Alkove
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Alkoven (fra spansk alcoba som stammer fra de arabiske al- (artikel) og qubbah(القبة), hvælving) er en lukket sengeniche i væggen eller i vægfast skab med skyde- eller fløjdøre eller forhæng for. En alkove er kortere end nutidige senge, fordi menesker dengang sov med højt opredt hovedleje. I stedet er de brede med plads til flere sovende. Alkoven var ofte beliggende mellem stuen og køkken.
Alkoven kaldes på Fyn også indbygget seng, på Bornholm sengehul, på Rømø og Fanø tætseng, i Sydslesvig indelukket seng.
Også betegnelsen hulseng forekommer, jf. Jysk Ordbog.
En alkove kan også være et sengeskab, altså et møbel, der står frit på gulvet. Det angives, at dette forekom i Sverige.
[redigér] Kilder
- AntikABC.dk om Alkove, Online leksikon om antikviteter, kunst og kultur. (Link besøgt januar 2009).
- Hulseng i Jysk Ordbog. (Links besøgt januar 2009).
- Seng i Salmonsens konversationsleksikon, Anden Udgave/Bind XXI (1915-1930), i Projekt Runebergs digitale udgave. (Link besøgt januar 2009).
