georg 1.). På grund af de urolige politiske forhold i landet fik familien lov til fremover at beholde deres danske kongelige titler "til at falde tilbage på". Familien indgår således principielt i den danske kongefamilie, men ikke i den danske tronfølge efter den nugældende tronfølgelov. Dronning Anne-Marie har således frasagt sig sin danske arveret og prinsessetitel (til Danmark), om end hendes børn gennem faderen er prinser/prinsesser af Danmark, hvilket i princippet også gælder parret selv.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Krone Stub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi