Det danske kongehus
 |
Eftersyn Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed. |
| Fyrster |
|---|
 |
| Kongelige og fyrstelige titler |
| Fyrste - Konge - Kejser - Zar - Storfyrste - Storhertug |
| Dronning - Prins - Kronprins - Arveprins |
| Det danske kongehus |
| Slægten - Tronfølgen - Kongerækken |
| Kategori:Kongelige titler |
Det danske kongehus (også kendt som kongefamilien) består af dronning Margrethe 2. og hendes familie. Mange af kongefamiliens medlemmer indgår i den danske tronfølge, men ikke alle.
Indholdsfortegnelse |
Personkreds [redigér]
Til den kongelige familie regnes i dag:[1]
- Dronning Margrethe og Henrik, Prinsgemalen
- Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
- Prins Joachim og Prinsesse Marie (Hendes Excellence Alexandra Christina, grevinde af Frederiksborg udtrådte af kongehuset den 3. marts 2007)
- Prinsesse Benedikte og prins Richard
- Dronning Anne-Marie og kong Konstantin 2. af Grækenland
- Prinsesse Elisabeth (datter af arveprins Knud)
Verdens næstældste monarki [redigér]
Det danske kongehus er verdens næstældste monarki efter det japanske kejserdømme[Kilde mangler] og består af en lang kongerække med navnkundige monarker, af hvilke adskillige kendes under forskellige særprægede tilnavne. Vi kender navnene på utallige konger helt tilbage fra jernalderen, men den indbyrdes rækkefølge er sværere at få fastlagt. Derfor må vi nøjes med at kalde nogle af dem for sagnkonger. Her kan bl.a. nævnes: Kong Skjold, Frode Fredegod, Prins Amled (kendt som „Hamlet“ i Shakespeares skuespil), Vermund, Rolf Krake, Uffe hin Spage o.m.a. Man er imidlertid ikke i tvivl om, at Danmark siden arilds tid har været styret af konger, hvilke naturligvis har haft hird (livgarde), embedsmænd (politiske rådgivere), statsreligion (den nordiske gudeverden, asatroen på Odin og Thor), militært væsen (opdelinger af landet i skipæn: områder, der hver skulle stille med et fuldt bemandet og udrustet skib til ledingsflåden), handel og velstand (infrastruktur), rigeligt landbrug med gode fødevarer (almen sundhed), teknik (know-how), sprog og folkesind (kultur) og selvfølgelig undersåtter (loyale medborgere).
Kongen forsvarer sit land og folk [redigér]
Den fornemmeste opgave, kongen havde, var at holde landet udenfor krig og ulykker; men kunne dette imidlertid ikke undgås, var kongens opgave da at forsvare sine landsmænd med væbnet magt. Udelukkende et ordnet samfund ville kunne føre tingene ud i livet i Danmark. Og for ikke at blive nedkæmpet og opslugt af en fremmed magt – politisk og religiøst – måtte en ophøjet og overordnet magt stå bagved … en konge. Kongen sørgede på den måde for sikkerhed, hvor borgerne måtte betale tilbage, hvis landet kom i nød. Det var med stor fordel, at landet havde sin konge; landet var et kongerige … ligesom i dag. Det var derfor som ledetanke – ganske som i dag – for Gud, Konge og Fædreland. Indtil 1660 e.Kr. var de danske konger valg-konger, dvs. de skulle vælges på tinge i de vigtige landsdele af rigets mest indflydelsesrige stormænd. Det danske aristokrati har derfor ældgamle aner … med ældgamle konger der går langt, langt tilbage i tiden.
Prinser og prinsesser [redigér]
De danske kongelige blev, efter skik og brug, gift med andre kongelige fra Europas øvrige fyrstehuse. Tit var den danske konge søn af den forrige konge, prins af Danmark eller i alt fald nært beslægtet. Den romerske forfatter Tacitus beskrev i år 98 e.Kr. efter et besøg i vor del af verden, at "... ofte udpegedes der ved hvert Valg en Person fra samme Slægt, som man antog var af Guddommelig Oprindelse ... en germansk Konge havde endnu en Betydningsfuld Funktion, idet han var Stammens selvskrevne Hærfører". Flere kongelige dynastier har hersket i Danmark; men her skal blot tales om de to seneste. Med kong Christian I i 1448 blev det oldenborgske kongedynasti indført i Danmark. Han var søn af grev Dietrich den Lykkelige af Oldenborg og Delmenhorst og grevinde Hedvig, som var datter af grev Gerhard VI af Holsten, og samtidig søster til hertug Adolf af Slesvig. Kongen var således på mødrene side efterkommer i 6. slægtled af kong Erik V Klipping. Kong Frederik VII var den sidste mandlige oldenborger fra Det Oldenborgske Hus, idet han ingen børn fik. Han var søn af Christian VIII og dronning Charlotte Frederikke. Tilsammen beklædte 16 oldenborgske konger den danske trone i Danmark i 415 år. Kong Christian IX blev så den første i Det Glyksborgske Hus i 1863. Han var søn af hertug Frederik Wilhelm af Glyksborg m.m. og prinsesse Louise af Hessen-Kassel (en søster til kong Frederik V's dronning). Kongen nedstammede, gennem hertug Hans den Yngre, fra kong Christian III.
Økonomi [redigér]
Kongehuset modtager årligt omkring 98 mio. kr. fra Staten. Dronning Margrethe modtager de 76 mio. kr. i apanage her af får Prins Henrik 7,6 mio kr. (10%) og Prinsesse Benedikte 1,1 mio. kr. (1,5%).
Herudover modtager Kronprins Frederik 18,7 mio. kr. og Prins Joachim 3,3 mio kr. i årpenge. Kronprinsesse Mary modtager 1,87 mio. kr. (10%) af de årpenge, der tilfalder Kronprins Frederik.
Dronningen Margrethe, Prins Henrik, Prinsesse Benedikte, Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary, Prins Joachim og Prinsesse Marie betaler derudover ikke registrerings- og vægtafgift af erhvervede motorkøretøjer, indkomstskat samt moms, dog er de underlagt de almindelige regler for betaling af arve- og gaveafgift samt ejendomsskatter. [2]
Kirkelige begivenheder i kongehuset [redigér]
Se også [redigér]
- Alexandra, grevinde af Frederiksborg
- Den danske tronfølge
- Glücksburgske slægt
- Kongelige og fyrstelige titler
- Monarki
Referencer [redigér]
Eksterne henvisninger [redigér]
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
